Forsøgspersoner søges i Østjylland

Mennesker har i årtusinder higet efter at få et glimt af fremtiden. Motiverne har været uendelige i antal. Konsekvenserne har ofte været uoverskuelige. Historien er fyldt med myter om oraklernes forudsigelser, og om menneskenes krumspring for at undgå, at de skulle gå i opfyldelse.

Fx myten om Ødipus, der var kongesøn. Hans far var blevet spået, at hvis han fik en søn, skulle denne søn slå ham ihjel. Trods forsøg på at dræbe sønnen ved at sætte ham ud i bjergene, overlevede Ødipus, blev selv spået, at han skulle slå sin far ihjel og gifte sig med sin mor. For ikke at dette skulle ske, forlod han sit kærlige opfostringshjem – han vidste ikke, at han ikke var søn af disse forældre – og mødte på vejen ud i verden sin biologiske far og slog ham ihjel. Endeligt giftede han sig med den kvinde, der var hans mor. Tragedie blev resultatet!

I moderne tid spørger man stadig oraklerne til råds. Men i dag forholder man sig mere skeptisk til svarene. For mange er det en leg, man ikke behøver at tage helt alvorligt. Leg er dog det sidste, divination (forudsigelser) er. Der findes mennesker, der ved hjælp af deres sind – eller ved hjælp af hjælpemidler – er i stand til at afdække energistrukturerne omkring et menneske. I flæng kan nævnes astrologer, clairvoyante, drømmetydere, håndlæsere, i ching rådgivere, tarotoplæggere m.fl. Fælles for langt flertallet af disse mennesker er, at de har stor respekt for deres redskab/evne og omgås det med stor varsomhed og en høj form for etik.

Imidlertid har flertallet af de mennesker, der opsøger rådgivere med det formål at få et kig ind i fremtiden, ingen anelse om, hvordan oplysningerne dannes og overføres til rådgiveren, så de kan få gavn af dem. De har intet forhold til udsagnet om, at ”tanker ikke er toldfrie”. Tankeenergi er et abstrakt begreb. Ikke engang selvom vi efterhånden har accepteret ”tankens kraft” som et middel til opløftelse og i visse tilfælde helbredelse.

Og dog er det disse første tanker – ideer – i hovedet på et menneske, der har skabt dets virkelighed: ”Jeg kunne tænke mig selv at bestemme, hvordan mit nye hus skal se ud!” Hvorefter delplanlægningen går i gang. Efter nogle måneder, hvor forskellige fagfolk har været involveret, har den første tanke fået struktur og substans, og huset står der. Helt fysisk. Ikke længere en drøm, men resultatet af en stadig mere detaljeret udbygning af den første brede vision af ”et hus”. Afhængigt af hvor målrettede og klare de tanker er, som skaberen af huset har tænkt, bliver det bygget med større eller mindre slinger i valsen. Jo større forvirring/indre konflikt, jo mere modstand – problemer – løber han ind i undervejs. Det indre afspejles i det ydre. Det små i det store.

Alt det menneskeskabte er startet som en tanke et sted. Også konflikterne menneskene imellem. Den energi et menneske danner omkring sig selv gennem sine følelser, tanker og handlinger er det materiale rådgiveren får at arbejde med. Tid og rum sætter ingen begrænsning. Kan man knytte en forbindelse, kan man afdække energierne. Fremtidens strukturer bestemmes af de stærkeste tendenser i nuet. Skal fremtiden ændres, skal man bevidst arbejde på at ændre disse strukturer. Forudsætningen for dette er, at man kender dem. Man er underlagt naturlovene, præcis som alt andet i universet. En af de mest vedkommende naturlove i divinations-sammenhæng er loven om affinitet (dvs., at lige tiltrækker lige). Naturen stræber konstant efter balance og vil derfor søge at få så mange plusser og minusser til at udligne hinanden som muligt. Og selvom vi kan lide at tro, at vi er herrer i egne huse, så kan vi godt tro om igen! Disse naturkræfter virker også i os, således at vi møder de minusser vore plusser tiltrækker og omvendt. Sidder vi inde med minusser eller plusser i form af egenskaber, vi ikke vil vedkende os, og derfor sender ud i verden som uønskede stedbørn, så vil de tiltrække vores person til præcis de samme minus- eller plus-egenskaber hos andre. Balance må der være. Hvor dine følelser ikke er neutrale, er disse udligningskræfter i sving.

Nu er vi ved at være ved kernen af emnet for denne artikel.
I dag er en stor del af divinatorisk rådgivning struktureret gennem faglige uddannelser. På disse uddannelser diskuterer man indgående emnet etik. De fleste skoler har et etisk regelsæt som eleverne skal forholde sig til. Brancheforeningerne har etiske regelsæt som man skriver under på at følge, og har etiske råd, man kan henvende sig til, hvis man synes, man er blevet uetisk behandlet.
De etiske retningslinier er lavet for at give myndige en smule beskyttelse af privatlivet, fordi den fysiske verden skabes af den energiverden, vi skaber med vore tanker og følelser samt andre udsendte energier – ikke blot i nuet, men også alt, hvad vi tidligere har efterladt af løse ender.

Som hovedregel beskæftiger man sig som divinatorisk rådgiver derfor kun med klienten. Denne kan dog tillades at stille spørgsmål om 3. person, hvis denne person er under 16 år og er klientens barn eller på anden måde klientens ansvar (fx umyndiggjort med klienten som værge).

En rådgiver kan vælge at holde sig strikt til disse retningslinier og afvise at se på forhold, der ligger i gråzonen.

Oftest forholder det sig dog sådan, at rådgiveren må lave en hårfin balancegang, fordi hovedparten af de mennesker, der vælger at bruge penge på en divinatorisk rådgiver, befinder sig i en meget følelsesbetonet, fastlåst og/eller uoverskuelig situation. Man kan komme i den situation, hvor kendskab til 3. parts holdning er ønskelig – og ofte melder ”billeder” sig om dette sig uden, at der spørges ind til det af rådgiveren. De kommer fordi de er vitale for klientens situation og skal videregives. Som regel er budskaberne klare; er der en tæt fysisk eller psykisk kontakt mellem klienten og den 3. person, er 3. person på et eller andet plan (ikke nødvendigvis bevidst) klar over, at klienten har opsøgt en rådgiver omkring et emne, der involverer ham/hende. Dette giver vedkommende mulighed for at ytre sig igennem energiforbindelsen imellem 3. person og klienten, således at rådgiveren ”ser” budskabet, når klientens energier aflæses. Jeg vil mene, at en divinatorisk rådgiver med bevidsthed om denne mulighed, kan tillade den slags ytringer at komme igennem kanalen, uden at overskride de etiske grænser. Hvis vedkommende ellers strengt opretholder sin forpligtelse til ikke at kigge længere end til sin klient, må man have tillid til at budskabet er fremkommet på ovennævnte måde, og at rådgiveren er i stand til at se forskel. Rådgivere, der arbejder med denne form for åndsarbejde, der giver så stor mulighed for misbrug, er som regel meget påpasselige med ikke at overskride disse mere end civiliserede regler. Reglerne er der ikke kun for at beskytte andre mod utidigt nysgerrige rådgivere, men i lige så høj grad for konstant at minde om, at handlinger, der bringer ubalance i naturen/universet skal betales tilbage – nu eller senere. Folk, der arbejder med energier, tillægger dette faktum stor vigtighed, da de konstant i deres hverdag er vidne til, hvordan dette virker i andre menneskers liv. Dette, mere end nogen etisk eller moralsk vedtægt i menneskenes verden, er grund nok til, at man som rådgiver i størst mulig udstrækning forsøger at holde sin egen sti ren.

Divinatoriske rådgivninger er – endnu mere end rådgivning normalt – et stort spørgsmål om tillid. Ingen af de rådgivere, jeg kender, tager let på spørgsmålet om etik. De er ganske utroligt opsatte på at gøre deres til enhver tid bedste. Specielt fordi de er professionelle i et fag, hvor deres udsagn kun er målbare i den udstrækning, at man med tiden kan se dem gå i opfyldelse. Dette er noget erfaringen kan give rådgiveren. Dette kendskab til deres redskabs/evners ægthed og erfaringen med tolkningen af indtrykkene er noget af det, rådgiveren bruger til at formidle tryghed til sin klient.

Hvordan så i de tilfælde, hvor klienten er utilfreds med udfaldet af divinationen og hvor klientens egen etik lever et stedbarnsliv efter den model, jeg beskrev tidligere i artiklen? Da kan etikspørgsmålet blive et våben, og rådgiveren må i det tilfælde nok finde sig i at skulle stå model til anklager omkring sin etiske opførsel. Afhængigt af rådgiverens eget etiske niveau, kan klienten være tiltrukket til denne specifikke rådgiver pga. dennes evne til at sætte lige netop det etiske i klientens situation i søgelyset, sende det tilbage til vedkommende og dermed faktisk hjælpe klienten (ufrivilligt) på vej mod en ny balance og dermed heling. Det kan selvfølgelig også skyldes, at rådgiverens egen etik ikke er helt i orden – brådne kar findes jo i alle professioner.

Det klassiske eksempel på ovenstående findes i trekantdramaerne, som er hyppige emner for rådgivere:
En kvinde har problemer med at rumme, at hendes etik lader en del tilbage at ønske, måske fordi hun er ansat i sundhedsvæsenet og derfor – pr. definition – bør være ”etisk”. Inderst inde ved hun dog godt, at den halter, idet hun har et forhold til en gift mand med børn, og har et inderligt ønske om at vinde denne mand fra hans kone. Han fylder hende til gengæld med de sædvanlige floskler om, at konen ikke længere betyder noget; at han kun bliver for børnenes skyld osv. Hun opsøger en rådgiver, der måske giver hende ren besked om, at hun ikke skal forvente, at han forlader sin kone til fordel for hende. I denne rådgivning melder sig netop den gifte mand med sin holdning. Rådgiveren giver den videre og bliver derefter målet for klientens inderlige skuffelse af sine rosenrøde drømme. Hvem skulle hun ellers tage sin frustration ud på? Hun tror jo ikke, at manden har noget kendskab til denne rådgivning, så det må – logisk set, fra hendes synspunkt – jo være rådgiveren, der har overskredet de etiske grænser og ”stillet ind på” ham. Derfor angriber klienten sin rådgiver på etikspørgsmålet med stor frustration og beslutsomhed. Dette skal straffes. Og så ruller rouletten. I kølvandet kan klienten endog fristes til at spørge andre divinatoriske rådgivere, men hvorfor det ikke er en god ide, er en helt anden artikel, og flg. artikler kan give en ide om det (For meget Clairvoyance – Et Spørgsmål, To Svar).

Eneste rigtige fremgangsmåde i tilfælde af, at man føler etikken er tilsidesat, er at bede rådgiveren forklare sig – og have tålmodighed og vilje til at lytte. Går situationen i hårdknude, må spørgsmålet tages et trin højere op – til rådgiverens brancheforening, hvis der er medlemskab af en sådan. Her klages, som før nævnt, til det etiske råd.

Men før du klager over en divinatorisk rådgivers etik, så stil dig selv det spørgsmål, om der er etiske ubalancer i den situation, du søger rådgiver for at få belyst. Det kunne være, at spørgsmålet dukker op for at sætte spot på netop dette aspekt af dit liv. En god tommelfingerregel er at gennemgå egne oplevelser for brud på etik og moral. Optræder lignende ting regelmæssigt, ligger problemet sandsynligvis hos dig selv og kan ikke løses ved at klandre andre for deres (mangel på etik og moral). Her må simpelthen træffes nogle valg om, hvad man vil have i sit liv eller ej. Og så må man leve, så man kan se sig selv i øjnene. Vilje er forudsætningen for ændring.