Jeg er ikke i tvivl om, at chefen har de kvalifikationer, der skal til - på papiret - men at der i høj grad mangler det mere udefinerbare. Nemlig at lede. Enhver chef SKAL kunne lede, dvs. han/hun skal være i stand til at tage ansvar for sine medarbejdere, tage ansvar for alles trivsel, men samtidig også tage ansvar for virksomheden. De af jer, der følger med i Livvagterne søndag aften ser i "Tønne" en chef, der absolut ikke kan lede, men som beslutter bag ryggen af sine nærmeste medarbejdere, afbryder møder på en barnagtig måde og totalt mangler sine medarbejderes respekt, idet de i slet skjulte bemærkninger underkender hende. En sådan chef, der med skyklapper på fortsætter sit virke uden at se virkeligheden, uden at se resultatet af sine handlinger, bliver aldrig populær.

I min tid som sygeplejerske havde jeg en mandlig oversygeplejerske. Han undlod konsekvent at tale med mere end én af gangen. Derved kunne han altid tilbagevise aftaler som en misforståelse fra den ansattes side. Der var jo ingen vidner til aftalen. Han lovede til højre og venstre, for han tude ikke sige fra, turde ikke sige nej, men lod bagefter som om, der ikke var lovet noget. Gik vi til ham og sagde: "Du havde jo lovet", var svaret altid: "Nej, det har jeg aldrig lovet". Enhver kan forestille sig hvilken uro og utilfredshed det gav. Nogle troede de var lovet et efteruddannelsesforløb, hvilket ikke blev til noget; andre troede de var lovet afdelingsskift, hvilket ikke blev. Han skabte stor skuffelse og personaleflugt.

Det er nogenlunde de samme klager, jeg hører i dag, men blot i større omfang end tidligere. Klagerne går på chefer, der dagligt skal profilere sig selv, dagligt skal vise firmaets øverste ledelse, at de har kontrol over afdelingen, at de kan opnå resultater. Men hvad gavner det et firma, at der kommer fine resultater i een, måske to måneder, hvis medarbejderne derefter forlader virksomheden, fordi de bliver urimeligt pressede og mangler chefens respekt. Teamworket forsvinder i chefens forsøg på at profilere sig selv og dyrebar viden for firmaet forsvinder sammen med medarbejdere, der forlader firmaet. Der er ingen forskel på om det er et privat firma eller det offentlige.

Hvis chefens eneste programpunkt er at profilere sig selv, vil afdelingen eller firmaet miste retning og medarbejderne vil miste sammenhold og kurs. Der opstår uro og utryghed, og på en stor arbejdsplads vil en eller flere medarbejdere forsøge at skabe orden i kaos, med det resultat, at der på "gulvet" kommer personer, der overtager ledelse fra den, der egentlig burde lede. Herved opstår endnu mere uro, for hvem har givet den selvbestaltede leder ret til at lede den tilbageværende flok. Ingen, men det er en ret han eller hun har påtaget sig, overordnet set for at skabe ro og orden.

Hvis den egentlige leder ikke får øje på, at hans plads er ved at bliver overtaget, og som følge heraf ændrer sin adfærd, går afdelingen i opløsning, og det kan være meget vanskeligt at skabe gode arbejdsvilkår igen.

Og hvad er der så at gøre for at undgå stress? Da det oftest vil være umuligt at få chefen til at se, hvad han/hun forsømmer, vil det ikke være en brugbar vej. Jeg har ikke mange løsningsforslag, men her kommer nogle få:

1. Accepter vilkårene. Lad din sjæl blive hjemme og udfør dit arbejde, så du selv er tilfreds, uden at du slider dig i stykker. Mangler du anerkendelse af dit arbejde vil entusiasmen falde og din indsats bliver tilfredsstillende og ikke mere. Accepter det.
2. Find en anden arbejdsplads og håb på bedre vilkår der.
3. Hvis det er muligt at få en udenforstående til at vurdere afdelingen eller firmaet, vil det ofte også kunne løse problemet.
4. Måske vil det være muligt at få en chef, der rangerer højere i hierarkiet end den, der skaber problemet, i tale og hvis en hel afdeling kan tale samlet, vil det vægte langt mere, end hvis blot en henvender sig.
5. Det værste, du kan gøre, er at lade vrede og irritation fylde dig, for det går kun ud over dig selv.

Med ønsket om en dejlig arbejdsplads for alle.