|
Kære Henriette,
Nu har jeg læst lidt med, og kan se flere prøver noget der hedder kanonkuren, for at forbedre chancerne mht. at være så
heldige at kunne bringe et barn til verden. Dog ved jeg ikke hvad kanonkuren er? Hvad kan du anbefale, for min mand, for en bedre sædkvalitet ;O)
Hilsner Dianna
Hej Dianna,
Der er mange ting i vores hverdag, som ikke er befordrende at spise/drikke, når vi ønsker at blive gravide. Cigaretter, alkohol, kaffe, for meget sukker, stress og ofte også det at fokusere for meget på ønsket om at blive gravid! Spis sundt, grønt, økologisk og reguler samtidigt dit blodsukker ved at spise op til 6 små måltider dagligt.
Hvis der er en forhistorie med underlivsbetændelse, svampeproblemer og lign., vil det være en idé først at konsultere en biopat for at få ryddet op i alt, hvad der kan modarbejde en graviditet. Hvis dine hormoner tidligere i dit liv er blevet forstyrret med P-piller, hormonspiral, fortrydelsespiller og lign. kan der også der være et stort behov for at få det renset ud.
Det vil være en rigtig god idé at regulere hormonniveauet hos kvinden. Det kan gøres med forskellige urter, bl.a. Shatavari Root fra Pukka 2 kapsler 3 x dagligt. Tag dem i ca. 2 måneder. Et vitaminindtag vil også være med til at fremme tingene. En god stærk vitaminpille. En mineralpille og en stærk E-vitamin, 335 mg x 2 dagligt.
Til din mand vil jeg anbefale en god stærk vitaminpille. Ligeledes en stærk vitamin E. En god stærk kombineret B-vitamin x 2 dagligt. En portion flerumættede fedtsyrer, f.eks fiskeolie fra helsekost 4 kapsler dagligt og zink ca. 60 mg dagligt. Et ekstra urtepift for at sætte gang i det reproduktive system kan gøres rigtig godt med Ashwagandha Plus Formula også fra Pukka. Det er en stærk "spermtonic" som også virker som afrodisiac.
Rigtig god jul og held og lykke
Birgitte Harms
Biopat, phytoterapeut, kinesiolog
www.byensbiopat.dk
|