|
Kære brevkasse.
(Nummereringen er foretaget af redaktøren.)
1. Jeg føler mig fornedret af min svigersøn igennem 10 år. Jeg er interesseret i spirituelle emner, og det bryder han sig bestemt ikke om. Han kalder mig forkynder, og det er ikke venligt ment.
2. Mit 2-årige barnebarn ser jeg kun under overvågning, da han synes, at jeg stresser barnet og ikke sætter grænser. Sådan en besked kommer fra ham gennem min datter.
3. Min nabo har sagt til min datter, at hun ikke kan være det bekendt. Min datter svarer, at det ved hun godt.
4. Jeg føler, at min datter er låst fast i situationen mellen ham og mig. Jeg tror, hun gerne vil have mig i sit liv.
5. Jeg prøver at håndtere mine følelser, specielt det at jeg føler mig uønsket, og det er svært for mig at tale med dem om disse ting, fordi min selvfølelse er lav og jeg oplever en stor nervøsitet i dette. Hvad skal jeg gøre?
Kh.
Benedicte
Kære Benedicte
Tak for dit brev!
Din rigtige identitet er redaktionen bekendt.
Du bliver fornedret af din svigersøn. Det har varet i 10 år. Det kan lyde lidt hårdt, men du har altså valgt at lade dig behandle fornedrende af din svigersøn i 10 år!
Du bliver kontrolleret, når du vil se dit barnebarn, også af din svigesøn. Du interesserer dig for spiritualitet og mærker den negative modstand på det fra selvsamme svigersøn. Det er ikke underligt, at du føler dig uønsket af din svigersøn!
Som du udlægger det i dit brev, er det tydeligvis et overgreb din svigersøn er igang med. Det er dit valg, at du finder dig i hans behandling. Du har jo muligheden for at fortælle ham, at det sårer dig at blive behandlet så respektløst og sætte dine grænser.
De aggressive mennesker har ”let spil” de første mange gange i kontakten, fordi de benytter sig at frygtfænomenet, usikkerheden, mindreværdet eller flinkeskolen hos deres ofre. De fører sig frem med trusler om bål og brand, men ser man dem efter i sømmene, hviler der altid et frustreret lille barn inde bag den hårdeste facade. Et lille barn, som skriger på omsorg, kærlighed, ja i det hele taget positive velmenende oplevelser, som styrker deres egen selvfølelse, deres egen trang til at blive accepteret som dem de er, uden al den støj vold og trusler udgør. De har selv på et tidspunkt i deres liv modtaget kolde kontante fysiske/psykiske tæsk af deres omsorgspersoner, som også selv har modtaget samme behandling fra deres omsorgspersoner etc. Ingen har kunnet adskille tingene, eller konfrontere de personer som straffede dem og således udrede forholdet.
Du ”står for skud” overfor din svigersøn, fordi han muligvis slæber rundt på familiære problemer/afstraffelser eller personlige problemer, du aldrig har været skyld i, men han får udløb for dem gennem at bruge dig som prygelknabe.
En sådan straffekspedition kan rejse gennem generationer, nedarves gennem flere liv indtil en råber stop, hold i gevær og ”vender kajakken”, altså tager ansvar for de uretfærdige handlinger og således bringer balance i forholdet/energien.
Der ligger jo desværre de facto i os mennesker, den korte sødme ved hævn, fordi vi ofte ikke når at tænke os om, skille tingene ad, finde ud af hvad der tilhører os og hvad der tilhører de andre. Vi når ikke at spytte det ud, vi ikke vil have i os. I stedet støber vi kuglerne i projektioner; ”Det er din skyld at jeg…, se nu hvad du har fået mig til at gøre…”.
Du skriver ikke meget om dit forhold til din datter. Du tror din datter gerne vil have dig i sit liv, men det tyder egentlig ikke på, at du har haft en fortrolig og kærlig samtale med din datter om det. Hvordan ser hun egentlig din rolle i jeres lille familie? Det synes jeg, du skulle undersøge.
Det er desværre altid børnene i vore familier, der er de egentlige tabere, når de voksne ikke vælger at have åbne tillidsfulde forhold til hinanden.
”At give sig selv lov til at være i livet”.
Du skriver, at du prøver at håndtere dine følelser, specielt det at du føler dig uønsket, og det er svært for dig at tale med din familie om disse ting, fordi din selvfølelse er lav. Du oplever en stor nervøsitet i dette. Hvis du nu erstattede dit ord ”prøver” enten med ordene ”vil” eller ”vil ikke” hvad kommer du så i kontakt med? Hvad gør det ved din nervøsitet?
Jeg tror ikke din datter og din svigersøn er de rette at tale med om din manglende selvfølelse. Fra naturens hånd er de ”børn” i forhold til dig og kan således ikke hjælpe dig med din manglende selvfølelse. Dertil har de ganske simplethen ikke nok erfaring og kan tale i et sprog som du kan tage til dig og bruge til din videre selvudvikling, snarere end den pågående selvindvikling du muligvis er i gang med.
Det er nærmere en samtaleterapeut,du skal tale med om et så ømtåleligt og personligt emne, og de findes fra hele landet på internetadressen, www.psykoterapeutforeningen.dk. Der kan du være sikker på at finde eksaminerede og erfarne terapeuter.
Al fornuftig terapi går jo ud på, at vi skal finde vor egne forældre, i os selv. Ikke med tonerne fra vores kødelige forældre, levende eller døde, men snarere finde de indre forældre, som kan hjælpe med omsorg og kærlighed, tilgivelse og råd når livets muligheder byder os op til dans. Har du tid og lyst kan du læse mere om delpersonligheder, (som de indre forældre repræsenterer) i min artikel om ”Overspringshandlinger”. Du kan læse mere her.
Er det kun omkring din svigersøn, du føler dig uønsket, eller er det på andre områder også? Tag et par dybe indåndinger, luk dine øjne, dyk ind i dit indre og se, om du kan mærke hvor meget du giver dig selv lov til at fylde her i verden, her på jorden.
At få kontakt til eller beskæftige sig med det åndelige er en sej kamp for egoet, idet der levnes meget lidt plads for egoet at være i. Respekten for alt levende stiger i kraft med, at man dykker dybere og dybere ind i den åndelige verden. Det kan undertiden skabe en slags ”ingenmandsland” når vi er i omstillingsprocessen fra intet at vide om det åndelige, til vore videre skridt ind i den åndelige verden. Pludselig bliver vi bekymrede eller bange for vores påvirkning af/fra andre. Vi kan blive bange for at gøre andre opmærksomme på de personlige grænser, ja, vi kan i det hele taget blive så følsomme overfor andres påvirkninger, at vor egen rolle i livet og vores indsats synes så ubetydelig. Resultatet kan blive, at vi kommer i kontakt med vores mindreværd, fordi vi ikke lytter til indre behov eller tager dem alvorligt, når de melder sig. Og det var jo ikke det der var meningen med åndelig oplysning.
Et sted fra østens filosofi husker jeg en strofe, som taler om, at man skal stile imod at have tilpas meget ego til, at man ikke går ud foran en bus. Det lyder jo logiskt, men når jeg tænker på det, opfatter jeg ordene som et godt råd om at passe på sig selv, men at vi også skal give nødvendighedens hjul lige præcis ”det som skal til” og ikke mere. Et godt råd er klart at mærke, hvad påvirkningningen af det spirituelle gør ved dig. Skaber det problemer og i så fald, hvad er det så der står i vejen?
I mit tidligere svar til den ”ulykkelige” her på portalen, nævnte jeg lidt om, at det man identificerer sig med, altså tager til sig, farver overblikket, farver øjeblikket. Det man afidentificerer sig med får man kontrol over.
Det kunne tyde på, at du har behov for at få integreret følelser som du har fraspaltet og muligvis ikke vil eller tør se på i dig selv, siden du er nervøs og føler dig uønsket. Det er jo dybest set ikke de andres skyld, for voksen som du er, ligger ansvaret hos dig og i dine valg.
I forhold til din svigersøn har du nu levet i offerrollen i 10 år. Det er der ingen der fortjener! Ud fra hvilke følelser/tanker har du ladet det stå på så længe?
Er det noget, du kender fra din fortid, da din svigersøn ikke var inde i billedet? Har du før i dit liv ladet mennesker træde over dine grænser. Hvis det er tilfældet hvordan håndterede du så den oplevelse?
Det lyder som om du muligvis er indrullet i et trekantdrama også kaldet for "Dramatrekanten". Det har jeg skrevet lidt om i mit svar til en kvinde, hvis liv stod på stand-by, også her fra portalen.
Alt for ofte pisker vi hinanden rundt i manegen uden at vide, hvorfor vi gør det. Vanens magt/rollen vi har valgt og den manglende tid til at stoppe op og mærke os selv, mærke hvad det gør ved os, forhindrer objektiviteten og vi mister det klare lys, vi mister overblikket.
Så hvordan får du din selvfølelse tilbage?
Det handler om den værdi, man tillægger sig selv som menneske. Der er mange veje ind til selvet, men jeg anbefaler stærkt, at du finder dig en professionel samtaleterapeut. Det kunne også gavne dig at læse om Hellingers familiekonstellationer eller, når du føler dig klar, spring ud i det og deltag i et!
Hellingers familiekonstellationer bruges i stigende grad i Danmark.
Hans arbejdsform med store grupper mennesker, hvor personen, der er "på", vælger personer blandt publikum til at repræsentere levende og afdøde familiemedlemmer, regnes for en af de mest positive nyskabelser inden for psykoterapien. Jeg har selv deltaget i adskellige familiekonstellationer og det var helt markant, hvordan skjulte mekanismer i min familie kom frem i dagens lys. Pludselig forstod jeg, hvorfor min rolle i familien var/er som den er/var.
Bor du i Københavnområdet, vil jeg anbefale dig at få en snak med Steen Krarup på Avalon som ligger på Nørrebro ved Israels plads. Jeg nævner det, fordi du skriver, at du interesserer dig for spirituelle emner. Steen Krarup har sammen med Steen Kofod skrevet bogen: ”Sjælens Univers” som jeg synes er aldeles velskrevet og oplysende. Det lyder som om du kunne bruge en kobling mellem psykoterapien og spiritualiteten for at få ”skruet op” for din selvfølelse.
Du er intet andet end et unikt vidunder, Benedicte, som med dine helt specielle egenskaber har din velfortjente plads her i livet. Lad ingen anden nogensinde få dig til at tvivle på det eller dig. Vov at elske dig selv. Lyder det for meget, så begynd i det mindste at synes om dig selv.
Du er unik, speciel og helt utrolig.
Din relation til dig selv er den vigtigste relationen i dit liv. Fungerer den ikke, er det svært at få andre relationer til at fungere. Hvis du ikke støtter dig selv, kan du ikke forvente støtte fra andre. Giv dig selv det, du burde have fået som barn – uvilkårlig kærlighed.
Den eneste du kan forandre er dig selv.
Som de siger i reklamerne ”DU er det VÆRD!”
Kærlig hilsen
Michael Zinius
Exam. gestaltterapeut
Dipl. i Transpersonlig Psykologi/Psykosyntese
Inspiration:
Steen Krarup/Steen Kofod: ”Sjælens Univers”. På Steen Kofods hjemmeside koster bogen 50 kr.
Bert Hellinger: ”Kærlighedens skjulte symmetri”, (om Familierelationer). (Gyldensdals internetboghandel pris kr. 349,00)
Jeg ser mig selv som et medmenneske,
der bevæger sig med vibrationer
på det menneskelige plan,
og måske sætter noget i bevægelse.
Jeg er en der søger helhed,
der forsøger at vise det skjulte,
familiekonstellationer.
Bringer det skjulte frem i lyset.
Men det er ikke det vigtigste.
Dybt inde i mit indre føler jeg,
at jeg er blevet kaldet til tjeneste,
For noget jeg ikke forstår.
Bert Hellinger
|
