Jeg er en mand på 61 år, der som mange andre har fået konstateret vellevnedsbetingede sygdomme som forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol samt småt begyndende sykkersyge type 2. Jeg får medicin for blodtrykket Geagin Retard 240 mg. ½ tablet 2 gange dgl. Nu har jeg i et ugeblad læst, at en kvinde med forhøjet blodtryk anbefalede the af citronmelisse, 3 krus om dagen og det havde hurtigt fået blodtrykket på plads. Har I nogen erfaring med det, hvis ja hvordan laves theen? Jeg tager en kraftig hvidløgspille hver dag, men det hjælper ikke synderligt på kolesterolen. Lægens råd er fedtfattig kost (tabe 5-6 kg) og motion. Lang spadseretur min. 3 gange om ugen. Han siger ingen panik men fornuft.
Kærlig hilsen
Sven Asger
Kære Sven Asger
Citronmelisse, også kaldet hjertensfryd, har en god virkning på mange lidelser som f.eks. nervøs hjertebanken, melankoli og søvnløshed. Om det også skulle være effektivt mod forhøjet blodtryk har vi ikke den store erfaring med. Men eftersom det er billigt og generelt kan gavne dig kan du tilberede det på følgende måde : Du tilsætter 2 ½ teskefuld til en kop kogende vand ( må ikke koges ). Du lader så teen trække 15 minutter.
Grøn Chi the vil kunne afhjælpe både dit forhøjede blodtryk samt dine forhøjede kolesteroltal. Du skal drikke 1-4 kopper dagligt. Endvidere vil du kunne have gavn af at indtage Skallin/Resultat Plus mod forhøjet kolesterol. Du skal indtage 2 tsk. 1-3 x dgl. El 1-3 kapsler 3 x dagligt. Mod forhøjet blodtryk kan vi anbefale Phytonorm Olivir du skal indtage 2 kapsler 2 x dagligt.
Aromaterapeutisk (hvilket er brugen af 100 % æteriske olie) vil vi ikke anbefale lavendel her, dels fordi den ikke er så maskulin, dels fordi olien skal virke fremmende på fordøjelsesprocessen, så vi anbefaler basilikum, som bl.a. virker blodtryksænkende, fordøjelsesfremende og evt. i kombination med muskatelsalvie.
Reelt har du så mange spændende år foran dig, at det vil være synd ikke at tage imod lægens gode råd. Du bør motionere og en lang spadseretur eller, hvis du har det bedre med det, en cykeltur er en rigtig god idé. Ikke mindst for at få et generelt bedre velbefindende og styrke kredsløb, knogler og muskler. Du vil opleve, at det giver dig mere energi. Du bør også omlægge din kost. Lad være med at gøre det til en pinefuld oplevelse. Nyd i stedet at udforske spændende opskrifter og drik en glas rødvin til maden og nyd det. Den sunde kost vil styrke din krop, give dig mere energi og forebygge alle de kedelige ting der kan følge med de sygdomme du risikerer at få, hvis ikke du tager det alvorligt.
Vægttabet kommer hurtigt hvis du følger ovenstående råd og vil forebygge sukkersyge.
Ved at tage de clairvoyante "briller" på - ses en mand, der tænker meget over livets genvordigheder/problemstillinger. Du tiltrækker mange forskellige sygedommer, der fortæller at du ofte glemmer at "leve" her og nu! Det tema, du arbejder hedder livskvalitet. Hvad er godt for mig? Du bør læse bladet "Helse", der i den sidste tid har haft netop dette tema. Dette vil du kunne læse på biblioteket, evt. abonnere på dette. Jo mere, du kan være sammen med andre mennesker, set fra den sociale side, des bedre vil du få det. Her bør I ikke tale om sygedomme. Et ophold på en højskole (et ugekursus) ville være rigtigt godt for dig. Som person er du jo nysgerrig, hvad med at bruge denne nysgerrighed noget mere? Rejser i mindre grupper til historiske steder kunne være en god ting. Det virker som at du godt kan lide at spille kort, evt. skak. Brug da også dette. Du vil med tiden opdage at dine skavanker vil aftage, men det kræver at du kommer i følelses-mæssige balance. Du kan, men din stædighed kan være stor. Det er netop her "hunden ligger begravet". Brug en zoneterapeut og følg ellers din læges fornuftige råd.
Du kan, hvis du vil Sven Asger!
Og nej ingen panik. Nyd i stedet livet og at forkæle din krop. Og husk at en god latter er guld værd. Der er ikke noget værre end gamle sure mænd … ja, ja og kvinder.
Og selvfølgelig kan du synde f.eks. lørdag aften. Spis der med velbehag dine livretter og bemærk så lige, at du i løbet af kort tid vil have mere lyst til kost som ikke er for fed.
Vi ved, at du vil kunne klare det. Så flot gået.
Og masser af knus og kram
NetNaturDoktoren
|