Din Alternative Portal

Advertisement
Advertisement
Advertisement
Advertisement

Who's Online

Forside arrow Terapiformer arrow NLP arrow De 7 intelligenser
De 7 intelligenser PDF Udskriv E-mail
Skrevet af admin   
torsdag 03. februar 2011

kommunikationnlp1.jpgDe 7 intelligenser er en teori om, at vi mennesker har forskellige måder at opfatte på, forskellige former for intelligens.

1: Visuel.

Tænker i billeder, er opmærksomme på farver, opmærksomme på hvordan mennesker og ting ser ud, har stor visuel forestillingsevne, har retningssans, er en god bilist, laver kruseduller og er rumligt opmærksom. De har nemmest ved at lære, når de ser det, de skal lære og danner sig et overblik. Hvis du mener, du er Visuel, så vil det hjælpe dig at lave mindmaps, bruge farver, tegne, lave symboler og hænge det op på væggen.

2: Sproglig.

Bruger det verbale sprog, sætter egne ord på, har brug for at fortælle det til andre, fascineres af ord, deres mening og oprindelse, er god med ord, har evner som underviser og er poetisk. De har nemmest

ved at lære ved, at de får tid til at sætte sine egne ord på og at tale med andre om det, der skal læres.

3: Fysisk.

Er meget kinæstetiske (kropsorienterede), de er opmærksomme deres kropsfornemmelser, hvordan det de gør føles, hvordan det de har på føles, er praktisk anlagte, skal røre ved tingene, er udendørstypen, har svært ved at sidde stille, har et livligt kropssprog, danser gerne. De lærer bedst ved at prøve selv, lege det ind, bevæge sig, få fortalt historier, hvor de kan indleve sig i hovedpersonen, skrive ned.

4: Matematisk/logisk.

Tænker meget i logik og mening, er gode til at sætte sig ind i ting og stof, der kræver meget tænkning, giver konkrete svar, leder efter mønstre og forbindelser, er kompromisløse, får fikse ideer, har videnskabelige indfaldsvinkler. Indlæring sker ved at strukturere, lave diagrammer, finde referencer, stille uddybende spørgsmål, finde mening og lave konklusioner. 


5: Personlig.

Er indadvendte, filosofiske, selvbevidste, beslutsomme, foretrækker at arbejde alene, er stille, har tit en dagbog. De lærer bedst ved at tænke over anvendelsen af stoffet, sammenligne med eget liv, finde historier om personen bag emnet.

6: Social.

Har stor evne til menneskeligt samvær, samarbejde, er en menneskekender, har mange nære venner, motiverer andre, bekymrer sig om andre. Lærer ved at lave gruppearbejde, tale med andre, sammenligne noter og resultater.

7: Musisk.

Har store musikalske evner, husker melodien, har rytmesans, nynner, synger med på sangene, fascineres af lyde, er en god danser, bemærker fuglesang og andre naturlige lyde. Lærer bedst ved hjælp af rim og remser, rytme, huskeslogans og at spille musik.

Howard Gardner var manden, der grundlagde teorien, han er professor og psykolog ved Harvard University.

Gardners definition af en intelligens afhænger af tre ting: Først skal den være til stede i hjernen, for det andet evnen til at løse problemer eller skabe produkter, som værdsættes i mindst en kultur eller et samfund og for det tredje skal vi i evolutionen se en udvikling af intelligensen hos andre dyr end mennesket ...

Gardner fandt til at starte med 7 intelligenser og har så siden fundet flere. De 7 intelligenser arbejder sjældent uafhængigt af hinanden. I stedet bruges de på samme tid og arbejder tit sammen.

Intelligens: Den generelle mentale evne til at beregne, ræsonnere, bruge sproget flydende, opfatte sammenhænge, lære hurtigt, gemme og genkalde information, generalisere samt tilpasse sig i nye situationer.


 

Sidst opdateret ( torsdag 03. februar 2011 )
 
< Forrige   Næste >