|
Jeg er gravid i 6 måned. Faderen er en mand, jeg kun havde kendt meget kort, da jeg blev gravid. Vi var ikke kærester, da det skete, men jeg havde stærke følelser for ham. Det var mit indtryk, at han også var ret glad for mig. Han ønskede dog ikke at blive far, og da jeg valgte at beholde barnet, sagde han, at jeg satte min relation til ham over styr og at han ikke ønskede noget som helst med barnet at gøre. For en måned siden genoptog vi dog kontakten. Han sagde nu, at han gerne ville være en del af barnets liv.
Siden har han trukket i land og siger, at han ikke ved om han vil det selv, eller om det er fordi han føler sig presset af sine venner og familie. Mig vil han ikke forholde sig til. Selvom han bliver ved med at påstå, at han ikke er vred på mig eller bærer nag over mit valg, føles det præcis som om han har en stor vrede eller modvilje mod mig. På trods af, at han skuffer mig dybt, har jeg stadig stærke følelser for ham, og jeg vil høre, om I kan se hvordan mit og barnets forhold bliver til ham i fremtiden, og om han overhovedet bliver en del af vores liv, eller om han helt forsvinder ud af det igen.
På forhånd tak!
Kære du.
Tak for din mail. Det fulde navn er redaktionen bekendt. Du bør ikke satse på hans tilkendegivelser om at være der for jer. Ønsker du ham som en del af jeres liv, bør der laves klare aftaler som vel at mærke holdes, ellers vil det i løbet af ganske kort tid "køre i skoven" for jer. Beklager ordene er lidt "barske", men du foretrækker den nøgne sandhed. Du vil vide, hvor du står helt konkret i løbet af 1 til 4 mdr. Men vær realist.
Med venlig hilsen
Erlinng Chriistensen
Internationalt medie, clairvoyant og healer
www.erlinngchriistensen.dk
|