|
Kære brevkasse.
Jeg skriver, fordi jeg føler, at jeg befinder mig en tilstand, hvor jeg har svært ved at finde mål og mening med mit liv. Jeg brød for 3 måneder siden med min kæreste; beslutningen var hovedsagelig min, men nu er jeg i tvivl om det var den rigtige beslutning. Der var mange positive aspekter i vores forhold, men også mange ting, der frustrerede mig. Han er et utrolig dejligt mangfoldigt og åbent menneske, men i den grad ogse en stor "drengerøv" og følte ikke, at han var istand til eller interesseret i at leve i et voksent forhold. Følte ind imellem, at han ikke anerkendte mig, men fokuserede meget på mine svage sider og glemte alt det positive. Var dette forkert opfattet? Savner ham forfærdeligt eller savner jeg blot det at være sammen og tæt med et andet menneske. Var det det rigtige valg eller kunne jeg, og vi, sammen have arbejdet os ud af problemerne eller er det sådan, at jeg ville være forblevet mellemtilfreds i forholdet? Og er der udsigter til en ny kærlighed? Lige nu har jeg svært ved at forestille mig at kunne give nogen noget som helst, og føler efter at have været i mit tidligere forhold, at jeg ikke har meget at byde et andet menneske ... Ja, det lyder måske lidt "sort" og nedtrykt, men sådan har jeg det og vil naturligvis gerne have denne følelse vendt til et positivt optimistisk syn og følelse omkring mig selv, men hvordan bærer jeg mig ad med dette?
Mht. min arbejdsmæssige situation kunne jeg også godt tænke mig forandring på sigt, og eventuelt videreuddanne mig. Hvordan ser perspektiverne ud for det? Og hvad ville være en god vej for mig at gå?
Håber meget, I kan hjælpe mig.
Venlige hilsener og godt nytår
Ane
Kære Ane.
Tak for din mail. Efter hvert et brud kommer der et tomt hul af en eller anden karakter. Nogle kalder det sorte huller andre det andet. Hav in mente, når I i forholdet begynder at "skæve" lidt for meget til de "negative" sider hos hinanden, er det tid at tage fat i dette og få en afklaring. Du valgte i denne situation at gå, hvilket var ganske fornuftigt på det tidspunkt, da det giver stof til eftertanke hos begge parter. Men giv dig selv yderligere et par måneder for at finde ud af, om du virkelig savner eller om det er trygheden i et forhold, der spiller ind . Men sagt på en anden måde bør du nok mødes med ham igen i løbet af et par måneder for at få et klart indblik i tingene. Men husk, at hans "drengerøv"-facon er en del af hans facon for tiden. Samt at det dækker over en usikkerhed. Muligvis også en usikkerhed for at binde sig for meget. Du vil i løbet af et par mdr. have klarhed over, hvad du vil ham. Men husk der skal to til tango. Samt at et møde er nødvendigt. Du vil i foråret begynde at fokusere mere på en form for efteruddannelse. Sæt dig ind i mulighederne - lav din research omkring dette tema. Find de nødvendige informationer. Held og lykke i år 2009.
Med venlig hilsen
Erlinng Chriistensen
Internationalt medie, clairvoyant og healer
www.erlinngchriistensen.dk
|