Din Alternative Portal

Advertisement
Advertisement
Advertisement
Advertisement

Who's Online

Vi har 1 gæst online
Chakrasystemet PDF Udskriv E-mail
Skrevet af Mona Lindell   
lrdag 10. maj 2008

bodyenergy1.jpgI chakraerne ligger liv, psykisk og følelsesmæssig energi. Chakraerne findes i æterlegemet. Chakra betyder på sanskrit hjul.


Chakraerne er roterende hjul/centre eller hvirvler, der indeholder forskellige energier; de kan rotere hurtigt, langsomt eller stå næsten stille.
 

De kan være åbne eller lukkede. Deres opgave er blandt andet at trække energi fra højere planer ind ved deres kerne i en uophørlig tæt strøm og fordele den.
Hvert af de 7 centre har forskellige vibrationsfrekvenser eller vibrationshastigheder alt efter deres bevidsthedsfunktion.

Chakraerne har en styrende og regulerende funktion i æterlegemet, og er indbyrdes forbundet ved nadier  (tråde) og forbundet  til vores rygrads nervebaner. Kommandovejen for energien er via centrene ud i meridianerne og nadierne. Herfra forplanter impulserne sig til helbredsauraen og påvirker både nervesystemet og de endokrine kirtler for endelig at gå ud i blodbaner og celler.
De endokrine, eller hormonproducerende kirtler, er vigtige, fordi de er nærmest det fysiske udtryk for de 7 centre. Ifølge esoteriske betragtninger er de det direkte forhold mellem psyke, krop og sjæl.
Tanker og følelser påvirker chakraerne. En tanke på et chakra er nok til at dette drejer hurtigere. Chakraer drejer altid med uret rundt, set udefra.


Vores krop består egentlig af mange chakraer (centre); her nævnes de 7, der oftest beskrives.
De enkelte centre udveksler med hinanden og fordeler energien.


Rodcentret
Rodcentret er et 4 eger center, der har en har en rød/orange farve. Det befinder sig ved rygsøjlens bund.
Det har betydning for vores livsvilje, urkraft, kundalinienergi og seksualenergi.
Rodcentret er vores fysiske forankring, materialisme, vores jordbundenhed.
Kundalini er en kraft, der ligger skjult i rodcentret. Kundalini betyder sammenrullet (slangeilden).
Den er forbundet til vores rygrads nervebaner. Det er en kraft, som bør omgås med forståelse og respekt. Den er bestemt til at bevæge sig meget langsomt opad, strømme gennem den æteriske rygsøjle
og være den naturlige kulmination på et menneskes meget lange åndelige udviklingsproces. Dette harmonerer med, at åndelig udvikling er en proces, der tager tid og finder sted gennem mange liv. Man bør derfor ikke forcere rejsningen af denne energi.
                     

Haracentret
Haracentret er et 6 eger center, der har en cinnoberrød/orange farve. Det ligger lidt under navlen. Det har betydning for vore kønskirtler.
Spirituelt står centret for astrale udtrædelser, astral bevidsthed, astral katalepsi (fastholdelse).


Solar plexus
Solar plexus er delt i 10 eger, beliggende på kroppens forside i mellemgulvet, over navlen. Farven beskrives som gul, men har normalt mange forskellige farver.
Det har forbindelse til bugspytkirtlen, mave, tarme, galdeblære, det sympatiske nervesystem, følelser.
Spirituelt står centret for: Levitation (hævning), telekinese (flytning), materialisation (frembringelse), transport (overførsel), apport (hentning) af objekter.


Hjertecentret
Hjertecentret ligger ved første brysthvirvel, lidt til venstre, foran på kroppen. Det er delt i 12  eger. Farven beskrives oftest som grøn, men kan også være glødende gyldengul.
Hjertecentret er især knyttet til thymuskirtlen som har betydning for immunforsvaret.
Spirituelt står hjertecentret for indføling, auralæsning, psykometri.


Halscentret
Halscentret er beliggende ved halsgruben/strubehovedet; det er delt i 16 eger, farven er sølvblå eller blågrøn.
Centret påvirker skjoldbruskkirtlen og biskjoldbruskkirtlen, som har betydning for vores almene velbefindende. Det har betydning for mental aktivitet, kreative potentialer og deres manifestation samt for vores forhold til farve, lyd, rytme og form.
Spirituelt står centret for astralhørelse, trance, automatskrift.


Pandecentret
Pandecentret ligger i panden lidt oven over øjenbrynene, kaldes også for det tredje øje, ajna. Farven beskrives som indigo/violet og rosa.
Det er delt i 96 eger, er forbundet med hypofysen, som er en overordnet endokrin kirtel.
Centret er forbundet til lillehjernen, øjne, ører og næse.
Mentale følelsesmæssige og fysiske impulser kan her finde en fælles rytme. Det kaldes for den integrerede personligheds center. Evnen til at lede og målrette hører hjemme her.
Spirituelt har centret at gøre med klarsyn, forudviden.


Kronecentret
Kronecentret udgår fra pinealkirtlen midt i hovedet og munder ud oven på issen.
Det er delt i 12 gyldne blade omgivet af 960 øvrige blade. Det kaldes også for den tusindbladede lotus.
Farven funkler og glimter i hvidt og samtidig alle regnbuens farver.
Pinealkirtlen producerer det vigtige, overordnede hormon, melatonin, der regulerer kroppens biologiske ur eller døgnrytme. Desuden endorfiner, der er et naturligt stof, der kan aktiveres på forskellig vis, fx ved motion, og meditation, og som har en regulerende virkning på hele kroppens indre miljø og selvhelbredende mekanismer.
Kronecentret er det overordnede center, som har at gøre med åndelig vilje.
Spirituelt har centret betydning for intuition, inspiration, åndelig visdom, kosmisk bevidsthed.


Sætter vi menneskets energisystem i relation til healing, er det vigtigste derfor at skabe balance i kroppens eget energisystem og derved aktivere harmonisering og selvhelbredelse. Healing virker især på det æteriske legeme og forplanter sig så videre til den fysiske krop. 


Vi kan selv medvirke til at opretholde et sundt æterlegeme og fysisk krop, ved at sørge for at være i balance via en sund og velafbalanceret psyke, ved at holde fokus på det positive, vekslende aktivitet og hvile, sund kost, rigeligt vand, bevægelse, frisk luft og solskin.

Sidst opdateret ( mandag 26. april 2010 )
 
< Forrige   Næste >