Advarsel mod "party"-kosttilskud

Fødevarestyrelsen advarer mod ni sundhedsskadelige kosttilskud, der bliver solgt fra hjemmesiden Partypills.dk samt i kiosker og på diskoteker i Øst- og Midtjylland.
Læs videre... [Advarsel mod "party"-kosttilskud]
 
Din Alternative Portal

Din Alternative Portal

Nyhedsbrev

Navn:
Email:


Medlemssystem






Glemt din adgangskode?
Har du endnu ingen konto? Opret en konto

Chat på Alterne

We have 6 guests online
Advertisement
Advertisement
Advertisement
Advertisement
Advertisement

Who's Online

Vi har 6 gæster online
Forside arrow Det Alternative arrow Healing arrow Følelser udenpå tøjet?
Følelser udenpå tøjet? PDF Udskriv E-mail
Skrevet af Anne Søvang   
søndag 13. juni 2010
boelge1.jpgFor nogle uger siden, da jeg sad og fik min eftermiddagskaffe, læste jeg de seneste nyheder på min pc. En mand havde i desperation taget en svæveflyver og truede med at tage sit eget liv, en anden mand havde lige slået sine to børn og sin kone ihjel.

 

De voldsomme historier fortsætter, mens vi oplever usete og dybe forandringer. Job mistes, ægtefæller går fra hinanden, emotionerne vælder ud - mindreværd, jalousi, usikkerhed, vrede m.m. tankerne skaber imaginære forestillinger, økonomier vakler, hvad sker der dog?

Hvad handler alle disse voldsomme forandringer og ændringer om, når samtidig jordskælv, vulkanudbrud og mange andre uvante vejrmønstre også gør alt så usikkert? Måske var verden heller ikke perfekt før, men vi vidste dog nogenlunde, hvordan ting hang sammen, det gør vi ikke længere. Tingene er ændret.
Der er ting, som gør os utrygge, ting, vi ikke længere vil finde os i, vi sætter spørgsmålstegn ved verden, os selv.

For hvem er jeg, hvem er vi? Hvad vil jeg med mit liv? Hvordan kommer vi videre? Måske er der en fornemmelse af, at der må være en bedre måde at leve på uden svar på hvordan. Inden i kroppen kan det opleves som et vildt kaos, følelserne sidder uden på tøjet, alt er for overvældende, træthed, depression, lyst til bare at forsvinde, tristhed, sorg, desperation, ensomhed, søvnløshed, forvirring, drama. Over hele verden oplever andre akkurat det samme.

Sidder følelserne udenpå tøjet, behøver vi altså ikke komme dertil, at vi vælger dramaet for at svæve over Karup Lufthavn, mens hele Danmark følger med. Ej heller behøver vi at komme dertil, at vi skal gøre en ende på en helt familie.
Min opfordring her – når vi mærker panikken, angsten, usikkerheden, jalousien, vreden, irritationen eller hvad det måtte være, tage overhånd og styre os – sig fra, søg hjælp. Det kan være fra en lyttende partner, ven eller en dygtig terapeut eller healer. For om alt er, verden vil fortsat ændre sig voldsomt fremover, og smider vi ikke det gamle overbords, kan vi ikke flyde i stormen.

Det er i hvert fald ganske tydeligt, at vi ikke kan TÆNKE os til løsninger. Venstre hjernehalvdel tænker i ord, forholder sig til tid - lineær, er rationel, detaljeorienteret, organiserer i forståelser og forholder sig til logik. Der er brug for helt nye perspektiver, og der er brug for at give slip på de gamle forståelser. Til at illustrere det er her link til en 18 minutter video, hvor den amerikanske hjerneforsker, Jill Bolte Tailor fortæller om sine oplevelser af forskellen mellem de to hjernehalvdele, og hvad det betød for hende, da hun fik en hjerneblødning.

Den gamle verden og det nye, ukendte
Den verden, vi har kendt til nu, er dualistisk. Dualisme er opfattelsen af rigtigt/forkert, lys/mørke, ondt/godt, mand/kvinde, rig/fattig, sort/hvidt m.m. Vi er oplært til at gøre det rigtige, sige det rigtige, tænke os om, inden vi talte, passe på ikke at dumme os, passe på det ene og det andet, være dygtige til dit eller dat, indpasse os normer, regelsæt, som andre havde sat forud for os. Vi har sat os selv og Gud udenfor os selv, tilpasset os andre, ladet andres opfattelser være kompasset.

Livet, lige meget hvad vi tænker om det, afspejler sig udenfor os. Vore første lærere er en far/mor, en mor eller en far, der har lært os, indprentet os, deres sandheder, givet deres forståelse videre. Senere begynder barnet at tænke selv, men oftest er forståelsen baseret på det, andre lærte os. Skoler, kirker, politikere, forretningsverdenen etc. har sendt os deres signaler om deres sandheder.

Verden har også indtil for nylig været rimeligt forudsigelig. Det, der virkede i dag, virkede også i morgen. Energetisk har energien vibreret.
Sådan er det ikke længere, vi er vågnet op til en gigantisk forandring verden over, og lever i tid med dybe transformationer, hvor det gamle må vige for det nye.
Den nye energi er ekspansiv i alle retninger på en gang, uforudsigelig, ubegrænset. Her er det hjertet, følelsen af det, der er sandt for dig, der taler.

Vi ved, vi gennemgår en slags indre opvågningsproces, når den måde, vi tidligere har løst problemer på, ikke længere ser ud til at fungere. Vi ved det, når vi har en intuitiv viden, at der er noget mere, end det liv, vi lever og oplever, men det er umuligt at sætte en finger på præcist hvad. Måske ved vi, at vi er klar til at bevæge os videre, men ved ikke hvordan.
Al bevægelse starter med et valg. Vi er den, der kan vælge for os selv, og fremtidens kompas er vore følelser, fornemmelser, sanserne. Det nye menneske føler og oplever.
Den nye verden er et valg fra hjertet - vil jeg fortsætte mit liv som nu, eller er jeg villig til at slippe smerten, dramaerne, mindreværdet, have et liv uden rollercoasterture?
Bevidste valg, som giver os glæde, ro, frihed, kommer fra hjertet. Vi er nuet og vi er fremtiden. Hvordan vi skaber fremtiden afhænger af, hvad vi vælger i nuet.

Fra at lytte til andre til at finde sine egne svar
Den indre opvågningsproces kan være enormt anstrengende og ensom. Ikke kun begynder vi at slippe vor historie, vi slipper gamle roller, forventninger, emotioner, mønstre, overbevisninger, at have ladet andre fortælle os, hvad der er rigtigt/forkert, vi må begynde at stole på os selv, vore egne svar, egne løsninger, stole på vor egen stemme, fornemmelsen i kroppen. Samtidig vil der være mennesker omkring os, som ikke kan forholde sig til det, vi oplever, ikke forstår os. Så vi kan føle os usikre, triste, forladte, ensomme, ikke forståede.
Mens vi tager afsked med de gamle dele, møder vi også frustrationen, vreden, sorgen, frygten – kan vi, tør vi, skal vi….Men langsomt og sikkert åbner vi plads og rum med mere energi, mere tillid, mere kærlighed til os selv og andre.

Naturen har været en stor hjælp for mig selv undervejs, den heler os, nærer os, om det så er gåture, løbeture, en tur på mountainbiken i skoven. Musikken heler, det samme gør sang, og kreativ udfoldelse. Indre stress kan frigøres stress med yoga, zoneterapi, massage etc. Der er masser af wellness tilbud.

Sidst opdateret ( søndag 13. juni 2010 )
 
Næste >
 
RedWeb.dk - Webdesign & Udvikling