|
Colitis ulcerosa plus følgelidelser |
|
|
|
|
Skrevet af Erlinng Chriistensen
|
|
mandag 16. juli 2007 |
|
Kære Erlinng
Jeg er en kvinde på 41 år, der p.t. har en voldsom diarré. Dette har jeg haft tilbagevendende flere gange i løbet af det seneste år. Som 14-årig blev jeg diagnosticeret med colitis ulserosa. Mine levertal er forhøjede og min hospitalslæge siger, at det har noget med tarmsygdommen at gøre. Jeg oplever flere allergier - bl.a. høfeber og kløen på min hud. Når jeg indtager noget mad, får jeg blæner i munden.
Kan du se på årsagen via den åndelige verden?
På forhånd tak
Jeg vil gerne være anonym.
– Krebsen
Kære Krebs
Navnet er redaktionen bekendt. Når der over en årrække for dit vedkommende er tale om problemstillinger vedrørende mave- og tarmsystemet, er temaet at kunne ”fordøje” livets udfordringer. Udslet og allergier, set clairvoyant, handler om berøring – ikke fysisk berøring, men en form for berøringsangst i livets aspekter. Det vil sige evnen til at kunne ”fordøje” følelsesmæssige svære ting i forhold til dig selv og andre. En kinesiolog ville kunne hjælpe dig, da det kunne være hensigtsmæssigt at få foretaget nogle omprogrammeringer i din underbevidsthed. Læs evt. mere om emnet her på Alterne. Samtidigt ville du kunne blive klogere på af hvilke årsager du får netop disse forskellige former for udslet og allergilignende symptomer. Hertil behandling af dette.
Med venlig hilsen
Erlinng Chriistensen
Internationalt medie, clairvoyant og healer
www.erlinngchriistensen.dk
|