|
Skrevet af NetNaturDoktoren
|
|
onsdag 21. maj 2008 |
|
BOWTECH er en blid, enkel og effektiv terapi, som aktiverer kroppens selvhelbredende kræfter ved let berøring på specifikke punkter. Alt efter klientens ønsker og mål for behandlingen opleves en afbalancering på såvel det fysiske, mentale, følelsesmæssige og spirituelle plan. Når kroppen genopretter balancen, opleves et øget velvære, mere klarhed og energi.
Under en behandling løsnes muskelspændingerne, bindevæv og muskelhinder blødgøres, blodtilførslen øges og kroppen renses for affaldsstoffer. Første skridt til et øget velvære.
Bowtech-behandleren starter altid med at balancere hele kroppen gennem en positiv påvirkning af nervesystemet. Ved de efterfølgende behandlinger vælges specifikke procedurer, som er målrettet mod det aktuelle problem.
Det er et kendetegn, at Bowtech-behandleren ikke involverer sig – men engagerer sig!
Behandleren arbejder i fuld tillid til, at kroppen kanaliserer energien til det område eller den tilstand, som har brug for afbalancering.
Det optimale resultat opnås ved behandling en gang om ugen over en periode på 3-4 uger. Ved kroniske tilstande er behandlingsperioden ofte længere og kræver opfølgning. Behandlingen foregår hovedsagelig på en briks og varer mellem 30 og 60 minutter.
|
|
Sidst opdateret ( lørdag 26. juli 2008 )
|