|
Numerologien er et stort og omfattende område. Den er og kan være meget sigende, hvis man bruger den på en god måde.
Man kan kigge på rigtig mange ting numerologisk, bl.a. personens fødenavn.
Og du kan skifte nok så meget navn igennem livet, dit fødenavn vil altid være der, energimæssigt, uanset hvad.
Det navn, dine forældre gav dig ved din fødsel, er dit fødenavn og numerologiske skæbne-tal.
Dette kan som sagt IKKE ændre sig.
Det allerførste du hed, er dit skæbnetal resten af livet.
Tallet fortæller dig om, hvad din skæbne er her i livet.
Der er ting, man numerologisk ikke kan ændre ved overhovedet og det her, er altså en af dem.
Allerede ud fra disse tal, kan man som numerolog fortælle en hel masse, som også gør det hele meget mere personligt og uddybende.
En 3'er er ikke "bare" en 3'er; der er grundtal som kan påvirkes af et dobbelttal, fødenavn, motivationstal, indtrykstal, udtrykstal, attitude/holdningstal, alder, livslektie, modenhedstal, personligheden fra livslektien, navne-energierne o.s.v.
Du vil numerologisk altid være:
Dit fødenavn
Din fødselsdato
Dit attitude/holdningstal
Dit modenhedstal
Din livslektie.
Jeg kan jo tage et eksempel fra en kendt person.
Michael J. Jackson
Grundtal 11
Livslektie 6
Attitude/holdningstal 6
Modenhedstal 3
Hans skæbnetal var 6
En, der er meget interesseret i, at andre har det godt og som hellere end gerne deltager i velgørende og frivilligt arbejde. En, der arbejder hårdt her i livet og som er meget loyal og varm.
En person, der ønsker at være forælder, virkelig inderligt, og har personen ikke børn, bliver arbejdet det lille "barn".
Naturligt match til Michael Jacksons eget tal:
3-, 6- og 9-tallene.
Tal der ville udfordre ham:
1-, 5- og 7-tallene.
Forenelige tal:
2-, 4- og 8-tallene.
Hans faders skæbnetal er 5.
Hans eks-kone, Lisa Marie Presleys, skæbnetal er 8.
Hans anden eks-kone, Debbie Rowe's, skæbnetal er 3.
Hans venner, Elizabeth Taylor & Brooke Shields, har begge skæbnetal 1.
Alle hans egne tal er et rigtig godt match, derfor var det godt, at han fik noget in-put udefra også og at hans venner var en "udfordring", så de kunne lære hinanden noget.
Han var her med 11-tallet for at være magisk, inspirere andre, være en pioner og bruge sin kosmiske bevidsthed.
Livslektien gjorde, at han var ansvarlig overfor samfundet og enormt gerne ville være "far", både overfor andre, sine projekter og overfor egne eller andres børn.
Attitude/holdningstallet matcher hans livslektie, den omsorgsfulde og faderlige person, der er loyal og ønsker at andre har det godt.
Modenhedstallet fortæller, at han aldrig ville slippe sit indre barn og elskede at have det sjovt. Musik og underholdning betød meget for ham.
Derfor var han ikke bare en 11'er som alle andre under tallet 11, alle de andre tal-energier havde også indflydelse.
|