|
Hej
Jeg har med interesse læst jeres sider her i weekenden. Det startede med, at jeg ledte efter alternativer til en lusebehandling. Fandt så, at man kan bruge sort kommenolie og spidslavendel. Har bestilt dette på jeres side, men hvordan skal man blande forholdet? Hvor meget kommenolie og hvor meget spidslavendel? Og hvordan skal det opbevares bagefter?
Jeg har også et andet spørgsmål angående oliekur til tørt hår. Jeg så opskriften med eucalyptus, rosmarin, macadamiaolie, jojobaolie. Hvor længe er der til i det blandingsforhold? Og skal det opbevares i køleskab? Har bestilt en shampoo, der hedder mild rensende shampoo. Kan man blande patchouli i den, som du skriver har en god effekt på tørt hår?
På forhånd tak.
De venligste hilsner
Berit Vang
Kære Berit Vang
Du har desværre måttet vente på dit svar om behandling af lus med sortkommenolie, for jeg ville gerne gøre det grundigt. Jeg har haft temmelig travlt.
Først vil jeg sige til alle, giv aldrig op over for lus, dit barn eller den luseangrebne lider under det.
Jeg har mødt folk, der har opgivet kampen. Det er børnene, der er plaget af lusene, og de er med til at sprede dem, så de og andre blive endnu mere plagede.
Lusenes ekskrementer ligger også på hovedbunden og irriterer. Pas på pudehjørner o.lign. i SFO-er, fritidshjem og klubber. Lus kan blive resistente, så det er vigtigt at ingen overlever et påbegyndt angreb på dem.
Tegn på et muligt luseangreb:
Bitte små indtørrede blodpletter på hovedpuden og lidt nusseri fra lus, æg og ekskrementer. En tendens til hele tiden at have sorte negle, det er nyklækkede lus, æg og eksrementer, der kommer op under dem. Mere kløe end sædvanlig i hovedbunden, og det kan være svært at skelne forskellen ved en tør hovedbund med tendens til at klø, eller hvis man mener, at man er uden for farezonen.
Sortkommen virker ved at kvæle og indfedte lusene og ved at opløse den lim, der klæber æggene til håret.
De kan heller ikke lide lavendel, som plejer og heler hovedbunden, og den tager en del kløe og smerter.
Spidslavendel er skrappere i sin duft, men plejer hovedbunden lidt mindre end lavendel fin og ekstra.
Blandingsforhold: 100 ml sortkommenolie og 15 dr. spidslavendel.
Du kan komme patchouli i en almindelig neutral hårshampoo; den er insektafvisende og plejer håret. Du kan evt. supplere med lavendel. 10 dr. patchouli og 5 dr. lavendel til en flaske på ca. 200 ml.
Ved luseangreb skal vi huske på, at det sjældent opdages lige med det samme. Der kan være mange lus - 50-100 stk. eller mere + det hav af æg de har produceret. Udklækningstiden er 1 uge og æggene udklækker ikke samme dag, hvilket vanskeliggør processen.
Hovedbunden klør og kan blive meget øm og endda hævet af de mange bid, så pleje af hovedbunden ved et slemt luseangreb er nærmest "et must". Lavendel i hårshampoo kan lindre. Det kan tage 1-2 uger at få helet alle sårene op.
Behandling: gnid godt med olie ind i håret, lad det sidder 1 time. Vask håret. Kæm det med tættekam.
Gnid olie i håret igen lige inden sengetid og sov med det i natten over, evt. med badehætte på.
Vask det næste morgen. Kæm det med tættekam.
Da det ikke er sandsynligt, at alle æggenes lim blev opløst ved første behandling, skal den gentages med 2-3 dages mellemrum den kommende uge, evt. 14 dage, alt efter angrebets rasen, så du får has på evt. klækkede lus. Check efterfølgende jævnligt med tættekammen. Hovedbunden vil sandsynligvis klø et stykke tid efter, det er dels reelt, fordi den har været irriteret og den heler, men også pga. den stressende oplevelse. Plej den særligt op til 14 dage efter.
Held til alle med denne behandling.
Venlig hilsen
Ulla Kvintel
www.aroma-alfen.dk
|