Din Alternative Portal

Advertisement
Advertisement
Advertisement
Advertisement

Who's Online

Forside arrow Sundhed i Dagligdagen arrow Stress arrow Den stressende vrede
Den stressende vrede PDF Udskriv E-mail
Skrevet af Kiirsten Pedersen   
tirsdag 12. august 2008

vrede1.jpgVreden kan have mange ansigter. Der er den altfortærende vrede. Der er den forbudte vrede. Der er den dynamiske vrede, der får ting til at ske.

Der er vreden, der er berettiget og velafbalanceret i forhold til situationen. Der er vreden, der rettes ud mod omverdenen, og der findes en vrede, der rettes indad og opæder selvværdsfølelsen.
Jeg vil i denne artikel beskrive flere former for vrede, deres mulige årsag og forslag til ændring af vreden.

Forestil dig et lille barn i førskolealderen. Barnet har desværre forældre, der svigter det. Ikke fordi de vil det, men fordi de ikke magter andet. Det kan være forældre, der er misbrugere. Forældre, der har for travlt til at se barnets behov. Det kan være forældre, der er for umodne og mangler ressourcer; forståelse for forældrerollen. Forældre, der er magtesløse i deres eget liv og afreagerer på barnet. Dette barn vil helt naturligt føle vrede mod disse forældre, men da de samme forældre jo også er dem, som barnet betragter som beskytterne kan barnet ikke vise forældrene sin vrede, men gemmer den. En dag er den opsparede vrede måske så stor og stærk, at den kommer ud. Barnet er nu måske kommet i puberteten, eller blevet voksen, og vreden eksploderer nu ud. Den har for længe været undertrykt og nu kan den ikke holdes inde mere. Selv den mindste anledning føles som en voldsom provokation, og reaktionen bliver helt ukontrolleret; den vrede person er blevet ”blind” af raseri, og ser ikke hvor meningsløs og uforstående andre oplever denne vrede. Den vrede person oplever sig selv som værende i sin gode ret til at blive vred, måske truende og voldelig. Denne vrede kan i værste fald begå mord. Det er en vrede, der kan være meget vanskelig at behandle, da en behandling kræver, at den vrede person erkender sin vrede, og erkender sit behov for hjælp. Det sker desværre ikke så tit.

Den forbudte vrede opstår i de familier, hvor vrede ikke er tilladt. Et barn skal altid i løbet af sin barndom lære sin vrede at kende, og lære at håndtere den fornuftigt, så vreden senere bliver en fortrolig del af følelsesregisteret. Men i visse familier er det ikke pænt at vise vrede, og det har traditionelt været piger, der ikke lærte denne kunst. Så hvor den førstomtalte vrede ofte rammer drenge og mænd, rammer den forbudte vrede oftest piger og kvinder. Piger, der oplæres i den forbudte vrede bliver som voksne til kvinder, der er alt for pæne; har gået i flinkeskolen. Det er bemærkelsesværdigt, at alle de brystkraftramte kvinder, jeg har set i min klinik tilhørte gruppen, der har gået i flinkeskolen. Måske er det tilfældigt, men jeg tror faktisk, der er en sammenhæng. Disse kvinder kender som regel deres problem og arbejder hele livet med at slippe af med det. Jeg ser faktisk rigtig mange kvinder, der er nået til overgangsalderen og nu ønsker hjælp til at slippe ud af flinkeskolen. Psykoterapeutisk indsats af en eller anden art, det kan også være følelseskorrektion med kinesiologi, hjælper ofte helt fantastisk, også fordi motivationen er så stor hos disse kvinder.

Den dynamiske vrede er for det meste en sund vrede, der driver personen frem til nye løsninger. Det kan dreje sig om en person, der bliver udsat for uretfærdighed, måske fra systemets side, og nu kæmper for sin ret. Måske modnes han eller hun gennem denne proces, lærer sig selv bedre at kende. Faren ved denne dynamiske vrede er, at den kan kamme over i fanatisme, at man ikke får stoppet i tide og erkender, at der måske ikke kan opnås flere resultater. 

vrede2.jpgVreden, der rettes udad og altid giver andre skylden for alle uhensigtsmæssige hændelser, skaber desværre megen dårlig samvittighed og skyldfølelse hos omgivelserne. Det kan være moderen, der siger til sit barn i bebrejdende tone: ”Se nu, hvad du har gjort …”. Det kan være den voksne der siger: ”Det er også din skyld ...", "Det er fordi, du altid siger …”. Her vil der altid være to ofre for situationen. Nemlig begge parter. Den vrede tror han/hun er offer for den andens gøren og laden og modparten bliver offer for sin skyldfølelse. Den vrede person vil ofte ikke se sit behov for ændring, hvorimod partneren med skyldfølelsen erkender sit behov og som regel prøver efter bedste evne at ændre på den tunge følelse af skyld. Også her vil følelseskorrektion ved en kinesiolog eller psykoterapeut være til stor gavn.

Vreden, som rettes indad skaber også skyldfølelse, og ofte en meget stor følelse af at ”det er min skyld”. Jeg har været ude for adskillige kvinder, der allerede i barndommens skole følte sig dybt skyldige, hvis der blev uddelt en kollektiv skæld ud til klassen, fordi den egentlige skyldige ikke var blevet udpeget. Enkelte af disse kvinder kan føle sig skyldige i verdens katastrofer, fordi de har overfortolket universets lov om: ”Hvad du sender ud, får du tilbage igen”. Ingen enkeltperson er årsag til fx tsunamien i Østen i julen for få år siden. Den her indadrettede vrede kan blive meget stæk og meget destruktiv. Den skaber sygdom, den skaber mindre selvværd, den skaber mennesker, der lever på en livsløgn, nemlig den at de er værdiløse og skyldige i alt. Det er enormt bogholderi disse personer ofte fører inde i tankerne. Det kværner rundt i: Hvad jeg sagde den gang og hvad jeg burde have sagt. Hvad jeg gjorde den gang og hvad jeg burde have gjort. Er der ikke nye emner at tage fat på, vil der altid være gamle emner, der vendes engang til. Det fortsætter i en uendelighed med selvbebrejdelserne, og den evige skyldfølelse. Et ægteskab eller parforhold bestående af den udadrettede vrede mand og den indadrettede vrede kvinde vil aldrig blive harmonisk. Til de mennesker, der kan kende sig selv i denne beskrivelse vil jeg gerne sige: Søg hjælp. Der er så meget livsglæde at vinde og intet at tabe. NLP, psykoterapi eller en kinesiolog, der kan følelseskorrigere, vil kunne hjælpe dig.

Til slut vil jeg lige nævne, at der selvfølgelig også findes vrede, der er berettiget, men den skal afleveres på rette tid og sted. Så bliver du nedgjort af din arbejdsgiver nytter det ikke at skælde ægtefællen/partneren ud. Din vrede skal falde i samme øjeblik uretten finder sted. Vreden skal ikke ud som et vulkanudbrud, men som en værdig tagen afstand fra nedgørelsen. Det kan fx ske med ordene: "Jeg synes ikke, du respekterer mig, når du siger ..." Jeg synes ikke, det er en værdig optræden for en voksen person, der oveni købet er leder, det, du lige nu viste mig." "Jeg bliver såret, når du siger …" Ved ordvalg af denne type anklager du ikke modparten, men holder det hjemme ved dig selv, ved at beskrive hvordan du føler angrebet på dig. På denne måde får du dit budskab frem uden at modparten går i forsvarsposition og måske begynder at angribe dig endnu mere. Denne form for kommunikation kaldes girafsprog.

 
< Forrige   Næste >