Advarsel mod "party"-kosttilskud

Fødevarestyrelsen advarer mod ni sundhedsskadelige kosttilskud, der bliver solgt fra hjemmesiden Partypills.dk samt i kiosker og på diskoteker i Øst- og Midtjylland.
Læs videre... [Advarsel mod "party"-kosttilskud]
 

Din Alternative Portal

Chat på Alterne

We have 22 guests online
Advertisement
Advertisement
Advertisement
Advertisement

Who's Online

Vi har 22 gæster online
Forside
Midlertidig forandring eller vantrivsel? PDF Udskriv E-mail
Skrevet af Maryanna Morthensen   
mandag 19. februar 2007


Kære brevkasse.

Jeg har 3 spørgsmål.
1. Jeg har flere gange af min clairvoyante fået at vide, at jeg vil forlade min nuværende partner til fordel for "manden i mit liv" - sidst fik jeg af vide, at dette ville ske inden jul - nu vil jeg gerne høre, om I ser det samme.
2. Min søns far mener vores søn på 8 vantrives i skolen; jeg ser, at han generelt trives godt og at han blot er ude for en midlertidig forandring i sin vennekonstellation.
3. Jeg har fået nyt job og vil selvfølgelig gerne vide, om jeg kommer til at trives det nye sted.
 

Med venlig hilsen
c-


Kære c-.

Vore clairvoyante er voldsomt hængt op med breve i denne tid, og da dit brev udmærket kan besvares vha. tarot og ikke er bestemt stilet til de clairvoyante, så har jeg valgt selv at besvare det.

1) Generelt er det en uskik at stille universet det samme spørgsmål flere gange. Det skyldes, at du som spørger forholder dig til det første svar og derved ændrer tankemønstre – ofte fordi det fremkalder nye spørgsmål, som du ønsker svar på. Se evt. min artikel ”Ét Spørgsmål, to Svar”. Resultatet bliver så ofte stor forvirring, for hvad/hvem skal man tro på? I spørgsmål, hvor der optræder flere personer bliver det endnu mere speget, idet alle parter har deres frie vilje (her dig og ”manden i dit liv” – samt måske også din nuværende partner). Det betyder, at den mand, der på tidspunktet for den clairvoyantes læsning, sås som ”manden i dit liv” udmærket kan være blevet kørt ud på et andet spor i mellemtiden pga. utraditionelle valg han eller du har truffet i den fysiske verden. Altså valg, der går imod den daværende tendens. I så fald har grundlaget for forudsigelsen ændret sig og den kommer måske ikke til at gå i opfyldelse. Fremtiden baserer sig til enhver tid på den i nuet tilstedeværende energi og tendenser. Ændrer de involverede parter sig, ændrer situationen sig.
Nu ved jeg ikke, om du taler om julen 2006 eller julen 2007. I første tilfælde kender du så allerede svaret og har dermed behov for ovenstående svar. I sidste tilfælde ønsker jeg ikke at svare, da det vil være potentielt forvirrende for dig.
 
2. Hvordan trives jeres søn på 8 generelt i skolen? Hertil giver 5 Mønter, Pinsel, omvendt svaret: Som din mand sanser, er energien omkring din søn en energi i kaos og forvirring. Og den øjeblikkelige situation kan synes meget slem. Dog kan sådan noget til tider føre til forbedringer – hvilket er, hvad du fornemmer. Om din søn kan opbygge noget mere positivt efter sammenbruddet i hans relationer, afhænger dels af ham selv og dels af omgivelsernes indflydelse. Noget kan tyde på, at han (din søn) har følt sig ensom i sine tidligere relationer – hvilket kan gøre ham lidt tilbageholdende i at opsøge nye venner og knytte nye kontakter. Dette sker pga. drømme om en bestemt måde at være sammen på, en bestemt form for samvær, som jo nødvendigvis ikke kan opfyldes, da drømme foregår indeni og ikke deles af andre. Omgivelserne (dvs. også jer som forældre) bør opmuntre ham alt det, I kan, til at søge andre menneskers selskab, så han får nogle virkelige oplevelser sammen med nye kammerater. Dette kan i heldigste fald hele de sår, han måtte have pådraget sig før ovennævnte sammenbrud/udskiftning af venner/fællesskab. Det kan nemlig ikke undgå at have været belastende i en periode op til skiftet.
 
3. Kommer du til at trives i dit nye job? Ypperstepræsten, omvendt. Dit nye job er for dig en mulighed for at gå nye veje og udvikle din originalitet. Dine sædvanlige adfærdsmønstre vil ikke kunne hjælpe dig på denne arbejdsplads, tværtimod kan det for dig føles som om ”autoriteterne” er efter dig, så du føler dig ”klemt”. Hvis du kan genkende dette som værende i overensstemmelse med din følelse i forhold til arbejdspladsen, så er det nu din opgave at finde ud af, hvad du vil gøre ved det. Du kan ikke lave arbejdspladsens traditioner/måde at være sammen på om. Det skal du derfor lade være med. Ethvert tilløb fra din side i retning af at indføre forandringer, er i virkeligheden en afspejling af dit eget behov for at se forandring i dig selv. Så det ser sådan ud: Du kan enten finde dig et nyt job (?!) eller du kan give dig til at finde veje i det eksisterende, hvor du kan trives. Tillade dig at være kreativ indenfor de eksisterende rammer. I netop dette job er du lidt af en brobygger i fht. eksisterende virksomhedstraditioner, og du kan komme til at trives som sådan – men det kræver en indsats fra din side. Vil du blive der, må du forandre dig selv – udvide din personlighed, blive mere bevidst om den måde, hvorpå andre opfatter dig. Blive mere hvilende i dig selv. Selvudvikling af en eller anden art i fritiden kunne være en hjælp.
 

God vind fremover.
Maryanna Morthensen
Tarotoplægger/exam. kunstterapeut
www.epilepsi-partner.dk

Sidst opdateret ( søndag 02. januar 2011 )
 
< Forrige   Næste >