|
Kan du fortælle, om mit navn er ok.
Mvh.
Anjaella
Hejsa.
Tak for dit spørgsmål.
I esoterisk numerologi deler jeg ikke energierne op i KUN gode eller KUN dårlige; ALLE energierne har noget positivt OG noget negativt i sig.
Så man kan altså ikke tale om, hvorvidt du hedder det "rigtige", for man hedder ikke noget forkert hos mig; man har istedet energier, man kan arbejde med.
Jeg opstiller heller ikke numeroskoper og siger, at forskellige konstellationer giver det og det, som enten er negativt og skal skiftes ud, eller som er kun gode energier.
Jeg tolker i stedet på hele personen og hvad denne rummer.
Jeg har kigget på dine fornavne og fundet frem til, hvad hvert af dem rummer af energier.
Så håber jeg, at du kan bruge dette som en lille hjælp.
Kærlige tanker,
Michelle.
Anjelle giver energien 22/4.
Nøgleord: Planer, rejser & drømme, der gøres til virkelighed.
Tarotkort tilknyttet til denne energi er: The Fool/Narren (er også tilknyttet nullet).
Et esoterisk mestertal, hvilket gør det til en meget kraftfuld energi.
Du har potientialet til at gøre noget stort her i livet.
Du søger efter ressourcer og mennesker, der kan hjælpe med at bygge en bedre verden.
Du er meget original, hvilket hjælper dig med at løse ting på en kreativ måde, også de problemer andre havde opgivet at løse.
Du tænker bredt og kommer med praktiske løsninger.
Du arbejder hårdt for tingene og er meget ærlig overfor de mennesker, du møder igennem livet, og du er meget etisk.
Du er god til at lede andre, men er samtidig meget opmærksom på ikke at være selvisk og udnytte andre.
Du har stærke meninger og masser af visdom, der kan bruges praktisk.
Dine evner er så store, at hvis du er meget omhyggelig, kan dit navn kan blive husket igennem tidernes historie, fordi du vil gøre en forskel i denne verden.
Negativt kan du arbejde alt for meget for egen vindings skyld og være enormt hensynsløs. Følelsesmæssigt kan du komme ud af balance, hvilket vil medføre mange problemer.
Isabella giver energien 23/5.
Nøgleord: Kontrakter, beskyttelse & rejser.
Tarotkort tilknyttet til denne energi er: King of Wands/Stokkenes konge.
Denne energi rummer mulighederne for at opnå ære, berømmelse og materialistisk fremgang.
Du bruger dit intellekt aktivt og har din visdom under kontrol.
Din styrke er alle de ideer, du får.
Med din hurtigttænkende hjerne, lærer du meget hurtigt ting, og du har modet til at afprøve dine ideer.
Du holder meget af motion, da fysisk aktivitet holder din hjerne igang og giver dig et energisk sind.
Du har healende evner i dig og du har evnerne til at formulere dig via skrift og tale.
Du er meget loyal og passioneret og holder af børn og ægteskab.
I dit liv vil der komme mange skift, da du selv opsøger udfordringer og eventyr, lær at bruge dette konstruktivt og positivt.
Nogle gange er du lidt for stædig, viljefast og har lidt for travlt, lær at kontrollere din energi.
Du er meget venlig, ærlig og tiltrækker ofte mennesker, da de kan hjælpe dig videre i livet og frem til dine mål.
Negativt kan du blive nedladende overfor andre. Du vil opfører dig selvisk og have et voldsomt temperament, hvis tingene ikke bliver nøjagtig som du vil have dem.
|