Advarsel mod "party"-kosttilskud

Fødevarestyrelsen advarer mod ni sundhedsskadelige kosttilskud, der bliver solgt fra hjemmesiden Partypills.dk samt i kiosker og på diskoteker i Øst- og Midtjylland.
Læs videre... [Advarsel mod "party"-kosttilskud]
 

Din Alternative Portal

Chat på Alterne

We have 2 guests online
Advertisement
Advertisement
Advertisement
Advertisement

Who's Online

Vi har 2 gæster online
Forside
10-årig med øreproblemer PDF Udskriv E-mail
Skrevet af Kiirsten Pedersen   
fredag 09. februar 2007

 

Kære Naturdoktor.

Jeg har en datter som lige er blevet 10 år og hun har problemer med sine ører.
Det er faktisk ret alvorligt på det højre øre. Vi har lige været på Vejle Sygehus til forundersøgelse for en forstående operation her d. 27. feb.
Simone har haft øre problemer flere gange i sit liv.
Hun har haft et almindeligt dræn i 3 gange. Ved et kontrolbesøg hos vores ørelæge opdagede han, at Simones trommehinde var klistret op af bagvæggen i øret og der stod væske.
Vi blev derfor sendt videre til Vejle Sygehus, hvor vi som skrevet, lige har været. De sagde at Simones trommehinde var meget tynd på højre øre og hun hører ikke ret godt på det øre. De snakkede om en ny trommehinde, men for at gøre en lang snak kort, blev vi enige om at prøve det man kalder et T-dræn, som skal sættes i efter de har løsnet hendes trommehinde fra bagvæggen i øret.
Jeg vil gerne prøve alt for at styrke hendes øre, men er der noget som jeg kan gøre?
Simone spiser ikke kød, men elsker æg og ost. Jeg har fået at vide, at det ikke gør så meget, at hun ikke spiser kød, bare hun får noget dyrisk og det er ost og æg vel?
Hun drikker ikke ret meget mælk, men gerne æblejuice og vand.
Håber, jeg kan få hjælp fra dig, da vi jo gerne vil undgå den forstående operation. Men så skal der jo også ske et mirakel. Men man siger jo også, at miraklernes tid ikke er forbi.
Ellers håber jeg, at du evt. kan give os nogle gode råd omkring, hvad man kan gøre for at gøre hendes trommehinde tykkere, så vi ikke senere skal i gang med at få lavet en ny trommehinde.

Tusind tak for en helt fantastisk hjemmeside. De bedste ønsker om en god weekend.

Med venlig hilsen
Laila G.

Kære Laila.

Min mangeårige erfaring som  behandler siger mig, at der er noget at gøre ved svage ører og tynd trommehinde. Jeg håber, vi har tid nok inden operationen, så den kan undgås. Allerførst vil jeg foreslå, at du helt undgår mælkeprodukter til din datter, for mælk belaster hende til 88 %. (Jeg tester hende med kinesiologi). Mælkeprodukter skaber slim og væske i mellemøret. Dernæst vil jeg gerne bede dig holde igen med sukker og søde sager; det belaster hende til 71 %. Sødt giver også væske i mellemøret, samtidig med at det svækker immunforsvaret. For at styrke immunforsvaret vil jeg foreslå god vitaminpille. Ved Matas kan du købe belladonna-dråber, som er rigtigt gode at bruge til børn ved alle former for sygdomme i ører, næse og hals. Giv din datter 10 dråber i lidt vand 3 gange dagligt, bedst udenfor måltiderne. Dertil vil jeg foreslå Berthelsens mineraler, 2 stk. morgen og 2 stk. aften. Kinesiologien fortæller mig også, at din datter let kan føle sig forladt, og at det også belaster hendes ører. Hvis du ringer (86 61 02 46) eller mailer til mig, kan jeg hjælpe dig med at stykke den helt rigtige behandling sammen til din datter. Der er endnu et par muligheder, og jeg kan også fortælle lidt mere om den følelsesmæssige side af problemet, som bliver for lang at komme ind på i brevkassen. Jeg håber dette kan hjælpe din datter.

Mange hilsner
Kiirsten Pedersen
Kinesiolog og akupunktør
www.kiirsten.dk

 
< Forrige   Næste >