Advarsel mod "party"-kosttilskud

Fødevarestyrelsen advarer mod ni sundhedsskadelige kosttilskud, der bliver solgt fra hjemmesiden Partypills.dk samt i kiosker og på diskoteker i Øst- og Midtjylland.
Læs videre... [Advarsel mod "party"-kosttilskud]
 

Din Alternative Portal

Chat på Alterne

We have 19 guests online
Advertisement
Advertisement
Advertisement
Advertisement

Who's Online

Vi har 19 gæster online
Forside
Flyet og Tvillingtårnene PDF Udskriv E-mail
Skrevet af Maryanna Morthensen   
søndag 13. juni 2010

Jeg har en drøm, som jeg havde for nok et år siden, og den har ramt mig så dybt, at jeg må få svar på, hvad den kan betyde.
Jeg ved ikke, om dette er relevant, men jeg bor sammen med min far og hans kæreste, som har boet sammen med os i 6 år. Min mor døde for

7 år siden af kræft (jeg var 9 år). Og jeg er ikke bange for at flyve. Det er helt naturligt for mig.

Nu til drømmen:
Min far, hans kæreste og jeg er i USA og det er aften/nat. Vi vil prøve en luftballon og træder ind; lige så snart vi er i luften, er det en

flyvemaskine og jeg ser drømmen som om jeg er flyet. Flyet flyver over højhusene og vender om mod tvillingetårnene. Den flyver mod dem og

vil ramme tårnene, så vi dør, men det sker ikke, men den rammer det ene tårn i siden. Da vi kommer ned fra turen vil min far og hans kæreste

prøve igen, jeg nægter, for jeg ved, at de vil dø, men de vil stadig. Jeg tager med dem, for jeg vil beskytte dem. Denne gang flyver vi ind i

tårnene og min far og hans kæreste dør, og jeg overlever ...

hvad mon det betyder?
Jeg vil blive rigtig glad, hvis jeg får svar.

 

Kære du.

Det er altid rart, hvis man kan gøre en anden glad ... Smil
Du har spurgt om flere ting, men da reglerne for vores brevkasse kun tillader dig at spørge en gang pr. halvår, har vi valgt at svare dig på det, som virker dig mest vedkommende.

Rent praktisk er drømmen nok ikke aktuel længere i forhold til at ændre noget i dit liv, hvilket er en af de ting, drømme kan bruges til. Men siden

du stadig tænker på den og kan huske den nu her et år efter, er der nok stadig et vist liv i temaet.

Både din far og hans kæreste er sider af dig. De er repræsentanter for de egenskaber i dig selv, som du tillægger de to mennesker i dit liv.

For din fars kærestes vedkommende - hvis kæresten er hunkøn - er det formentlig nogle egenskaber, som du ikke selv synes så godt om hos

dig selv, eller kan se, at du har.
USA giver også en beskrivelse af dig, ligeledes aftnen/natten osv.

Luftballoner forbindes oftest med ønsket om at slippe væk og hæve sig op over hverdagens konflikter. Det virker også godt i tråd med, at I er i

udlandet - et andet, måske mere demokratisk og/eller frit, sted end derhjemme. Det afhænger af, hvad du forbinder med USA. Natten antyder, at du ikke ser tingene i din hverdag helt klart, at de henligger i mørke. Du har imidlertid mulighed for at bringe konflikten fra et sted til et andet - du er flyvemaskinen.

Tvillingetårnene på World Trade Center står nok for mange i dag for kulminationen på den konflikt, der hersker mellem Vesten og Mellemøsten. Der synes i hvert fald i din drøm at være konflikt forbundet med dem. Der synes også at være fokus på dobbelthed i din drøm - din far og hans kæreste, de to tårne, ballonen der bliver til et fly. Muligvis har du på tidspunktet for drømmen følt, at du var nødt til at lade som om du var en anden - måske mere ressourcestærk og dynamisk - person end du selv oplever dig. Du hører hjemme i et land, men bevæger dig i et andet, mere udadvendt, land.

Denne dobbelthed må nødvendigvis slide på dit passive/fredelige, psykologiske forsvar (tårn), men der synes ikke andre muligheder for at komme ud af det end direkte konfrontation. Så du flyver ind i siden på det ene tårn i håb om, at det vil gøre det muligt for dig at gøre en ende på dobbeltspillet. Det lykkes dog ikke helt.

En ting er du i den her sammenhæng helt sikker på: Det er på tide, at de egenskaber, som din far og kæresten repræsenterer, dør. Og alligevel er du ikke begejstret for tanken om, at det er dig selv, der afliver dem. Din far og hans kæreste repræsenterer nogle dybere lag i din psyke og denne del af dig ved, at det er nødvendigt, at de forsvinder for at bringe en enhedsfølelse tilbage til dig. Derfor insisterer de i drømmen på at flyve igen. For dem handler det om at vise dig, at konfrontation ofte slår konflikten ihjel. For dig - dit daværende selvbillede - handlede det om, at frygten for at miste (du vil beskytte) var større end ubehaget ved at være noget, du ikke kunne identificere dig med. For at undgå konflikt i det ydre, trak du konflikten ind i dit indre.

Drømmen slutter med at vise dig, at selvom du mister noget, har du stadig dig selv. I denne sammenhæng - med din baggrund - er det yderst vigtigt, at du ser dig som den person, du er. At du ser dig som den, der overlever. At det ikke er din opgave at beskytte de voksne. Det vil tage en stor byrde af dine skuldre, hvis du kan slippe det ansvar.

Dette er mit bud på din drøm. Husk dog på, at hvis du selv har andre ideer om, hvad det handler om, så er det til enhver tid dig, der har det sidste ord, da det er dit liv. Jeg håber, at du føler dig mindre splittet i dag. Hvis ikke, kan du jo overveje, hvordan du kan gribe frustrationer og konflikter an på en konstruktiv måde fremover. Måske kender du nogen, der er gode til at håndtere konflikter. Måske har du en lærer eller en anden voksen, du kan spørge til råds.

De bedste ønsker for din fremtid,
Maryanna Morthensen
Dipl. kunstterapeut

www.epilepsi-partner.dk

Sidst opdateret ( søndag 02. januar 2011 )
 
< Forrige   Næste >