|
Hej Maryanna!
Jeg vil høre om du har lyst til at tyde den drøm, jeg havde her i nat. Jeg siger endnu engang tak for da du tydede min sidste drøm for et ½ år siden.
Drøm: Jeg sidder ved et skrivebord og har skrevet en side på et stykke A4 papir. Da jeg gennemlæser det, står det skiftevis på den måde man almindeligvis skriver, og i det næste afsnit starter jeg med at skrive ude i højre side af papiret, hvor jeg skriver mod venstre og skriften er drejet en kvart omgang. Selve skriften i det, der står anderledes, er nemt at læse og man kan sagens se betydningen af det. Dog skal jeg koncentrere mig meget, da jeg gennemlæser det hele.
Derefter går jeg sammen med en mand, der har behov for min hjælp til at gå hen på en bus-station og ordne nogle praktiske ting. Jeg spørger, om han selv kan klare det, men han ønsker, at jeg står ved siden af ham for at hjælpe. Manden har tilsyneladende ikke problemer med at tage imod min hjælp. Han virker en smule fysisk funktionsnedsat.
Kort efter står der parkeret et folkevognsrugbrød, som er af ældre årgang (ikke vedligeholdt udenpå og sæderne inde i bilen er gamle). Jeg står udenfor bilen. Alle mine beboere fra social-psykiatrien, hvor jeg arbejder, sidder inde i bilen (6, blandet mænd og kvinder) og jeg er den eneste til at passe dem. Det er ikke stessende. Min kvindelige kollega, som dukker op på bus-stationen, minder mig om, at jeg har glemt to par sko. Min lillebror står på græsset ved siden af bussen og "piller" ved nogle ting i en lille bunke. Jeg opdager, at han mangler sine sko og imens jeg går over til ham tænker jeg: Mon han kan klare selv at tage skoene på? Jeg kommer frem til, at selvfølgelig kan han sagtens selv (han er jo rask) og lægger skoene på græsset. Det andet par sko er til min mandlige beboer, som sidder inde i folkevognsrugbrødet. Jeg går ind i bussen og han tager imod min hjælp. Min far har fået til opgave at køre "rugbrødet".
Nu er vi i fart. Der er ikke meget plads på grusstien, så han bakker op ad en trappe med et hus for enden med ca. 6-7 trin. Han klarer det fint og når ikke at ramme hoveddøren eller ødelægge nogle ting. På det tidspunkt står jeg uden for bussen og iagttager hans kørsel.
Lige efter ser jeg en mand omkring 30, som er i gang med at pløje en mark. Solen skinner og han er iført shorts og t-shirt. Pløjemaskinen er af ældre årgang, som man i gamle dage spændte bag efter en hest. Den yngre mand løber med den foran sig. Den er elektronisk, men han vælger at løbe med den i alm./hurtig tempo. Pludselig står den elektroniske pløjemaskine ude på grusstien, hvor min mor, far, min kvindelige kollega og jeg er. Min far starter med at løbe med den, men kort tid efter må han erkende, at det er for hårdt (sveder på panden). Min kvindelige kollega tager over og hun har væsentlig mere energi end min far. Da hun overtager, siger hun 'det klarer jeg lige!' Hun fortæller, at hun i sin fritid løbetræner, så det er ikke noget problem for hende at løbe med den. Hun er positiv/energisk.
Derefter står en anden kvindelig kollega og jeg og kigger på et naturrigt, smukt område. Til venstre står et hus, som jeg vil forbinde med et hus, der sagtens kunne stå i Sverige. Et lile, men kønt og charmerende hus, som er vedligeholdt godt. En virkelig stor kontrast i forhold til folkevognsrugbrødet.
Huset ligger helt ud til vandet som har alm. hav-vands farve. Solen skinner og det spejler sig i vandet. Huset står på grønt græs. Min kvindelige kollega og jeg får den ide at tage ud på vandet i en tømmerflåde, hvor vi hver har en åre til at bestemme den retning vil vil sejle i. Da vi har sejlet rundt, opdager vi, at i den ene ende er der høje skråninger som vi ikke kunne se, da vi kiggede ud over området. Her vil det være svært at komme ned (vi ville muligvis drukne, hvis vi kom ned der) og i den anden ende ville det være nemt at komme ned. Strømmen tager godt i tømmerflåden og vi skal koncentrere os/ padle hårdt med årene for, at vi ikke bliver revet ned med strømmen ved de høje vandfald. Vi samarbejder og får tømmerflåden hen til de meget små vandfald, hvor vi kommer i sikkerhed.
I hele drømmen er der tre forskellige kvindelige kollegaer med fra mit arbede fra forskellige afdelinger. Fælles for de tre er, at de er mellem 50-60 år, siger deres meninger og har gennemslagskraft (1 af dem er leder og den anden er tidligere ledere og nu min kollega - hun har været ansat på stedet i 25 år).
Det var en meget levende drøm, med virkelig mange detaljer, så håber at du vil hjælpe mig med at få den tydet 
Et stort varmt kram fra
Irene.
Kære Irene.
Tusind tak for krammet!
Det synes som om temaet her er, at du er i en situation, hvor du skal koncentrere dig meget for at få ting til at glide nemt og gøre dig forståelig. Din handlekraft er tilsyneladende en smule "funktionsnedsat", men både ønsker og har ikke noget imod, at både din kvindelige og mandlige side arbejder sammen om dette projekt.
Jeg bider mærke i, at der nævnes flere forskellige transportmidler, men i ingen af tilfældene er du chaufføren. Dette kunne betyde, at du lader andre om at finde vejen frem for dig, og på den måde ikke selv tager ansvaret for at finde DIN vej frem. Dette ville rime med den funktionsnedsatte handleside.
I drømmens næste afsnit får du flere oplysninger: Den første af tre skyggesider dukker op. Skyggesider, husker du nok, er sider af dig selv, som du i en tidligere alder har forvist fra din opfattelse af, hvad du består af, fordi denne side eller dette karaktertræk var uforeneligt med de forventninger, du skulle opfylde dengang for at overleve i de omgivelser. De er stadig en del af dig, men lever en usynlig tilværelse og kan bl.a. ses af, hvad der rammer dig fra omverdenen og hvilken slags kvinder, der optræder i dine drømme (i mænds drømme mænd). Du beskriver i slutningen af dit brev, at det drejer sig om evne til at sige sin mening og det at have gennemslagskraft.
Igen passer det fint med den funktionsnedsatte mand/handlekraft. Dette at skulle koncentrere sig meget om at udtrykke sig selv og få det ud på en måde, der er forståelig og ikke "handicapper den læsende".
Der fortælles om en flerpersoners bil, fuld af folk med hjælp behov, holdende stille. Du er altså ved at lægge an til at udvikle dig (drage på rejse), men du er i hjælperens rolle - og har som sådan hænderne fulde med at sørge for, at dine svagere sider bliver tilgodeset. Selvom du ikke finder det stressende, forhindrer det dig alligevel i at være den, der bestemmer, hvilken retning dit liv skal tage. Man kan måske sige, at "patienten" i dig styrer dig mere end "den raske" gør? Jvfr. dine tanker i forbindelse med din lillebrors sko. At dyrke rollen som patient kan der være visse fordele i. Bl.a. kan man overlade mere eller mindre ansvar til andre. Det er blot ikke særligt tilfredsstillende i længden, og da slet ikke, hvis man ikke er syg, men det som her drejer sig om at tage sin autoritet til sig og hævde sig, sige sin mening, have gennemslagskraft.
I dette afsnit af drømmen mindes du af en kollega/skyggeside af dig om at fokusere på jordforbindelse (to par sko). I begge tilfælde er det i forhold til handlekraft (mænd), at du mangler denne jordforbindelse. Det ser ud til, at de egenskaber ved dig selv, du forbinder med din lillebror, ikke har brug for andet end at få muligheden for at skabe jordforbindelse - så skal "han" nok klare resten selv. Denne side af dig er sund. Dvs. gennemslagskraftig nok (med mindre du da betragter din lillebror som et skvat (ler)). Det gør du nu nok ikke, da billedet omkring ham er frodigt græs - dvs. livskraftig realitetssans ... og åbenbart også en vis nysgerrighed (piller i en bunke ting).
Som nævnt ovenfor er der andre dele af dig, der har brug for din bevidste indsats for at skabe jordforbindelse.
Fædre har som regel med autoritet og selvtillid at gøre. Så det er da som sådan meget fornuftigt at bede ham om at være chauffør - set fra egoets side. Men hvilken mening har dit ubevidste om den sag? Det ser vi i det næste.
I næste afsnit får vi lidt at vide om, hvordan du oplever dette at bruge din fars værdier til at styre din fremfærd med. For det første fremgår det, at de ikke levner megen plads til navigation. Ensporede måske? For det andet opfatter du dem ikke som gennemført fremkommelige eller solide (grusvej) - men de er dog brugbare. For det tredje er bilen, din far-side kører, forældet og slidt. Der er yderligere det ved det, at DU nu er adskilt fra gruppen. Rugbrødet kører baglæns, og du er ikke i bilen, men står og ser på! Patientsiderne bliver af autoriteten i dit liv ført længere bort fra dig, tilbage til hvor de kom fra? Du har åbenbart dine tvivl om, hvorvidt det ødelægger noget i forhold til din personlighed (huset), men får at vide, at det gør det ikke.
I drømme er tallet seks ofte forbundet med bevægelse hen imod en ny forståelse og indre harmoni (jfr. teksten du skrev i starten af drømmen). Tallet syv står for risici og muligheder og for indre forvandling. Generelt siger man, at det at bevæge sig op ad en trappe svarer til at bevæge sig til et højere bevidsthedsniveau. Også selvom man bevæger sig baglæns op. I dette tilfælde kan man blot tilføje, at selvom du har et ønske om at adskille dig fra disse patientsider, så føler du stadig et ansvar for at holde dem hos dig, men tvinges af en indre drift til at lade dem udvikle sig.
Man kan sige, at dette er hele konflikten i drømmen: At du drager omsorg for dine svage sider på bekostning af din egen gennemslagskraft og autoritet og på bekostning af deres udvikling. Så hvad foreslås der, at du gør?
I sidste del af drømmen ser vi en handlekraftig, ung mand i fuld gang med at gøre jorden klar til en afgrøde. Der er flere symboler på livskraft: Solen, ungdom, pløjejord. Det eneste, der ikke er fuldt moderne (livskraftigt) er pløjeredskabet. Hvilket du kan vælge at se på den måde, at du måske godt kunne finde mindre anstrengende måder at udvikle dit liv på. At du gør det sværere end det er. Men trods alt har du gjort noget for at modernisere de gammeldags værdier - du har gjort pløjeredskabet elektronisk; dog kræver det stadig en fysisk indsats fra din side for at virke. Den lille scene på grusstien er så sigende i den sammenhæng: Du skal have fat i den gennemslagskraft og autoritet, som du tillægger dine ældre kolleger. Din far-side er ikke stærk nok mere. Det er til gengæld din kollega-side: Den har nemlig løbetrænet og har både energi og positivitet.
Andet afsnit i sidste del kan betegnes som en gentagelse og uddybning af det indledende tema: Ved hjælp af samarbejde med din kollega-skyggeside kan du overkomme de følelsesmæssige vanskeligheder, der måtte være forbundet med at kaste sig ud i et projekt som det, du har gang i udviklingsmæssigt i øjeblikket. Du har kun de mest nødtørftige hjælpemidler (tømmerflåde), men ved hjælp at koncentration, en fysisk indsats og samarbejde lykkes det.
I denne sammenhæng tror jeg, at det tidligere billede med skoene, de fysiske kræfter der bruges på pløjningen, løbetræningen og nu kræfterne, I skal bruge til at padle med, peger på, at du vil have stor gavn af fysisk aktivitet af den slags der nu glæder dig. Det vil skabe den fornødne jordforbindelse.
Din udviklingsrejse nu handler om at lære at sige din mening, holde ved den, kæmpe for den selv i modgang, og udvikle din egen autoritet.
Her dur det ikke, at du gør dig svagere end du er. Her handler det om, at dine svage sider leverer en præstation, de ikke troede de magtede. Herved vokser de og bliver sundere og mere selvtillidsfulde, og herved vokser du. Skal du i starten lade som om, ja så er det det, du gør. Det er øvelsen, der gør forskellen - som kollegaen, der løbetrænede, påpegede. Du skal koncentrere dig om at holde alle dine forskellige sider til ilden, så de ikke bakker ud midt i det hele og lader dig stå tilbage med håret i postkassen. Du skal øve dig i at skabe en indre holdånd. Jeg må sige, at din forholdsvis unge alder til trods, giver du ikke dig selv lette opgaver. Jeg har dog også den største tiltro til, at du kan stå distancen. På med vanterne.
Kram herfra,
Maryanna
Dipl. kunstterapeut
www.epilepsi-partner.dk
|
