Din Alternative Portal

Advertisement
Advertisement
Advertisement
Advertisement

Who's Online

Forside arrow Sofahjørnet arrow Dobbeltmordet/Suzanne W. Rasmussen
Dobbeltmordet/Suzanne W. Rasmussen PDF Udskriv E-mail
Skrevet af Charlotte Rachlin
søndag 13. juli 2008

- Århundredets mordgåde i okkult belysning.
Forlag: Bogans Forlag

Kan du lide krimier? Specielt dem hvor det hele er lidt kringlet? Så er denne bog helt sikkert noget for dig.
Denne bog er en meget speciel bog, som viser hvordan man både via astrologi og clairvoyance kan finde mulige løsninger på mord.

I 1948 skete der en grufuldt og meget makabert mord på ægteparret Jacobsen som boede på Peter Bangsvej på Frederiksberg.
Det var et mord som rystede hele Danmark. Mordet er den dag i dag ikke er blevet opklaret og der er flere løse ender, som man kan undre sig over. Bl.a. Politiets manglende afspærring gerningsstedet m.m.

Aviserne vedblev at skrive om det og på 10 års dagen for mordet blev der på fru Jacobsens grav fundet 1 kg rå lever.
(”Hun elskede lever, og under krigen, hvor kød var rationeret, lykkedes det hende at overbevise sin læge om, at hun havde en blodsygdom, der nødvendiggjorde, at hun fik lever på recept.”)
Der blev  senere gisnet om en forbindelse mellem dobbeltmordet og den famøse ”edderkoppesag” (hvor flere højtstående politifolk blev tvunget til at tage deres afsked).
Alle disse historier lå gemt i forfatternes hukommelse og en dag (mange år efter) låner hun ved et tilfælde en bog om dobbeltmordet. Under læsningen af bogen falder hun i søvn og har en meget livagtig drøm, hvor hun er Inger Margrethe Jacobsen og føler den smerte og angst som fru Jacobsen må have følt, da hun blev dræbt. Suzanne Wowern Rasmussen ser også lejligheden med fru Jacobsens øjne. Senere beslutter forfatteren på baggrund af den livagtige drøm at ”efterforske” dobbeltmordet.
Forfatterens vennekreds består af flere alternative behandlere, så som clairvoyante og astrologer som enstemmigt fortæller, at fru Jacobsen ikke har fundet fred.
Det viste sig at fru Jacobsen få dage før sin død havde besøgt en tarotlægger og ” at hun havde set voldsomme begivenheder i Inger Margrethes tarotoplæg ”.
Suzanne Wowern Rasmussen beslutter sig for at bruge en alternativ vinkel for at finde ud af lidt mere om mordet.
Først bruges der tid på de forskellige registre for at finde fødselstider samt andre oplysninger om ægteparret.
Ud fra de oplysninger kan der nu laves en astrologisk personanalyse, men det var ikke let som forfatteren skriver. ” På ægteparrets gravsten stod, at Vilhelm Jacobsen var født den 26.12. Jeg kunne ikke forstå, at jeg ikke kunne finde ham i protokollerne, indtil en indskydelse fik mig til at kigge under den 27.12 – og ganske rigtigt: Der var han, født kl. 01.30!

Efter forfatteren har fået de rigtige oplysninger, får hun forskellige astrologer til at lave personanalyser af både Vilhelm og Inger Margrethe Jacobsen. Det er spændende læsning og man føler, at man lærer begge at kende. Der gisnes om en rolle i både modstandsbevægelsen og hos værnemagten i besættelsestidens Danmark.
Bl.a. får man af vide at fru Jacobsen var ” Dobbelt Tvilling med solen i tæt konjunktion med Pluto og med Neptun i 1. hus. Det peger på et meget sammensat menneske, som på den ene side har et stort ego, et stærkt behov for at markere sin indsigt og styrke, og som samtidigt også er meget let påvirkelig og diffus i sin selvoplevelse.
Om hr. Jacobsen får man af vide ” Han er stenbuk med Saturn opstigende i Vægten. Det gør ham reserveret og afmålt i sit ydre væsen, og han har som regel et praktisk og rationelt syn på tilværelsen samt en god selvkontrol.
Dog føler forfatteren, at den astrologiske vinkel ikke er nok, så hun konsulterer to clairvoyante for at få høre, hvad de kunne fortælle.
Den ene fortæller: ” Vilhelm, som havde et meget voldsomt temperament havde slået Inger Margrethe. Hun angav sin egen mand – dvs. hun er meget bevidst om, at hun ved en bestemt lejlighed kom til at tale over sig. Det sidste halve år ser hun ikke sin mand i øjnene. Hun var årsagen til, at han mistede livet – derfor kan hun ikke finde fred.
Den anden fortæller om Vilhelms dobbeltrolle (han arbejde for begge sider) under og efter krigen: ” En af dem (medlemmerne i den gruppe Vilhelm Jacobsen tilhørte) har så et møde med en af de andre grupper, hvor det bliver afsløret, at Vilhelm er årsag til lækagen. Han går fuldkommen amok over denne oplysning, og gruppen bliver enige om, at der skal statueres et eksempel. Der er lynchstemning.
Bogen er god og underholdende. Det er en skæg vinkel at bruge og man føler, at begivenhederne virkelig er sket som der bliver skrevet. Dog er jeg ked af jeg ikke med sikkerhed ved, hvad der skete med ægteparret Jakobsen. Og jeg kan ikke lade være med at tænke: … sikke meget der skete under og efter krigen som vi almindelige mennesker ikke ved noget om, men som højtstående politifolk og politikere helt sikkert har kendt til. Se bare "Edderkoppesagen".

Sidst opdateret ( søndag 13. juli 2008 )
< Forrige Næste >