|
Hej brevkasse.
Jeg ved godt, at brevkassen er til korte spørgsmål, men jeg prøver alligevel at få hjælp denne vej.
Jeg har en dreng på nu 6 år, der er meget følsom og har let til gråd. Jeg tror/ved, at han har en utrolig følsom antenne, som opfanger præcis hvad mennesker omkring ham forventer, at han kan. Det vil sige hvis der forventes, at han kan præstere hvad der er alderssvarende, så kan han det. Men hvis én ikke forventer, at han kan tingene, så kan han heller ikke. Børnehaven, som han gik i, mente ikke, at han var parat til at starte i skole, og i løbet af to måneder kunne han ingenting (ikke tage tøj på, ikke forstå kollektive beskeder, han begynder at sige ”min hjerne fungerer ikke” osv.). Jeg valgte at afbryde samarbejdet med den pågældende børnehave og lod ham starte i en ny. Der fortalte jeg åbent om de problemer, der havde været. På bare tre måneder har han bygget op igen (udviklede sig med 180 km i timen), og den nye børnehave bedømte ham som værende skoleparat (høj score i førskole starts-test) – dog meget følsom og let påvirkelig.
Nu er han så startet i skolen, hvilket han siger, at han er meget glad for. Han er den yngste i klassen. Problemet er bare, at han nu pludselig ikke kan noget igen. Han var rigtig god til at regne (uden brug af fingre), da han startede. Nu kan han ikke lægge 5 og 2 sammen. Læreren vurderede hurtigt, at han nok skal gå børnehaveklassen om igen. Han reagerer med gråd ved den mindste modgang. Fysisk viser det sig ved refluks-lignende symptomer og træg mave. Jeg tror, at det hænger sammen med, at han ikke forstår lærerens undervisningsmetoder, eller at læreren ubevidst fortæller ham, at hun ikke forventer, at han kan tingene.
Jeg skal også lige oplyse, at han var med i et biluheld d. 26.09.07. Bilen blev ramt i den side, hvor min dreng sad, og han så det hele. Han slap uden fysiske skader. Og inden biluheldet havde han haft en hjernerystelse efter et styrt på en mooncar i SFOen.
Kan det være arveligt, når man er følsom? Jeg var også meget sårbar som barn og græd meget. Jeg er stadig meget modtagelig overfor stemninger i omgivelserne. Jeg forsøger at støtte ham, fortæller at han er lige så meget værd som alle andre (hvis ikke mere). Prøver at give ham nogle succesoplevelser, som kan fremme hans selvtillid og selvværd. Jeg er alene med ham. Hans far kommer regelmæssigt, og han er hos sin far hver 2. weekend. Der er ingen uvenskab mellem os.
Er der nogen alternative behandlingsmetoder, som ville kunne hjælpe med at gøre ham mere harmonisk og selvsikker? Jeg er ved at få en aftale med en zoneterapeut, men kan hun også hjælpe med det psykiske?
Mange kærlige tanker
Tina
Hej Tina
Tak for din lange mail. Når jeg skal besvare mails, er jeg glad, når de er lange, for så får jeg mange oplysninger, hvilket gør det lettere for mig at besvare dem fyldest-gørende.
Det er helt klart, at din søn har brug for hjælp. Jeg arbejder i min klinik blandt andet med Bach blomsterremedier, som er et naturprodukt, der arbejder med menneskets mentale tilstand. Hvis du ikke kender Bach remedierne, vil jeg opfordre dig til at læse om remedierne på NetNaturDoktorens hjemmeside, hvor jeg har lavet en beskrivelse af alle 38 remedier, samt historien bag.
Efter at have læse din mail igennem et par gange, har jeg fundet frem til tre Bach Blomsterremedier, som vil kunne hjælpe din søn. Det første remedie er Valnød (engelsk: Walnut). Din søn er en følsom lille gut, som hæmmes af sin følsomhed. Det er bestemt ikke nogen skam at være følsom, tværtimod, men det er vigtigt at kunne ”styre” sin følsomhed, så den ikke får overtaget som i din søns tilfælde. Det lyder som om, at hans solar plexus er lidt for åbent, og det skal ”lukkes”, så han ikke tager alt ind. Det kan Valnød hjælpe med. Det skaber et ”filter”, så han ikke mærker andres sindstilstande og tager dem ind og gør dem til sine. Valnød bruges også i overgangs-faser, f.eks. skift fra børnehave til skole, skilsmisse, pubertet, jobskifte, flytning. Det giver balance og beskyttelse mod andres indflydelse.
Det næste remedium er Lærk (engelsk: Larch). Dette er remediet for selvtillid. Der er ikke så meget at sige, andet end at det vil være godt for din søn at få opbygget lidt tillid til sig selv og sine evner (for han kan jo godt).
Det sidste remedie, jeg har fundet frem, har at gøre med det biluheld, I var ude for i efteråret. Selvom din søn ikke kom fysisk til skade, så sidder oplevelsen i ham som en energimæssig blokering. Denne blokering kan opløses ved hjælp af remediet Fuglemælk (engelsk: Star of Bethlehem). Nøgleordet for dette remedium er ”eftervirkning af chok”. Selvom det er bedst at tage lige efter begivenheden, kan det sagtens tages senere og man får det samme virkning, nemlig neutralisering af det chok, der opstod ved bil-uheldet.
Det er min erfaring, at børn reagerer hurtigere på Bach remedierne end voksne. De vil bare gerne være raske, så der er ingen mental modstand mod remedierne.
Dråberne, som blandes i en 30 ml. pipetteflaske med vand samt æble-eddike, indtages enten direkte i munden fra pipetten (fire dråber) eller i et lille glas vand. Dette gøres minimum fire gange dagligt – gerne flere gange, hvis man synes, at der er behov for det.
Jeg synes, at det er en rigtig god idé også at tage din søn til zoneterapi. Du skal dog være opmærksom på, at zoneterapeuten er en person, din søn kan have tillid til og stole på.
Du skriver, at du også er meget modtagelig over for stemninger – måske du skulle overveje Valnød?
Jeg håber, at jeg har besvaret din mail fyldestgørende. Hvis du ønsker yderligere oplysninger, er du meget velkommen til at skrive igen eller ringe til mig.
Mange hilsner til jer begge
Bach blomsterterapeut
Rena Bøgh
|
