Forsøgspersoner søges i Østjylland

Er du kvinde og over 40 år, har du nu chancen for at være med i en undersøgelse af effekten af forskellige kosttilskud på Skejby Sygehus i Århus.
Læs videre... [Forsøgspersoner søges i Østjylland]
 

Din Alternative Portal

Chat på Alterne

We have 17 guests online
Advertisement
Advertisement
Advertisement
Advertisement

Who's Online

Vi har 17 gæster online
Forside
Bange for hunde PDF Udskriv E-mail
Skrevet af Kiirsten Pedersen   
onsdag 08. april 2009

Min familie og jeg fik os en dejlig lille hundehvalp fredag den 27.03.09. Desværre har jeg altid selv været bange for hunde, men troede dette ville blive anderledes, når jeg fik min egen hund, men dette var ikke tilfældet. Han var meget legesyg og herunder bider hvalpene jo alle. Det kunne jeg ikke lide. Han bed hele tiden vores søn på 11 år, også når han ikke var legesyg. Vi besluttede os derfor i går for at aflevere hunden tilbage til det internat, hvor vi havde købt ham. Jeg har grædt som pisket, fordi jeg til trods min skræk holdt af hvalpen, men jeg magtede ikke opgaven. Jeg følte hvalpen tog al min frihed og blev nogle gange lidt irriteret på den. Hvorfor er jeg så så forbandet ked af det og savner ham helt vanvittigt meget? Hvorfor har jeg angst for hunde? Er det det rigtige, vi har gjort ved at aflevere hvalpen tilbage til internatet?
 
Jeg er også sygemeldt på grund af stress. Jeg er påbegyndt et selvudviklingskursus og er blevet meget interesseret i det spirituelle. Vil jeg selv komme til, at arbejde indenfor den  alternative verden og i givet fald med hvad? Hvis ikke kan I så sige noget om, hvad jeg kommer til at beskæftige mig med?

MVH.
Vædder

Kære Vædder

Det første jeg ser, når jeg stiller ind på dig, er at din angst – uden at du har villet det – har smittet af på din søn. Jeres hund reagerede på jeres angst ved at bide jer. Det var det helt rigtige at opgive denne hund, men det er ikke det samme som for altid at opgive at få hund. En hund giver meget, men der skal også være overskud til at tage sig af den med træning, luftning, leg og andet. Allerførst har du brug for at slippe af med din angst for hunde. Så her kommer en lille øvelse, jeg ofte bruger i klinikken til at fjerne angst:
Læg din venstre hånd på panden, så håndfladen dækker hele panden
1. Derefter gennemtænker du nu din angst for hunde, få alle dine forskellige følelser med. Det har ingen betydning, at du ikke kender grunden til din angst. Dette gentager du 3 gange.
2. Du digter nu en historie om dig selv, men helt uden angst for hunde. Overdriv gerne din begejstring for hunde i stedet, se for dig, at du leger med en hund, går tur med den og lignende.
3. Du gentager nu punkt 1, men det vil være sværere for dig at få fat på angsten og sådan skal det også være.
4. Du gentager nu punkt 2.
5. Punkt 1 og 2 skal evt. gentages en eller flere gange endnu, inden du ikke længere kan finde din angstfølelse. Slut altid med den positive del, altså punkt 2.
 
Hvis denne øvelse ikke er nok til at fjerne din angst, vil jeg foreslå dig en behandler, der er trænet i at arbejde med angst. Det kan være en kinesiolog, en NLP-terapeut, en psykoterapeut eller måske en helt anden type behandling.
Når din angst er væk, vil jeg foreslå dig grundigt at undersøge, hvilket behov du og din familie har for hund. Har I brug for en jagthund eller en hund med lille motionsbehov? Skal det være en lille eller stor hund? Ønsker du at lave garn af pelsen, skal det måske være en hund med stor pels eller giver det for meget besvær, så det snarere skal være en hund der ikke fælder. Er der have, den kan løbe i eller bor I i lejlighed? Gå på biblioteket og lån bøger om forskellige hunde og deres karaktertræk. Snak måske med en dyrlæge om det at holde hund og hvad der passer til jer. I kan også henvende jer til en hundetræner for at få gode råd. Når I så har valgt race, er tiden inde til at finde stedet hvorfra de sælges. Men vælg kun en hund, I føler jer trygge og godt tilpas ved. Når I så har fået hund igen, så få hjælp til opdragelsen af den, gå til hundetræning. Løber I ind i problemer, så findes der hundepsykologer, der kan hjælpe dig med at forstå din hund. Der findes også bøger om det emne.

Jeg får et billede af, at du som 2-årig oplever en stor hund gø voldsomt af dig. Du skræmmes selvfølgelig og da der går lidt tid inden voksne træder til og redder dig fra truslen, har angsten sat sig fast i dig.

Med dette svar håber jeg du får lyst og mod til at prøve hund igen.

Kærlig hilsen
Kiirsten Pedersen
Kinesiolog, clairvoyant og akupunktør
www.kiirsten.dk

Og fra Erlinng Chriistensen kommer dette svar om dit stress:

Det fulde navn er redaktionen kendt. Tak for din mail.
Stress har mange definitioner. Det kan være overdreven "travlhed", men nok mere af eksistentiel karakter for dit vedkommende. Hvor oplevelsen er, at du ønsker en række kursændringer i dit liv. Vigtigt er det, at du ikke siger til dig selv, at du burde have nået at udleve en række følelsesmæssige ting. Dette både privat og arbejdsmæssigt. For da vil du først opleve omtumletheden tage over. Du har mulighed for at arbejde indenfor det "alternative", men det vil tage en rum tid før du vil være parat til dette og i så fald bør der startes langsomt op. Du kunne evt. starte med healingsaspektet. Men ord som pædagogik og psykologi i en udvidet form i et erhvervsskifte kunne være interessante at kigge nærmere på.

Held og lykke.

Med venlig hilsen
Erlinng Chriistensen
Internationalt medie, clairvoyant og healer
www.erlinngchriistensen.dk

Sidst opdateret ( onsdag 08. april 2009 )
 
< Forrige   Næste >