Advarsel mod "party"-kosttilskud

Uanset om du vil eller ej, er der altid noget, du kan dufte – behageligt, ubehageligt eller ligegyldigt – for meget, for lidt eller tilpas.

En mindre gruppe mennesker kan ikke dufte noget, fordi de ”mangler” lugtesansen; det kaldes asnomi.
For dem er det et stort traume, at de ikke kan dufte. De mangler en vigtig del af det sanselige aspekt. Mange går på selvmordets rand. Nogle kan helbredes gennem en speciel form for terapi, og de helbredte/delvist helbredte oplever at få et helt nyt liv forærende.

Så er der en anden gruppe af mennesker, der slet ikke tåler dufte; deres liv er et helvede med dufte. De er også afskåret fra en vigtig del af det sanselige aspekt, og de gør, hvad de kan, for at forblive afskåret fra det.

Vi har en større og større gruppe, der får at vide, at de ikke tåler aromaer; de er aromaallergikere. Al den kontakt med aromaer gør livet besværligt, men ikke helt ulideligt. Mange tåler dufte, men ikke kontakten med dem.
I testen af duftallergi skelnes sjældent mellem, om det er naturlige eller mere eller mindre syntetiske dufte.

Når jeg skriver sådan, er det fordi jeg har haft kontakt med en del aroma-allergikere, som kunne tåle kontakt med de ægte (økologiske) højkvalitets æteriske olier. Det er også bevist, at en del syntetiske stoffer kan give cancer.

Dufte er essentielle for os. Ser vi på vores instinkter, så har de 3 grundlæggende urmønstre:
- Tiltrækning og velvære: duften af den gode føde, det gode selskab, det der var godt for os m.m.
- Frastødning og advarsel: duften af det, der ikke er godt for os. I de tidlige tider kunne de bogstavelig talt lugte fare og sygdom.
- Forplantning: vi tiltrækkes og vælger partner ud fra duften af X's immunsystem; det giver de sundeste efterfølgere.

Mænd og kvinders lugtesans er ikke ens. Gamle og unges lugtesans er heller ikke ens.
Gravide er langt mere følsomme for dufte, nok for at beskytte det ufødte barn.
Børns lugtesans er ikke så degeneret som voksnes. De tåler mindre og reagerer på langt mindre mængder.
Dyr og mennesker reagerer ikke ens på alle dufte, men ud fra vores behov. Og så videre.
Der er mange faktorer, der kan forstyrre vores lugtesans, så vi ikke får det fulde udbytte af den, f.eks. allergi og hævede slimhinder.

Vi skaber dufte omkring os for at tiltrækker andre, især det modsatte køn og for at opleve glæden ved duftene.

Maden hentes i supermarkedet i en plasticemballage. Vi kan kun se, om indholdet ser ok ud. Vi kan først dufte det, når vi kommer hjem. Vores lugtesans er forvirret, af al den dårlige kvalitet og de andre forstyrrende aromaer, vi udsættes for. Vi kender knapt den gode duft.
Lugtesanser er løst regnet ca. 70 % af smagssansen. Ingen lugtesans = ringe smagssans = meget lidt appetit på mad og livet.

Vi kan blive frastødt af dufte, der burde være behagelige, fordi de overdoseres. Så reagerer vi modsat.
Overdoseret parfume: X selv er ikke klar over overdoseringen, fordi nervesystemet er indrettet så ”mindre vigtige” indtryk lægges i underbevidstheden. Vi er ikke længere bevidst om duften. For den, der ønsker at dufte sig selv hele tiden, skal der bare mere duft på.

Lugtesansen er tæt knyttet til den del af vores hjerne, hvor følelserne opleves, registreres og resulterer i handling. Dufte påvirker vores sanser og følelser, og dermed også vores humør m.m. Dufte knytter sig til vores minder (positive og negative) og hukommelse.
Hvis vi oplever en specifik duft under et traume, vil duften relateres til traumet og følge os så længe, traumet ikke bearbejdes.

I forsøg, hvor en duft blev knyttet til svage stød, reagerede forsøgspersonerne fortsat, som om de fik stød, når de mødte duften, selvom de slet ikke fik stød mere. Vi er i den ubevidste sfære. Dufte sammen med ekstrem frygt kan i specielle tilfælde udløse klaustrofobi.

Når vi ikke kan lide dufte, er det fordi vi ikke ”har godt af den”.
- Kroppen har ikke brug for dem; de forstyrrer måske en god balance, eller får en dårlig til at tippe yderligere.
- Hvis vi har været ude for en traumatisk oplevelse, som vi ubevidst ikke bryder os om at blive konfronteret med.
- Alle dufte har ikke lige stor betydning for den eneklte person. Vi er forskellige: Hvad der er godt for mig, er måske ikke godt for dig.

I de 15 år jeg har arbejdet med dufte og massage, har jeg set hvilken indflydelse dufte kan have på velværet, selvværdet, den personlige udvikling og selvfølgelig også på det fysiske helbred.
Jeg har set allergikere, der kunne bruge dufte til at mindske deres allergiske symptomer. En brugte citron æterisk olie mod græsallergi. Hermed er ikke sagt, at den hjælper alle. En aldehydallergiker kunne godt tåle de naturlige aldehyder i mine æteriske olier.

Vi kan arbejde med så små mængder, at de næsten virker homøopatisk. Små mængder virker også stærkere på sindet.
Jeg er selv delvist multiallergikere. Mine allergier er blevet mindre og færre med årene, først hjalp en biopat, senere de æteriske olier. Lægerne kunne ikke gøre noget for mig, ud over at fylde mig stoffer, som sløvede mig. Jeg ville gerne i seng før mine børn.
 
Når en person ikke tåler noget så essentielt som dufte, kan jeg frygte, at der for alvor er kaos i personens følelsesliv med grundlag i dybe (måske undertrykte) traumer. Men vi skal ikke glemme det faktum, at vi konstant udsættes for diverse usund kemisk kontakt.

Nogle synes, at det er for meget med al den tilsætning af duft – og det kan der være noget om, for det burde ikke være nødvendigt at tilsætte citrusduft til toiletartikler, for den har sjældent en reel virkning, fordi den er syntetisk. Havde det været en ægte olier, så havde der også været en vis bakteriebekæmpende virkning, og så er det jo en anden sag, for så får vi også noget for duften.

Her kommer lidt til sindet i en tid, hvor der sjældent er lys nok, selvom vi går mod lysere tider.

Lettere depression: Opløftende dufte og varmt lys; godt med litsea i duftlampen.

Når den indre varme mangler: 10 dr. lime, 5 dr. mandarin, 2 dr. ylang ylang, 4 dr. kanelbark, 5 dr. petit grain, 5 dr. vanille, 1 dr. jasmin. Disse blandes i 100 ml macademiaolie, evt. sesamolie, til en kropsolie. Indgnides især på hals, brystområde og hænder.

Vinterdepression: Kropsolie: 8 dr. bergamot, 2 dr. angelika, 4 dr. citrongræs til 50 ml basisolie evt. jojobaolie eller mandelolie.

Når humøret er nede: 2 dr. cypres, 1 dr. rosmarin, 3 dr. grapefrugt, 2 dr. citrongræs til duftlampen eller i 20-30 ml basisolie (kropsolie).

Humørløftende: 1 dr. vetiver, 5 dr. sandeltræ, 2 dr. neroli, 2 dr. ylang ylang, 7 dr. grapefrugt til 50 ml basisolie.