|
Skrevet af Anne van der Merwede
|
|
onsdag 14. maj 2008 |
|
Sammen med forældrenes kærlighed udgør ernæringen et betydeligt grundlag for barnets sundhed og trivsel. Maden skal forsyne barnet med den optimale mængde næringsstoffer i en letfordøjelig form, fordi dets fordøjelsessystem endnu ikke er fuldt udviklet.
Mors mælk er naturligvis det bedste, men med barnets alder og vægt stiger næringsbehovet. Fra 4-måneders alderen kan man begynde at introducere grød af hirse, ris og majs. Fra 6-måneders alderen kan der suppleres med grød af majs, havre, spelt og quinoa.
Bageriet Aurion har specialiseret sig i flere forskellige slags grød til babyer og små børn. Der er en grød, der hedder ”Den Første Grød”. Denne grød er fremstillet af 100 % biodynamisk korn. Kornene ristes i stenovn ved svag varme i op til 12 timer, hvorefter de finmales i en stenkværn. Ved tilberedning koges kornene i vand, og ved serveringen sødes der med lidt rørsukker eller maltsirup. Dryp til sidst med en teskefuld koldpresset tidselolie.
Aurion fremstiller også ”Mandelmos”, der er lavet af 100 % søde, økologiske mandler. Sundt fordi mandler bl.a. indeholder kalk, magnesium, lidt protein og nogle gode planteolier.
|