Forsøgspersoner søges i Østjylland

Er du kvinde og over 40 år, har du nu chancen for at være med i en undersøgelse af effekten af forskellige kosttilskud på Skejby Sygehus i Århus.
Læs videre... [Forsøgspersoner søges i Østjylland]
 

Din Alternative Portal

Chat på Alterne

We have 16 guests online
Advertisement
Advertisement
Advertisement
Advertisement

Who's Online

Vi har 16 gæster online
Forside
Bilen bag mig PDF Udskriv E-mail
Skrevet af Maryanna Morthensen   
søndag 18. april 2010

Mit spørgsmål er en drøm:
Jeg går i venstre side på en landevej, da jeg pludselig hører lyden af en bil lige bag mig. Forskrækket vender jeg mig om og ser at bilen holder på tværs af vejen.
Bilen er ærtegrøn, den er trehjulet med et næsehjul, der er et lille førerhus og et lad af træ. (Den virker gammeldags.) Jeg ser ikke noget til føreren af bilen.

Så går jeg videre; vejen er smal med skrænter, der er højere end jeg er. Pludselig hører jeg bilen og bliver forskrækket igen. Jeg begynder at løbe, vejen går opad og på toppen af bakken ligger der noget, der minder om et toiletskur. Bygningen er i en etage, lavet af træ og består af to "lejligheder" ved siden af hinanden. Den første er meget gul, den anden meget rød. Jeg går ind i den gule afdeling, som viser sig at være helt tom, men i døren er der skåret et meget stort vindue ud - uden glas.

Jeg bøjer mig ned for ikke at blive set, men bilen standser og ind ad vinduet kommer en amputeret arm, som jeg nærmest kan beskrive som et plakatrør med stof på. Her vågner jeg, Gudskelov.

Jeg kan ikke henføre noget fra min normalt gode og rolige hverdag til drømmen. Jeg har tidligere drømt om bilen (som jeg forøvrigt stjal), men det var nyere modeller. Bilen i drømmen her var som sagt gammeldags og lidt skrøbelig at se på.

Jeg er spændt på , hvad I får ud af min drøm.
På forhånd tak for hjælpen.

Venlig hilsen
Margit

 

Kære Margit.

Tak for din mail.
Da transportmidler indikerer måden, hvorpå vi bevæger os videre i livet (vejen), kan jeg godt forstå, at der er forskrækkelse forbundet med denne drøm. Det ser ud som om temaet i denne drøm er noget i retning af, at du langsomt (du er på gåben) - men sikkert og i dit eget tempo - bevæger dig fremad i livet. Bag dig har du fortiden, fremad ligger fremtiden. Så i fortiden har du en gammeldags måde at gøre tingene på, en måde som kom på tværs af dine ønsker, og hvis vækstpotentiale kun var skuepragt (dvs. rent overfladisk). Den grønne farve, der symboliserer nyt på basis af noget gammelt, er "kun" maling; træet i ladet på bilen kan ikke mere gro. De små trehjulede biler er så vidt jeg ved heller ikke så stabile som firehjulede biler. Som du skriver: "Skrøbelig at se på". Ladbiler er også grundlæggende praktiske hjælpemidler. Som om den siger: "Læs bare på mig, så skal jeg nok slæbe det frem til målet". Jeg kunne derfor formode, at det, du har ladet bag dig er holdningen om, at du skal tage slæbet. Måske fordi du ikke er så grøn mere, som du var engang.

Men du bevæger dig videre ad din vej. Du holder altså fast i at give slip på det gamle, skrøbelige mønster. Det har dog ikke helt sluppet taget i dig, men følger dig på din vej fremad. Det forskrækker dig, for du vil ikke mere kendes ved det. Du har bestemt dig for at slippe det, og derfor vil du ikke indhentes af det. Du kender godt udtrykket "at blive indhentet af fortiden", ikke? Jeg tror, at det er dét, der får dig til at løbe. I denne forbindelse skal skrænterne lige nævnes. De er højere end du er og ligger tæt på din livsvej. Sædvanligvis vil et bjerg eller en bakke (og vejen her går jo opad) repræsentere ambitioner, du har for din selvrealisering - og din ret til selv at bestemme. I denne sammenhæng tror jeg, at skrænterne ganske enkelt fortæller dig, at den vej, du er slået ind på, er smal og dine stejle holdninger forhindrer dig i at fjerne dig fra vejen. Her er der undladt at tage stilling til, hvorvidt dette er positivt eller negativt. Du skal bare konstatere, at det ER, for dit ubevidste har vist dig det.

Det "rum" i dig selv - den nye personlighed - du er på vej til at møde "minder om et toiletskur". Da du har medsendt dine fødselsdata, har jeg tilladt mig lige at kaste et blik på dit fremskrevne horoskop. Det viser, at du på nuværende tidspunkt er inde i en proces, der mildt sagt kan beskrives som en omvæltning. Der bliver sat spotlys på dine ressourcer og værdier. Du er "en discipel på vejen", og hvis du kan bringe din vilje i harmoni med dine indre psykologiske kræfter, kan du opleve at forfine dit indre væsen, når du fortsat finder måder at bidrage til samfundet på. Disse ting passer i mine øjne fint til drømmens udsagn og det store statusskift, der sker for dig om en måneds tid. I forbindelse med din beskrivelse af huset som "toiletskur", kan jeg fortælle dig, at den ovenfor beskrevne proces netop involverer planeter, der indikerer udrensning af psykisk og kropsligt affald. Muligvis - men det er kun en tanke - indikerer "toiletskuret" også, at du på en måde oplever din nye livsfase som et tilbageskridt i forhold til det billede af dig selv, du har haft tidligere.

Tilbage til drømmen. Farven gul repræsenterer ofte en klog anvendelse af autoritet og magt (vilje) samt vigtigheden af at forblive ydmyg og give andre støtte og liv. Den røde farve er vitalitetens og jordforbindelsens farve. Disse egenskaber bruges til at betegne din nye personlighedsdels fremtræden. Fine kvaliteter, synes jeg. Og selvom du går ind i den gule del, så er den røde del jo stadig til stede. Eftersom vi nu er ved at analysere konfliktdelen af din drøm, så kan der indvendes, at de to dele af din personlighed - lejlighederne - ikke har adgang til hinanden uden, at du er nødt til at gå udenfor. Hvilket kan indikere vigtigheden af, at du beholder begge ben på jorden og sørger for, at din fysiske krop får det, den har brug for. Det er forudsætningen for, at du kan bevare den vitalitet, du har brug for i forhold til at være noget for andre.

Den eneste konkrete erfaring, jeg har med en dør og et vindue uden glas, er en person, som beklagede, at vedkommende var så hjælpsom og åben, at alle kunne - og benyttede sig af det - komme i kontakt når som helst de ønskede, at vedkommende skulle stå til rådighed. Vedkommende ønskede sig ind imellem at kunne lukke sin dør helt og bare tage sig af sig selv. Og selv bestemme, hvornår vedkommende ville yde. Det forekommer mig, at den samme konflikt kan være til stede hos dig. Eller i hvert fald behovet for ikke at være SÅ ydmyg og hjælpende, at du glemmer at nære dig selv. Din handling - at bøje dig ned for ikke at blive set - understøtter ligesom det.

Ligesom med bilen er der ikke meget liv i armen. Den er amputeret og hul samt forbundet med fortiden (bilen). Alligevel frygter du, at den er i stand til at gribe dig og holde dig fast i det gamle mønster. Og egentlig tror jeg ikke, at drømmens budskab er længere end det: Du må gøre op med dig selv, hvor du skal sætte dine grænser. Selv bestemme hvor og hvor meget, du vil involvere dig. Det er så let at komme til at fylde sit liv med opgaver, men der skal også være plads til meditative stunder - især i en brydningsfase som den, du nu står i.

Jeg håber, at mit tolkningsforslag har været dig til hjælp, og jeg ønsker dig alt godt fremover.

De bedste hilsner,
Maryanna Morthensen
Dipl. kunstterapeut

www.epilepsi-partner.dk

 

Sidst opdateret ( søndag 02. januar 2011 )
 
< Forrige   Næste >