 For at beskytte os mod forandring i status quo, bruger vi alle forsvarsmekanismer. "Man ved hvad man har, men man ved ikke, hvad man får". De fleste af os kender ordsproget.
Ubevidst eller bevidst kæmper vi for at beholde synet på os selv og verden som vi kender den. Selvom det ikke er helt tilfredsstillende ifølge vore behov, holder vi os til det kendte og undgår det ukendte, og til det bruger vi forsvarsmekanismer.
Der findes modne, umodne og neurotiske forsvarsmekanismer.
De modne forsvarsmekanismer omfatter:
Sublimering: Fjerner ubehagelige følelser ved at rette dem mod andre mål som giver glæde og tilfredshed.
Altruisme: Oplever tilfredshed ved at hjælpe andre; ens egne vanskeligheder accepteres lettere og gennemarbejdes via andre.
Humor: Lægger afstand til ubehagelige følelser og truende situationer ved at bringe uforenelige størrelser sammen uden at såre andre.
Anticipering: Imødegår, undertrykker, udskyder og planlægger for at undgå indre ubehag.
De umodne forsvarsmekanismers opgave er at hindre, at ubærlige følelser svømmer op til overfladen (bevidstheden). De sætter ind ved angst for voldsomme følelsesudbrud og holder følelserne indkapslet eller forvrænget på en måde, så personen undgår at tage ansvar for dem. På den måde opretholder de primitive forsvarsmekanismer beskyttelsen af det tidlige uudviklede, men dog intakte "sande selv" ved at holde det ubevidst for individet selv.
De umodne forsvarsmekanismer omfatter:
Introjektion: Optager billedligt set en elsket person i sig for at mærke tætheden til den anden og den andens konstante nærvær. Man har tendens til at føle skyld. Til ikke at være god nok. Jeg "burde" være bedre etc.
Projektion: Man tillægger andre sine egne negative følelser, impulser og tanker. Bruger "det", "dem". Et jeg - det forhold. Ved at lægge skylden på verden kan projektoren undgå konfrontation med hvad der er "mig" og hvad der er "ikke mig".
Acting-out: Handler uden omtanke for negative konsekvenser.
Projektiv identifikation: Projicerer følelser over i den anden person, som oplever samme følelse og handler derefter.
Splitting: Oplever sig selv og andre på en skiftende måde og med diametralt modsatte følelser, f.eks. sort/hvid - had/kærlighed, uden at kunne forene de positive og negative egenskaber i samme person.
Idealisering: Tillægger sig selv eller andre stærkt overdrevne positive egenskaber.
Devaluering: Tillægger sig selv eller andre stærkt overdrevne negative egenskaber.
Autistisk fantaseren: Trækker sig tilbage i dagdrømmeri i stedet for menneskelig kontakt og mere direkte handlen og problemløsning.
Somatisering: Er ensidigt optaget af fysiske symptomer uden at være fysisk syg.
Benægtelse: "Ser bort fra" det, man har set og hørt og andre realiteter, som derved fjernes for bevidstheden.
De neurotiske forsvarsmekanismer omfatter:
Fortrængning: Kan ikke huske forstyrrende følelser, tanker og oplevelser.
Forskydning: Omdirigerer følelser fra et objekt til andre mindre truende objekter.
Reaktionsdannelse: Ændrer opførsel, holdninger, tanker, følelser til det diametralt modsatte.
Intellektualisering: Teoretiserer sine egne oplevelser for at undgå at opleve følelsesmæssig ubehag.
Dissociering: Adskiller forskellige dele af psyken: tanke, følelse, hukommelse og identitet.
Rationalisering: Anvender forklaringer for at retfærdiggøre sine handlinger og holdninger for derved at holde uønskede følelser væk.
Isolation: Er ude af stand til på samme tid at opleve tanker og følelser ved en begivenhed. Følelserne holdes udenfor.
Forsvarsmekanismer er jegets mulighed for at fjerne den angst og spænding, der opstår i os, når vi ikke umiddelbart kan få tilfredsstillet vores behov og drifter.
Ved hver psykisk lidelse er der ofte en karakteristisk måde, hvorpå en sindslidende gennem forsvarsmekanismer får afløb og lindring for sine indre konflikter.
Mennesket befinder sig i en sårbar position i alle livsfaser og skal hele livet igennem løse grundlæggende konflikter, også kaldet "udviklingskriser", med modsatrettede tendenser.
F.eks. benytter den paranoide sig af projektion, den impulsive stofmisbruger sig af acting out, den maniske sig af benægten, den ængstelige med angstanfald sig af somatisering, personen med tvangssymptomer og perfektionisme sig af intellektualisering og isolation, alkoholikeren sig af rationalisering osv.
Det er mest ved psykisk sygdom, knyttet til personligheden, at teorien om forsvarsmekanismer har fået indflydelse på behandlingen. Det hænger sammen med, at personligheden bl.a. er defineret ud fra de forsvarsmekanismer jeget bruger som værn mod angst og konflikt.
|
Forside 
