|
Kære Zandra Henningsen.
Jeg kunne godt tænke mig at spørge ind til tallene (har fået at vide, at det går ind under dette, da det har noget med boligen at gøre).
Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt det går under feng shui, men har hørt fra en veninde, at det er dårligt at ens bopæl har noget med nr. fire i sig. F.eks. hvis man bor Rådhuspladsen nr. 4 eller nr. 40 eller nr. 45 eller andet med fire i sig.
Kan du genkende dette? Hvilke tal er dårlige og hvilke tal er gode?
Hun nævnte at tallet 4 er også dårligt at have i sin nr.plade (i mit tilfælde på bilen).
Kunne også godt tænke mig at høre, når man skal underskrive kontrakter (f.eks. job, kontrakter - forretningsmæssigt eller lign. - huskøb, bilkøb, døbe sit barn og lign. Hvilke tal er her gode at have i datoen og hvilke tal er dårlige? Håber du kan fortælle mig lidt.
Tak for hjælpen.
Mvh.
Birgitte R.
Hejsa!
Red.: Zandra kender ikke noget til dette. Henviser dig til numerologen, som giver dig svar nedenfor:
”Det lyder som noget fra navneændringsnumerologien.
Jeg beskæftiger mig nu primært med den esoteriske numerologi, hvor vi ikke gør så meget i den slags.
Der bruges numerologien primært til et værktøj for selvforståelse og selvhjælp.
I esoterisk numerologi er der gode samt negative perioder ved alle tal.
I esoterisk numerologi står bl.a. 4-tallet for tryghed og faste rammer. Så på den måde kan det jo være et positivt tal at bo i, hvis man har brug for dette.
Der tales i navneændringsnumerologien om, at det er dårligt for f.eks. en 8'er at bo i nummer 4 og omvendt. Og at alle kan bo i nummer 5 og at 5'eren kan bo i alt. At en 2'er kan føle sig svag i et 9'er hus mv.
Hvorvidt dette har noget på sig, er jo op til den enkelte persons overbevisning.
Personligt bruger jeg ikke numerologien på denne måde, da jeg mener at fri vilje er den største faktor, sammen med brugen af hjertet og vores intuition.
Kærligst,
Mischelle
Esoterisk numerolog
www.numerolog.webbyen.dk"
|