Vi har i Danmark en lov, der beskytter os mod diskrimination på grund af race, tro og seksualitet. Et værdigrundlag, der bør findes i ethvert demokrati.

Jeg blev flov på danskernes vegne, da jeg for nylig læste, at et par danskere havde overfaldet nogle deltagere i World Outgames, en international olympiade for homoseksuelle, trans- og biseksuelle. At blive overfaldet ganske uventet på gaden på grund af sin seksualitet må være ganske forfærdeligt, fordi det også bliver et angreb på identiteten, altså den enkelte persons værdigrundlag. Det er "hvem jeg er", der er blevet angrebet.

At blive angrebet på ens identitet, ens værdigrundlag er meget stressende, selvværdet falder og det kan i værste fald føre til, at personen "går i stykker" i en sådan grad, at det fører til en deroute i livet, måske med efterfølgende tab af familien, arbejdet, alkoholmisbrug eller lignende. Ofte vil der opstå et stort had mod den eller de, der har angrebet.

Voldsmanden derimod er styret af angst. Angst for alt, der er anderledes end hans eller hendes verden. Alt ukendt føles som en trussel. Denne angst fører til had mod alt, der fraviger hans/hendes normer, derfor kaldes det omtalte overfald også for hatecrime eller hadkriminalitet. Hitlers jødeforfølgelser eller Ku Klux Klans forfølgelse af "de sorte" i USA er udtryk for samme mekanisme. Disse mennesker tør ikke tolerancen, de mangler mod til forandringer i livet. Frygt og mod er modsætninger. Mod opstår når frygten fjernes. Og være styret af sin frygt er det samme som at leve i evig stress.

Også i mindre målestok kan had føre til stor belastning for omgivelserne. Det kan for eksempel ses efter en uforsonlig skilsmisse, hvor børnene efterfølgende bliver forældrenes slagmark. Eller forældres svigt overfor deres børn i løbet af barndommen, mobning fra kollegaer eller klassekammerater. I alle tilfælde svækkes selvværd og selvtillid, fordi personens identitet er under, eller har været under, angreb.

Et par eksempler: Mor går fra far på grund af en ny kæreste, tager børnene med sig, og de voksne kan efterfølgende ikke tale sammen. Far hader mor for hendes ydmygelse af ham, og han hævner sig på hende ved i sidste øjeblik at nægte at tage børnene på weekend som aftalt. Far har nemlig fået nys om, at mor og den nye kæreste skal på børnefri weekend-ophold.  Børnene oplever at blive kastebold mellem forældrene, at blive slagmarken for forældrenes indbyrdes krig. Børnene oplever afvisning, der stjæler deres selvværd, og angsten for næste afvisning fremkalder stress. Her i eksemplet er det far, der svigter mest ved ikke at overholde weekendaftalen. Det kunne lige så vel være mor, der hader far og hævner det.

Et andet eksempel kan være det barn, der gennem hele sin opvækst svigtes på grund af forældrenes vold, druk eller andet. Barnet udvikler gennem sin opvækst et had mod den ene eller begge forældre og afbryder forbindelsen. Hadet kan blive så voldsomt, at det ødelægger tilværelsen for barnet også efter, at det er blevet voksent. Og hadet kan i værste fald føre til mord.

Uanset hvem eller hvad man hader og hvad årsagen er til hadet, er den bedste "medicin" at tilgive, men det er også den sværeste medicin at sluge. Og uanset hvor ondt man er blevet behandlet er den bedste "medicin" at tilgive, men også den sværeste medicin at sluge. Prøv alligevel, det giver lettelse og frihed. Du skal ikke tilgive af hensyn til andre, men kun af hensyn til dig selv.

En lille øvelse. Stil dig afslappet på gulvet, og træk vejret dybt og langsomt. Nu forestiller du dig, at hver gang du puster ud, slipper du hadet med ud, og hver gang du trækker vejret ind, trækker du tilgivelse med ind. Når du har gjort det nogle gange og mærker lettelsen i brystkassen, forestiller du dig, at der vokser en stor rod ned i jorden/gulvet fra dine fødder. Gør roden stor som kronen på et stort træ, mærk hvordan denne rod giver dig en dejlig jordforbindelse. Gentag denne øvelse hver dag over en lang tid, og du vil mærke at hadet langsomt blegner. Du kan bruge øvelsen med andre følelser end had, det kan være angst, uro misundelse eller andet, du puster ud og ro, mod, tolerance du trækker ind.