|
Mere end halvdelen af Danmarks befolkning anvender komplementær behandling. Igennem de senere år har begrebet selvudvikling eller personlig udvikling vundet mere indpas hos danskerne.
Vi har set, at antallet af uddannelser og kurser i det, vi i dag kalder alternativ behandling, vokser kraftigt. Egentlig burde vi kalde det den komplementære del af den videnskabelige opfattelse af et helhedsbillede. Bag clairvoyance ligger for en del mennesker et menneskesyn. Reinkarnation (tilbage til kødet) - at vi lever igen. At der er mere mellem himmel og jord. Vi er nu i Vandbærerens tidsalder, der startede ved millinium år 2000. Hvilket betyder, at individet på sin måde sættes i centrum. Igennem de seneste 10 - 15 år har mere end halvdelen af den danske befolkning anvendt komplementær behandling - hvilket jo er ganske tankevækkende. Da det peger i retning af, at befolkningen er mere søgende efter et mere helhedsorienteret billede. Nogle kalder dette et holistisk billede. Mange søger svar og specielt værktøjer til at kunne komme videre med deres egen personlige udvikling. Ofte er dette en søgning i de eksistentielle temaer i mennesket liv. Her oplever vi, at flere danskere begynder at arbejde med deres mediumship. Hvor menneskesynet er det grundlæggende: Et liv efter døden. Hvor værktøjerne clairvoyance, healing, afdødekontakt m. v . indgår, og en stor interesse for det ikke-fysiske. Clairvoyance (at se, høre og føle klart) er egentlig en række værktøjer, det enkelte menneske eller grupper af mennesker kan vælge at tage i anvendelse til en større bevidsthed og indsigt i sin egen eller deres situation. Her er udgangspunktet, at clairvoyante/medier kan vise - ikke bevise. Når clairvoyance vælges, må man være opmærksom på den etik de clairvoyante og medierne er underlagt. Død og ulykke, samt tredje voksen part må der ikke tunes ind på. Hvert menneske træffer selv sine beslutninger i livet. Da vi har en betinget fri vilje til at træffe de beslutninger, der er nødvendige for at kunne leve vores liv i overensstemmelse med vores ønsker. Derfor kaldes en session/clairvoyance en clairvoyant vejledning. De clairvoyante/medierne er derfor på ingen måder "facitlister". Når clairvoyance kan anvendes: I princippet kan der spørges til alt, men det fungere hovedsageligt på den måde, at den enkelte får de svar som er aktuelle. Vi taler her om en åben dagsorden - at klienten er oprigtig i sine spørgsmål og i samarbejdet med den clairvoyante/mediet. Spiritismen er en statsanerkendt religion i England med mere 5 mill. medlemmer og over 500 registrerede kirker. Spiritismen er en religion, hvor kontakten til de afdøde er en del af hverdagen. De går til service som andre går til deres form for gudstjenester. Igen ser vi en større interesse for klarsyn i dagens Danmark. Generelt er der en søgning hos dele af menneskeheden om en større forståelse og bevidsthed om eksistentielle spørgsmål. Vi har registrerede behandlere inden for en række felter. Kunne det være interessant at se på, hvad der skulle til for at gøre clairvoyance og medialiten mere optimal? Det kunne være spændende med en arbejdsgruppe, der så på, hvilke kriterier der kunne være gældende for en egentlig uddannelse indenfor feltet. I de to engelske spiritistiske hovedorganisationer har de forskellige kriterier, der skal være opfyldt, før medier får får lov til at udføre deres hverv i de spiritistiske kirker. I Danmark har vi Clairvoyant Foreningen. Grundlæggende kan siges, at mennesker har en frygt, angst, overfor det ukendte - det ikke-fysiske. Angsten kan muligvis ligeledes ligge i ikke at turde konfrontere sig selv og dermed de muligheder, der egentligt er til stede for at kunne ændre sit eget liv! I dag dannes flere foreninger, der ønsker at sætte individet i centrum ud fra et holistisk synspunkt, dog ud fra en kollektiv opbygning. Hvilket vil sige, at mennesket i dets søgning finder venner i åndsvidenskaben. På hjemmesiden www.erlinngchriistensen.dk forefindes en lydfil med de hyppigst stillede spørgsmål samt bud på svar indenfor clairvoyance. Lydfilen er velegnet til undervisningsbrug. Den kan frit downloades og anvendes. |