Forsøgspersoner søges i Østjylland

Døden er ofte det mest frygtede kort i tarotten. Det skyldes formentlig, at det gennem tiderne er blevet brugt som spådom for fysisk død.

Trumf nr. XIII 

Men faktisk viser Døden sjældent hen til en fysisk død, men hen til en død på et eller andet psykisk plan – en egenskab eller et adfærdsmønster må dø, for at du kan komme videre. At det er trumfen Døden, der viser dig det, betyder, at det ikke er en let opgave for dig – at du klynger dig til denne del af dig og at det derfor vil betyde en voldsom omvæltning i dit liv at give slip på denne del. Døden henviser altså til gennemgribende ydre forandringer. Nogle siger (Gerd Ziegler i ”Tarot - Sjælens Spejl”), at Døden er den ydre forandring og Tårnet (trumf XVI) er den indre. Dette er jeg ikke helt enig i, da også Dødens forvandlinger – om end de foregår i den ydre verden – har tydelige bånd til en persons indre liv. Det er disse bånd, der skæres over, når Dødens energi træder i funktion. Og du er klar til det, når Døden dukker op i dit oplæg. Det er en vigtig forsikring at få med.

Døden opløser gamle forhold. Dvs. i psykologisk forstand så hjemtages projektioner, der har besværliggjort dine forhold til andre mennesker. Projektion er en mekanisme, der tillader dig at give andre skylden/beundringen for egenskaber, du ikke selv kan rumme – du slipper således for at forholde dig til disse sider af dig selv, idet du fx kan hade din fætter for hans hensynsløshed eller beundre en popstjerne for hendes selvdisciplin. Det er let at forstå, at man helst ikke vil kendes ved de mindre tiltalende sider af sig selv og forstå, hvorfor de skaber problemer i forholdet til andre, hvis man ikke kan se dem hos sig selv. Men det kan være sværere at forstå, hvorfor de positive projektioner skaber lige så store problemer.

Det skyldes, at når du ”låner”/tillægger andre den autoritet, den selvdisciplin, den skønhed m.m. som du besidder, så er energien ikke længere til stede i dig selv i tilstrækkelig grad. Du får derfor svært ved at sætte dig igennem, være vedholdende nok, få dit selvværd op. Og det er ikke fordi du ikke har disse egenskaber. Det har du. Men dit eget selvbillede forhindrer dig i at se det. Det er bl.a. derfor Døden er så voldsomt omvæltende et kort, for det er selve dit livsgrundlag manden med leen hugger hovedet af. Noget må dø for at noget nyt og bedre kan fødes. Det er udløsningen af den energi, der blev opsamlet gennem passiv venten i det foregående kort, Den Hængte.

Hele billedet på kortet domineres af et skelet, der holder leen parat til at skære trådene til menneskenes små cirkler over. Stillingen er ikke afslappet, men forvredet – et billede på den anspændelse det koster spørgeren at opretholde de utidssvarende forsvarsværker i forholdet til andre mennesker som Døden står parat til at forløse. Som trådene trækker Døden ud af balance, således trækker de også det fysiske menneske ud af balance, og den ægyptiske begravelseskrone, Døden bærer, er et symbol på, at det er nødvendigt at gravlægge disse forbindelser.

Nederst i billedet er der en skorpion med halen klar til stik – skorpionen er det laveste symbol på transformation, idet dens stik er dødbringende. Sødmen og freden i livet er gået fløjten: Åkanden og liljen ligger døende i mudderet, skønt det engang var det der nærede dem. Transformationens næste trin, slangen, trækkes frem af fisken (underbevidsthedens repræsentant for fortiden) som et symbol på, at det gamle må konfronteres og accepteres før transformationens tredje trin kan iværksættes – ørnen, der hæver sig og ser tingene i et nyt perspektiv.

Er Døden derfor i en stærk position i det oplæg, gøres du opmærksom på, at du er parat til at foretage de nødvendige forandringer i dit liv og at du er i stand til at holde den smerte ud, som det måtte medføre. At sige farvel gør altid på en eller anden måde ondt, men det hører med til det at være menneske og derfor kan man lige så godt acceptere det først som sidst. Her, hen imod slutningen af 2. linie, hvis vi lægger kortene op i 3 rækker, varsler Døden afskeden med illusionerne, fortidens vaner og forsvarsværkerne, og indgangen til realiseringen af selve din sjæls potentiale. Men først skal balancen lige findes, hvilket næste kort – Kunst/Mådehold – lærer dig at forholde dig til.

I omvendt position viser Døden, at du selv hænger fast i mudderet. Du er gået i stå, fordi du endnu ikke har lært det, du skulle af denne situation. Man kan, med Ulrik Golodnoffs ord, sige, at der stadig er liv i den. Men det, der er væsentligt her er, at du ikke flyder med strømmen som det ville være nemmest at gøre, men stritter imod af alle kræfter – eller omvendt skubber for hårdt på for at der skal ske noget. Under alle omstændigheder er du ikke til stede i situationen, men ”opholder” dig enten stadig i fortiden eller ude i fremtiden. Situationen bliver derved uholdbar. Så vent et øjeblik med at vende op og ned på dit liv. Vent til du har lært at befinde dig i nuet og find ud af, hvad det er, du vil have med fra fortiden, siden du ikke vil give slip på den eller hvorfor du har så travlt med at komme ind i fremtiden, at du ikke har tid til at acceptere nuet. Der er altså stadig et stykke erkendelsesarbejde at gøre.

Eksempel: En yngre kvinde står i begreb med at skulle tage sit livs spring. Hun har fået mulighed for at flytte til den anden ende af landet og begynde at realisere sine drømme. Men hun er meget i tvivl. I oplægget, hun vælger, placerer Døden sig omvendt som symbol på hendes tvivl; at hun virkelig står med et ben i hver lejr og hverken kan give slip på det gamle eller tage det nye til sig. Oplægget gør det tydeligt for hende, at det er hendes valg og kun hun kan afgøre, hvilken retning hendes liv skal tage herfra. Samtidig gøres det helt klart, at hun ikke kommer videre i sit liv, før hun har taget stilling til det spørgsmål og fulgt det op af en eller anden handling. Hun valgte at tage springet. Så vidt vides går det godt, om end selvfølgelig ikke helt problemfrit.