|
Bach ved dødsfald og udmattelse |
|
|
|
|
Skrevet af Rena Bøgh
|
|
søndag 06. januar 2008 |
|
Kære Rena
Hvilket Bach remedie passer til sorg efter dødsfald og fysisk udmattelse efter 1½ års pasning af sin syge, elskede mor?
Ved du, om man kan købe Bach blomsterremedier i Italien?
Venlig hilsen
Marina C.
Kære Marina
Mange tak for din mail. Jeg har fundet ikke bare ét remedie til dig, men tre.
Det første er Fuglemælk (engelsk: Star of Bethlehem). Dette remedie bruges, når ens energisystem har været udsat for et chok. Selv om du har været ”forberedt” på din mors død, ja så kommer det alligevel som et chok. Dr. Bach beskrev Fuglemælk med ordene: ”den der trøster og lindrer sorg og smerte”.
Det næste remedium er Oliventræ (engelsk: Olive). Nøgleordet for Oliventræ er ”udmattelse”. Efter at have passet din mor i 1½ år er din krop og dit sind træt og udmattet. Oliventræ vil hjælpe med at genvinde styrke, vitalitet og interesse i livet.
Det sidste remedium, jeg har fundet frem, er Valnød (engelsk: Walnut). Valnød bruges, når der sker store forandringer i livet. At miste sin mor er en af de forandringer, hvor der er brug for beskyttelse og balance. Dette vil Valnød give dig. Samtidig vil det give dig evnen til at komme videre i dit liv uden din mor.
Med hensyn til om man kan købe Bach remedierne i Italien, så er svaret ja. Jeg ved ikke præcis hvor, men vil foreslå dig at klikke ind på www.iverifioridibach.it, det er Bachs officielle italienske hjemmeside. Jeg kan desværre ikke italiensk, men prøv at klikke dig lidt rundt på siden, så er jeg sikker på, at du kan finde noget, du kan bruge.
Mange hilsner
Bach blomsterterapeut Rena Bøgh
|
|
Sidst opdateret ( søndag 09. august 2009 )
|