|
Skrevet af Asbjørn Kleif
|
|
lørdag 17. maj 2008 |
Akupunkturens hovedfilosofi er baseret på ligevægten mellem Yin og Yang, to modvirkende kræfter, der hele tiden skal holdes i balance. Der er en konstant udveksling mellem Yin og Yang og de indeholder begge hinandens elementer.
Det geniale symbol på Yin og Yang skal ses som en dynamisk udveksling af de to energiformer, der holder hinanden i ave som forenende modsætninger. Grundprincippet i akupunkturens filosofi bygger på den taoistiske forståelse, at mennesket er ét med naturen. Vi er en lille del af en større sammenhæng og repræsenteret i det største ligesom det største i universet er repræsenteret i os, så hver lille del af os repræsenterer helheden – en sandhed vi kom nærmere ved opdagelsen af DNA-molekylet, der netop repræsenterer helheden, og findes i det mindste af os - nemlig i hver celle. Heraf følger også den sunde etiske erkendelse af, at vi alle er afhængige af hinanden, at ingen eller intet er ligegyldigt, men alt og alle har en positiv betydning for den samlede energi og balance.
Menneskets helbred afhænger hermed af en ligevægt, såvel i kroppen som med omgivelserne og hele Universet.
|
|
Sidst opdateret ( tirsdag 20. maj 2008 )
|