|
Advarsel
D.d. er der sket det, der ikke må ske med æteriske olier: En lidt stresset mor får givet sit urolige ½ års barn nogle dråber ren, æterisk olie (lavendel) i stedet for D-vitamin dråber.
Flaskerne stod ved siden af hinanden på bordet, og de lignede hinanden.
Barnet bliver ekstra urolig og kaster en del op. Da moderen opdager årsagen, ringer hun til lægen, som konstaterer, at der ikke er sket så meget, når barnet har kastet op.
Hun ringer også til en helsekostforretning, heldigvis en der har godt kendskab til æteriske olier.
Her blev hun rådet til at amme sit barn så meget som muligt. Herefter ringes der fra forretningen til mig for at høre om, der er andet at gøre.
Jeg råder til også at give barnet olie indvortes, da olie er det, der optager æteriske olier bedst. Vi bliver enige om olivenolie, men helst natlysolie, da den indeholder mange flerumættede fedtsyrer, som vil være godt i denne situation, og selvfølgelig i små doser (få dr. flere gange i løbet af dagen; barnet kan sikkert heller ikke lide det). Da barnet kun er ½ år, råder jeg ikke til at indgive piskefløde – som også var muligt, da små børns maver har sværere ved at optage den end olie.
Forebyggelse så uheldet ikke sker:
- Lad aldrig æteriske olier stå sammen med ernæringstilskud og lægemidler – ikke en gang kort tid.
- Der bør være børnesikret kapsel på æteriske olier. Kan fås på/til Primavera Lifes æteriske olier.
- Æteriske olier må aldrig indtages ufortyndede, og mange må slet ikke indtages.
- Småbørn/børn må ikke kunne nå de æteriske olier.
Hvad sker der når, en æterisk olie indtages ufortyndet:
- Den lægger sig på slimhinderne, hvor den kan irritere og i værste fald ætser dem.
- Nogle æteriske olier er meget skrappere end andre; man skal huske på, at de er alle stærkt koncentrerede.
- Lavendelolien er meget hudplejende og mange kan tåle den direkte på huden, men ikke alle kan og heller ikke et spædbarn. Tænk, hvis det havde været en timianolie!
- Mange bruger æteriske olier, men kun få er virkelig opmærksomme på, hvor kraftige de er.
- Fejlanvendelse af æteriske olier øger risikoen for udvikling af eksemer og allergier.
Forestil jer en håndfuld pebermynteblade; de bliver måske til 3-4 dr. æteriske olie. Ingen vil putte så mange blade i munden på en gang, så det bør man heller ikke gør med de få dråber. Det er alt for stærkt.
Hvis man vil indtage eks. pebermyntedråber, skal de opløses godt i fløde eller honning (1 tsk. – 1 spsk.), før de hældes i vandet, som så kan drikkes.
Jeg vil selvfølgelig forsøge at følge op på, hvordan det går med barnet.
Jeg har haft en snak med moderen i går aftes. Barnet har ingen men i munden og kan således ikke have det i resten af fordøjelseskanalen. Moderen kendte heldigvis til æteriske olier, og var derfor dybt chokeret. Hun havde fået rescue-dråber med hjem - anbefalet af forretningen.
Barnet havde høj feber, men det havde også feber dagen før, så den hænger ikke nødvendigvis sammen med olien.
|