|
Hej ekspertpanel.
Jeg er en mand på 33 år, der altid har lidt af kolde hænder og fødder. Det er et problem, jeg med årene har vænnet mig til. Dog synes jeg alligevel, at det kunne være rart for både mig og min forlovede at finde en løsning (eller bedring) på problemet. Jeg har prøvet med Gingko Biloba, men synes ikke, at det gav nogen effekt. Jeg dyrker regelmæssigt motion og er derfor i rimelig god form, så det skulle ikke være det, der er årsag til problemet.
Håber I kan hjælpe mig.
Med venlig hilsen
Lars
Kære Lars
Der findes primært 2 løsninger på dit problem, som dog sagtens kan kombineres!
Først og fremmest kan vi anbefale en kur med højdosis niacinamid (B3-vitamin), som skal indtages på følgende måde: Først får du fat i en almindelig B-complex, det kunne fx. være Multi-B fra firmaet Biosym. Når man tager store doser af et enkelt B-vitamin, er det tilrådeligt samtidig at tage et basistilskud af hele B-complexet, fordi når overskuddet af det enkelte B-vitamin udskilles, vil det tage andre B-vitaminer med sig! Sammen med denne Multi-B, skal du tage 250 mg. niacinamid. Skal tages efter morgenmad og kan evt. gentages efter aftensmad. Når man tager så store doser niacinamid, hvilket er helt uskadeligt, sker der ofte det, at man 1 - 2 timer efter indtagelsen begynder at rødme kraftigt og at det samtidig godt kan svide eller brænde lidt i huden. Det er blot fordi, der sker en kraftig forøgelse af blodcirkulationen i de ydre kapillærer (blodkar) og derved en kraftig styrkelse af kredsløbet. Hvis du synes, at det bliver for meget, kan du blot drikke et glas mælk eller tage et calciumtiIskud. I starten forekommer fænomenet mest i den øvre del af kroppen, men vil efter et stykke tid brede sig til underkroppen også!
Som alternativ eller understøttende behandling kan du i din lokale helsekost købe noget alm. groft havsalt, som altid er gråt, når det er naturligt! Bad 2 - 3 gange ugentligt dine hænder og fødder i en balje med varmt vand tilsat en god håndfuld havsalt. Det trækker affaldsstoffer ud og stimulerer også kredsløbet!
Venlig hilsen
NetNaturDoktoren
|