|
 Antioxidanten C-vitamin kan ikke produceres i den menneskelige organisme, men det kan oplagres bl.a. i nervesystemet og binyrerne. C-vitamin har en forstærkende virkning på flere andre vitaminer, f.eks. A- og E-vitaminer.
Det beskytter mod iltmangel og reducerer risikoen for kræft. Det indvirker på celledannelse, hud, knogler, hjerne, bindevæv, hvide blodlegemer, negle, hår og blodfornyelsen.
C-vitamin hæmmer histaminfrigørelsen, hvorved snue, kløe, nældefeber, åndenød, og løbende næse reduceres. Histaminfrigørelsen udløses af støv- eller pollenpartikler i luften, af hurtige temperaturforandringer (nys).
Store tilskud af C-vitamin anvendes ofte ved forgiftninger. Tobaksrygning, alkohol, nydelsesgifte og medicin forbruger ekstra C-vitamin.
Der kendes ingen alvorlige komplikationer ved overdosering af C-vitamin, højst nogle gener med nervøsitet, mavekneb eller en let allergisk reaktion.
Store mængder C-vitamintilskud (5 - 20 g dagligt) bør først optrappes og derefter atter nedtrappes.
Det naturlige C-vitaminindhold i fødevarer nedbrydes af lys, luft og varme.
Derved bliver det til DHA (de-hydro-askorbin-syre), som virker lige modsat. DHA er oxiderende og øger dannelsen af frie ilt-radikaler.
I forbindelse med stofskifteprocesserne kan der dannes frie ilt-radikaler, hvilket vil sige at iltmolekylet har modtaget en elektron - en negativ ladning. Det negativt ladede ilt molekyle kan indgå i iltningsprocesser. Dette er specielt usundt for fedtmolekylerne, der undergår harskning. Vi kender problematikken fra vore biler og cykler, idet en iltning af jernet giver rust. I organismen sker det samme ved påvirkning af frie ilt-radikaler, vi "ruster" indvendigt.
Antioxidanter er stoffer, der modvirker frie ilt-radikalers negative virkninger ved at "fjerne" iltmolekylets negative ladning.
|
Sundhed i Dagligdagen 
