|
”Det er mælk – det er dejligt”. Alle kender denne reklame og enhver nikker genkendende til dens budskab. Desværre er det sådan, at ikke alle tåler komælk.
Man ved ikke, hvorfor mange har svært ved at tåle mælk, men en af årsagerne kan være, at forbruget af mælkeprodukter gennem de seneste år har været stærkt stigende.
Kan man ikke tåle mælk, er der ingen grund til bekymring, der er mange alternativer til komælk. Der er havremælk, skånsomt fremstillet af økologisk havre uden brug af kemikalier, genmodificerede råvarer eller stråforkorter. Der er rismælk, der ikke er tilsat sukker, men har den søde smag fra risene selv. Dens sødme gør den velegnet til ”milk”-shakes, desserter og risengrød.
Endeligt er der sojamælk fremstillet af sojabønner, der har et højt indhold af kalk og magnesium.
Sojamælken er også at foretrække, hvis man vil beskytte sig mod knogleskørhed.
Den er velegnet til morgenmad, madlavning og bagning. Sojamælk findes i flere varianter, en naturel, en der er tilsat ekstra kalk og som jordbær- og kakaomælk. De er alle 100 % vegetabilske, uden mælk, laktose og kolesterol.
|