|
Skrevet af Erlinng Chriistensen
|
|
mandag 27. april 2009 |
|
Kære Brevkasse,
Jeg vil gerne høre om jeg kunne få at vide, om kærligheden nogensinde kommer til mig? Jeg har været single i mange år og ville rigtig gerne snart møde den store kærlighed og få en familie. Jeg er glad for mit liv og sætter også pris på bare at være alene i mit eget selskab. Kan du se, om han er på vej og hvornår jeg evt. møder ham, måske kender jeg ham allerede? Er der noget andet som du evt. får en fornemmelse om som jeg bør vide?
Venlig hilsen
Den anonyme
Kære Anonyme.
Tak for din mail. Det fulde navn er redaktionen bekendt. Ja, det er spørgsmål har jeg efterhånden en del gange indenfor de sidste mdr. i takt med, at foråret kommer mere og mere over os. Dette giver et anderledes overskud. Vi bliver mere udadvendte. Hvilket ligeledes gælder i din situation. Muligheden for en kæreste er til stede hen over sommeren. Men du må ligeledes selv komme lidt mere ud af dig selv. Vise, at du reelt er interesseret og ikke kun på tankeplanet . Det kunne være en god ide at være steder, hvor dans og flirt er en del af spillet. Dette ikke nødvendigvis i nattelivet. Du kender ikke pågældende. Held og lykke med dit forehavende.
Med venlig hilsen
Erlinng Chriistensen
Internationalt medie, clairvoyant og healer
www.erlinngchriistensen.dk
|