Din Alternative Portal

Advertisement
Advertisement
Advertisement
Advertisement

Who's Online

Vi har 1 gæst online
Besøg af et lysvæsen PDF Udskriv E-mail
Skrevet af Vand Bæreren   
lørdag 10. maj 2008

Kære Netnaturdoktor.

Jeg vil fortælle om nogle af mine oplevelser fra det åndelige univers. Mine oplevelser startede, da jeg var omkring 2 år, selv om mine forældre påstår, at jeg ikke burde kunne huske den seng og det værelse jeg sov i, ...

da jeg var omkring 2 år, men det kan jeg. Mange nætter besøgte et lysende væsen mig. Jeg var meget bange for det, da jeg jo ikke vidste hvad det var. Jeg vågnede altid ved en meget høj summende lyd, som stammede fra dette lysende væsen, og jeg vidste, at det ikke ville forsvinde, før jeg havde åbnet øjnene og set direkte på det, som var aftegnet med små bitte lysende prikker og stod for enden af min seng. Hvor lang tid det blev hos mig pr. gang husker jeg ikke. Som voksen har jeg igen mødt mit "lys-væsen". Det var først i ’80'erne, hvor jeg var omkring 30 år, og siden har jeg ikke set det. Jeg har aldrig fundet ud af hvad/hvem det var.
Min morfar døde først i ’60'erne, og lige siden har jeg følt, at han var ved mig, når jeg havde behov for støtte og hjælp. Jeg har først for et år siden fået bekræftet, at det rent faktisk er rigtigt, at han altid har været hos mig (han var i øvrigt clairvoyant), og at han vil være hos mig et stykke tid endnu, men han skal videre, så han slipper mig på et tidspunkt.
Desuden har jeg en levende skytsengel. Det lyder lidt underligt, men det er ikke desto mindre rigtigt. Han vidste, inden han lærte mig at kende, at han skulle hjælpe mig. Jeg havde kendt ham meget kort tid, da det gik op for mig, at sådan var det fat. Og jeg må sige det er egentlig en fantastisk situation at være i. Han ved, hvornår jeg har behov for hjælp og fjernhealer mig, han mailer mig op til en weekend, at nu må jeg tage den med ro, og afstå fra at gå på arbejde i weekenden, uden at han kunne have vidst, at jeg ville have været på arbejde.
Sidste år var jeg på ferie på Cypern sammen med min søster. En aften, da vi sidder og spiser mærker jeg pludselig, at jeg får en healing. Jeg fortæller det til min søster. Da jeg kom hjem fortalte han mig, at han rent faktisk havde sendt mig en healing, og at han vidste at jeg spiste, og at jeg var vidende om, at jeg blev healet.
Jeg har selv healet min familie og mine venner i mange år. En af de gange jeg healede min søster for nogle voldsomme hedeture, havde jeg en mærkelig oplevelse. Efter healingen skulle vi sludre lidt og have en kop kaffe. Men min kaffemaskine gik i koma. Kaffen kunne simpelthen ikke løbe ud af hullet i bunden af tragten, så det løb ovenud, med det resultat at kaffen var udrikkelig og fuld af grums. Jeg hældte det ud og prøvede igen. Samme resultat, og jeg havde endda kontrolleret, at der var fuld passage gennem hullet i bunden af tragten. Vi hældte kaffen gennem et nyt filter og den smagte ad h. til, så vi drak meget lidt af den. Min søster kørte hjem, og lidt efter fik jeg voldsomt lyst til en ordentlig kop kaffe. Og så var der pludselig ikke noget i vejen med kaffemaskinen. Det løb fint igennem, og kaffen smagte dejligt. Jeg ringede til min søster og fik konstateret, at hun drak 14 - 16 kopper kaffe på en dag. Så måtte jeg fortælle hende, at jeg opfattede problemerne med kaffemaskinen, som en besked om, at hun drak for meget kaffe, og hvis hun holdt lidt igen, ville hendes hedeture forsvinde. Hun holdt op med at drikke kaffe i en periode og hedestigningerne forsvandt.
Jeg er ikke professionel alternativ behandler, men jeg er rigtig god til healing. Jeg kan heale smerter, endog meget stærke smerter. Og jeg har brugt det flittigt på min nære familie, og jeg er meget lykkelig for at denne evne til at lindre.
En gang troede jeg, at jeg skulle komme arbejde med alternativ behandling (som indtægtskilde), men det tror jeg ikke mere. Jeg er daglig leder i en mindre virksomhed, og selv om det er meget stressende er jeg glad for mit arbejde, så healing m.m. er en her-og-nu beskæftigelse når behovet er der.
 

Med venlig hilsen
Vandbæreren

Sidst opdateret ( lørdag 10. maj 2008 )
 
< Forrige   Næste >