Forsøgspersoner søges i Østjylland

Er du kvinde og over 40 år, har du nu chancen for at være med i en undersøgelse af effekten af forskellige kosttilskud på Skejby Sygehus i Århus.
Læs videre... [Forsøgspersoner søges i Østjylland]
 

Din Alternative Portal

Chat på Alterne

We have 25 guests online
Advertisement
Advertisement
Advertisement
Advertisement

Who's Online

Vi har 25 gæster online
Forside
Døden vil have mig PDF Udskriv E-mail
Skrevet af Maryanna Morthensen   
søndag 29. november 2009

Jeg er næsten lige vågnet efter en lidt frustrerende drøm. Drømmen er lidt ved at fortage sig igen, så det er nok lidt forvirrende ... og jeg ved ikke, om jeg udelader for mange ting ...

- Jeg er ude i en skov med to andre personer; vi kommer til et hus, hvor jeg møder en person, som jeg selv opfatter som døden. Han forklarer mig, at jeg skal dø ... personen er nu manden med leen og jeg ser ham ind i ansigtet og får en følelse af, at jeg reelt ikke ønsker at dø ... han beder mig om at gøre nogle ting, hvis jeg stadig vil leve, og da jeg ikke vil gøre disse, forklarer han mig, at kl. halv fem vil jeg dø. Jeg er ret fortvivlet og hele tiden har jeg en følelse af, at jeg har uafsluttede ting og især min familie, som jeg ikke har fået sagt farvel til. Han giver mig lov til at komme hjem, hvor hele min familie er ... jeg er meget angst og da kl. er halv fem, er jeg så fortvivlet, for jeg ønsker virkelig ikke at komme væk fra min familie. Da kl. bliver efter tidspunktet, fortæller min bror og svigerinde, at det var en joke ... lidt plat men ... jeg føler mig så lettet og samtidig grædefærdig, for den her følelse af, at jeg får lov til at blive, er virkelig så dejlig ... en følelse, jeg  ikke har følt længe og som jeg slet ikke kan forklare ...

Jeg forstår slet ikke rigtig, hvordan jeg skal tolke den her drøm ... er det bare fri fantasi og en af dem, man skal lade  passere? Jeg havde for noget tid siden en oplevelse inde på livet med et selvmord ... og jeg er flov over at indrømme, at tanken om selvmord virker enormt befriende efter den episode ... jeg ville aldrig kunne gøre det, nu jeg ved, hvor svært det er for de efterladte ... men tanken fylder meget i hverdagen. Er det dét, jeg får forklaret? At jeg gerne vil være her alligevel ... er vist på bar bund ...

Håber I måske kan hjælpe lidt.

Venlig hilsen
Lene

 

Kære Lene.

Jeg tror, at du er inde på noget af det helt rigtige. Først og fremmest: Drømme er fantasien i aktion, men hvorfor i alverden skulle det gøre dem mindre betydningsfulde? Fantasien er underbevidsthedens sprog, og vores kulturs tendens til at nedgøre, hvad fantasien frembringer, med mindre man kan tjene penge på det, er faktisk forfærdende. Fantasien er fantastisk til at pege på præcis det, der er din sandhed. Du skal bare lære at tale fantasiens sprog. Finde ud af, hvad dens billeder (for det er dens sprog) symboliserer i din virkelighed. Mange er omfattet af en generel forståelse, hvilket gør det muligt at svare på et spørgsmål som dit i en brevkasse. Men en stor del er også specifikke for dig, måske pga. at du har en speciel viden om nogle ting, der gør billeder fra dette område mere velegnede end andre at forklare dig budskabet ud fra. Eller du kan fx være rædselsslagen for vand, hvor andre elsker det.

Døden i drømme har som regel en del at gøre med, at dit Jeg skifter "ham". En gammel selvforståelse dør for at en ny kan komme til. Skove illustrerer ofte en frugtbar del af det ukendte/underbevidste. Huset din fysiske krop. De to andre personer dele af dig selv. Dit følelsesmæssige dilemma mellem ønsket om selvmord og ønsket om at leve ridses tydeligt op, da du stilles ansigt til ansigt med, at det er nu din tid er inde. Døden inde i huset peger på, at tanken om død bor i huset.

Konflikten er, at du ikke vil gøre, hvad der skal til for at leve. Du hænger fast i din opfattelse af livet som noget, man skal befries fra - eller selv befri sig fra.

Klokkeslettet halv fem kan jeg kun komme med et kvalificeret gæt på, for det er måske en af de ting, der har særlig betydning for dig. Det kan antyde, at den hændelse, der får dig til at hænge fast i det selvbillede, som leger med tanken om at dø, kan gå tilbage til da du var 4½ år gammel. Det kan også være at fortælle dig, at du kun griber livet "halvt", da fem-tallet står for himlen og jorden og menneskeheden som bindeled imellem dem. I begge tilfælde er der et stykke arbejde, der skal gøres af dig.

Budskabet er kort og godt, at selvmord ikke er noget, du skal overveje for sjov. Vil du det ikke, skal du give slip på tanken og aktivt gøre noget for at skabe det gode liv med din (indre) familie. Siden du har været i tvivl om, hvor du faktisk stod, klargør denne drøm for dig, at du faktisk ønsker livet. Arbejd videre derfra. Og held og lykke til.

Maryanna Morthensen
Dipl. kunstterapeut

www.epilepsi-partner.dk

Sidst opdateret ( søndag 02. januar 2011 )
 
< Forrige   Næste >