|
Hej Mischelle.
Jeg skriver til dig da min kæreste og jeg er ved at blive enige om et navn til vores 4 uger gamle datter. Jeg forsøger derfor at finde ud af hvilken energi navnet Dina har, og hvad det betyder. Det kan du sikkert svare mig på!
Hun kommer til at hedde D. R. V. (navnet slettet af diskretionshensyn) - hvis vi beslutter os for D., men det tyder det på pt. Alternativt bliver det Sara eller Sarah.
Hun er født den 25/6-07.
Håber at høre fra dig!
Mange hilsner
Hanne
Kære Hanne
Tillykke med jeres lille skabning og tak for dit spørgsmål.
Uanset hvilket navn, I vælger, er det rigtigt for jeres datter, hvis blot I vælger med hjertet.
I esoterisk numerologi er intet gode eller dårlige navneenergier, men alt har en god side og en mindre god side, sådan lidt yin- og yang-agtigt, præcis som livet.
Jeres lille datter er 7'er. Men påvirkes også af 2-tallet og 5-tallet. Under mit link herinde, kan du/I læse om disse tal for at forstå hende bedre.
Med navnet D. R. V., bliver hendes motivationstal 7, som hun jo selv er født under.
Her er hvad motivationstallet 7 fortæller:
Du er meget stille og reserveret.
Du er en god analytiker, tænker og mægler.
Du har et stort behov for fredfyldte omgivelser og bliver let irritabel, hvis dine omgivelser er støjende.
Du er kultiveret, følsom, hemmelighedsfuld og kan have anlæg som spirituelt medie.
Du kan forblive ugift og vælge at bo alene.
Du kan sagtens være alene og tilslutte dig menneskehedens højere mystiske orden.
Din sande natur er at være rolig, for at udvikle dybden af din personlighed og derved kunne berige menneskeheden igennem filosofi.
Jeg har ikke kigget på de 2 andre navnemuligheder.
Hendes livslektie i dette liv, som navn og andre ting IKKE kan ændre på, er 22.
(Fødselsdato: 2+5+6+2+0+0+7 = 22)
Dette giver hende følgende lektie:
Du skal udtrykke en grundlæggende og opbyggende drivkraft.
Du skal udrette ting på en god måde og arbejde med store grupper eller forretningsanliggender.
Du nyder at have med eksport- og import-forretninger at gøre, også fordi det kræver rejser samt møder med ledende personer.
Du elsker at gribe ideer, som kommer via en indskydelse og så udføre dem i praksis.
Selvbevidsthed er meget værdifuldt for dig.
Når du har lært af det, der ligger i livslektie 22, vil du få succes, for det lover tallet i sig selv.
Du ved, hvordan du skal bruge dine evner for at kunne tilpasse dig de fysiske love i livet.
Du vil helst demonstrere almen fattelig viden end hemmelig visdom.
Du kan blive leder inden for bankvæsen eller påtage dig finansielle opgaver på et nationalt niveau.
Du kan også hjælpe med at organisere forretninger som ekspert i effektivitetsforbedringer eller lignende.
Hvis du bliver ambassadør for fremmede lande, vil du demonstrere politisk flair.
Du kan lide at blive optaget af store opgaver for at kunne udfordre den kraft du modtager oppefra.
Din største lektie er at lære at overtage ledelsen i store organisationer eller sammenslutninger.
Det er også at omgås penge så de bliver effektive midler til at opnå nyttige fortjenester til store grupper af mennesker.
Dog kan hun, fordi hun har et MESTERTAL, have valgt det sammenlagte tal i stedet, hvilket giver 4:
Du skal opbygge et solidt fundament, hvor på du kan bygge dit liv.
Dette vil kræve et velordnet system, med styring og masser af moral.
Administration eller en helt anden form for ledelse vil faktisk være den bedste beskæftigelse for dig.
Du ønsker faktisk inderst inde, at dit hjemmeliv skal tilpasse sig den kultur, som du lever i.
Du vil igennem dit liv, sørge godt for dem du holder af.
Til gengæld forventer du, at de udviser respekt og værdighed.
Du er et meget ihærdigt og hårdtarbejdende menneske, så du fortjener din succes, når denne opnås.
Ved at være sparsommelig, ville du kunne sikre dig imod en hver form for evt. tab, sikkerhed er et must for dig.
Når du har lært af livslektie 4'er, vil du vide, at du ikke bør tage chancer, med mindre det er et 100% sikkert væddemål.
Du ved, at du skal søge efter de høje mål her i livet.
Du vil ønske at opnå konkrete resultater hurtigt og derfor har du udviklet en tålmodighed og udholdenhed.
Du skal lære at se dine resultater i øjnene og basere dine bestræbelser udelukkende på sunde praktiske fornuftsbeslutninger.
Lektien er det vi skal lære i dette liv, inden vi skal herfra.
Grunden til at jeg tager det med, er fordi denne lektie kan hjælpe jer med at forstå jeres smukke datter, og derved bedre kunne støtte og guide hende.
7'er børn er meget sensitive, husk på dette.
Jeg håber at du/I kunne bruge min besvarelse!
Held og lykke med hvad I end vælger og pas godt på den lille sjæl, samt hinanden.
Kærlige tanker,
Mischelle
Esoterisk numerolog
www.numerolog.webbyen.dk
|