Din Alternative Portal

Advertisement
Advertisement
Advertisement
Advertisement

Who's Online

Hvad er blomsterremedier? PDF Udskriv E-mail
Skrevet af Rena Bøgh
tirsdag 21. juni 2011

aegtekastanje1.jpg Hvad er blomsterremedierne?
Der er i alt 38 blomsterremedier, hvoraf 37 er baseret på vilde, giftfri blomster, blomster fra træer samt blomsterknopper. Det 38. remedium er lavet af vand fra en naturlig kilde.

Hvert enkelt remedium repræsenterer en følelse, f.eks. utålmodighed (Impatiens), intolerance (Beech) og bitterhed (Willow).

Hvordan virker remedierne?
Remedierne virker på menneskets følelser, ikke på en sygdom eller dennes symptomer. Dråberne virker ved at arbejde med de negative følelser (og ikke undertrykke dem), så de omdannes til positive følelser, som kan stimulere vores iboende muligheder for selvhelbredelse.
Man behøver dog ikke være fysisk syg for at få glæde af remedierne. Vi gennemlever alle fra tid til anden perioder med f.eks. tungsind, ængstelse, apati, jalousi og selvfornægtelse. Ved at være ærlig overfor sig selv og stå ved følelserne, kan man ved hjælp af remedierne arbejde sig ud af den negative sindstilstand og igen komme i den positive tilstand og genoprette balancen i sit indre.

Hvordan vælger jeg remedier?
Først og fremmest er det vigtigt at være ærlig overfor sig selv! Det kan godt være svært at acceptere sine negative sider, hvorfor det kan være en god idé at få en person, der er objektiv, til at hjælpe sig.
Dernæst er det vigtigt at se efter årsagen til sit problem. Handler det om et misbrugsproblem (f.eks. alkohol, cigaretter), er det vigtigt at finde grunden dertil. Det kunne være, at man bruger en stimulans for at flygte fra problemerne, hvis dette er tilfældet er det Agrimony (agermåne) man skal have fat i.
Har man valgt et forkert remedium gør det ingen skade; det virker bare ikke.
Det er også muligt at få hjælp og vejledning hos en professionel Bach-terapeut.

Kan jeg overdosere remedierne?
Nej, man kan ikke overdosere.

Hvordan tager jeg remedierne?
Man kan enten tage dem i et glas vand, to dråber af hvert valgt remedie og drikke det i små slurke i løbet af et kvarters tid.
Man kan også lave en 30 ml. behandler-flaske med cognac, kildevand og to dråber af hvert valgt remedie. Man tager 4 dråber min. 4 gange dagligt, eller så ofte man føler behov. Dråberne holdes i munden et øjeblik inden de synkes. Normalt varer en flaske 2-3 uger.
Drejer det sig om Rescue Remedy (Nødhjælpsremediet) tages 4 dråber i et glas vand, der drikkes langsomt. Man kan også dryppe fire dråber direkte på tungen.
Bachs Blomsterremedier kan tages sammen med anden medicin, også homøpatiske midler.

Anbefalet læsning:
”De Tolv Helbredere og Andre Remedier” af Edward Bach
21 sider, Munkgaard Pedersens Forlag, Esbjerg, kr. 32,50

”Helbred Dig Selv” af Edward Bach
56 sider, Munkgaard Pedersens Forlag, Esbjerg, kr. 58,00

"Bachs Blomsterterapi – Teori og Praksis” af Mechthild Scheffer
283 sider, Strubes Forlag, kr. 225,00


Ordliste
Bach-nosoder: Mundvacciner baseret på tarmbakterier, som renser tarmsystemet.

Kogemetoden: Blomsterne samles som ved sol-metoden. Derpå bliver de kogt ud, filtreret adskillige gange og derefter fyldt på præparerede flasker.

Solmetoden: Sol-metoden går i al sin enkelhed ud på, at man på en solrig, skyfri morgen plukker blomster fra så mange planter som muligt (det er vigtigt, at blomsterne ikke kommer i berøring med den menneskelige hud). Disse planter lægges i et fad med kildevand indtil overfladen er dækket. Fadet stilles i solen og her står det, indtil blomsternes essens er gået over i kildevandet. Senere hældes vandet på en flaske præpareret med alkohol. Sol-metoden bruges til blomster, der blomstrer i det sene forår eller om sommeren.

Bach's blomsterremedier og essenser er en gave fra naturen som alle kan have glæde af.

laegikurv.jpg

Sidst opdateret ( tirsdag 21. juni 2011 )
< Forrige Næste >