Forsøgspersoner søges i Østjylland

Er du kvinde og over 40 år, har du nu chancen for at være med i en undersøgelse af effekten af forskellige kosttilskud på Skejby Sygehus i Århus.
Læs videre... [Forsøgspersoner søges i Østjylland]
 

Din Alternative Portal

Chat på Alterne

We have 18 guests online
Advertisement
Advertisement
Advertisement
Advertisement

Who's Online

Vi har 18 gæster online
Forside
Hvad skal jeg fylde i mit liv? PDF Udskriv E-mail
Skrevet af Michelle Faith   
mandag 24. april 2006

Hej Erliing og Mischelle,

jeg har i de sidste godt fem år "renset ud" i mit liv. Alle de ting, der var negative for mig og som jeg ikke vil have med mig ind i min fremtid (og DET er rigtig mange - faktisk alle!) er blevet skrottet. (Her følger mange data, fjernet af diskretionshensyn, red.) Så alt i alt er jeg jo rigtig godt igang! MEN:
Jeg vil ikke tilbage på min arbejdsplads efter sommerferien. Bl.a. er transporten for lang, jeg vil ikke have, at min søn skal være 9 timer i institution hver dag og jeg MÅ have noget tid til mig selv også. Jeg skal først til at skabe mig en omgangskreds nu - jeg har ikke haft tid før. Det var et ekstremt stressende sted at arbejde, med for mange (urimelige) krav hele tiden og der var krigsstemning i personalegruppen. Jeg bliver nødt til at få tid til at finde ro i mig selv, udtrykke mig kreativt - og være kreativ på den langsomme måde - og så er jeg i akut underskud af succesoplevelser! Jeg er en god mor - min søn trives allerede igen, så dét kan jeg finde ud af. Men intet af dét, jeg ellers har sat i gang er rigtig blevet til noget eller er særlig holdbart, synes jeg. Jeg er meget ked af det i disse dage, jeg siger farvel til det gamle liv for alvor og jeg har ikke noget at sætte ind i stedet for. Jeg står med mit liv - en næsten tom kasse, hvor jeg bare kan fylde på, alt hvad hjertet begærer - det er en ønske-situation for mig, men jeg famler i blinde og kan slet ikke se, hvad der hoved eller hale. Jeg aner ikke, hvad der er GODT for mig, efter at have brugt ca. 15 år af mit liv på at foretage valg med negativ hensigt/negativt resultat. Så ...
Hjææææææælp mig! Hvad skal jeg gøre nu? Hvor skal jeg søge henad? Hvad skal jeg med mit liv? Hvordan skal jeg indrette mig rent praktisk - hvordan lever man et "normalt" og succesfuldt liv?
Og kunne det i øvrigt hjælpe mig, med lidt "trylleri"? - At gøre noget numerologisk ved mit navn i processen?
På forhånd tak for hjælpen

R.

Kære R.

Jeg er blevet sat til at kigge på navnedelen, som jo herinde er mit område.

Da jeg ikke er af den overbevisning, at vores navne er ansvarlige for vores skæbne, kan jeg kun svare dig ud fra dette synspunkt.
Jeg tror på, at vi er en del af arv og miljø og at vi selv skaber vores egen virkelighed ud fra dette.
Det, der ligger i vores navne, kan hjælpe os som værktøj til at løse nogle opgaver her i livet, fordi vores navne kan fortælle noget omkring de "gaver" vi har med os. Det er så min holdning, andre har ret til deres ;o)

Derfor har jeg kigget på, hvad du ud fra den esoteriske numerologi, kan arbejde med omkring dig selv, ud fra det, du hedder nu. Håber, at dette trods alt vil være en lille hjælp.

Her er hvad du ud fra dine navne, kan arbejde med omkring dig selv:
Du har brug for at udvikle din bevidsthed samt dine intuitive og filosofiske sider. Du skal lejlighedsvis frasige dig den materielle verden og lære at gå ind i dig selv for at meditere og gruble over dit livs mening. Rejser alene ud på landet eller til kysten bør være en del af dit årlige program. Gennem disse isolerede perioder kan din kreative forestillingsevne råde frit for at opdage sansernes verden. Du skal udvikle din indfølingsevne, så du ikke vil blive gjort til grin af ydre hændelser. Studer filosofi, religion og metafysiske emner for at udvikle din bevidsthed.
Du har brug for at lære at indrette dig efter forandringer og at blive mere alsidig. Du skal udvikle din frihed, fysisk, mentalt og spirituelt, sådan at den mere eventyrlige side af din natur kan udtrykke sig selv. Du har behov for at rejse og at have omgang med mange forskellige typer mennesker, så dit eget perspektiv i livet kan udvikles og bedres. Du skal udvikle din bevidsthed og lære at kommunikere effektivt med andre. Din bevidsthed er din største ressource og skal udnyttes til yderste grænse.

Forsat god vind med det hele, jeg er sikker på, at det nok skal lykkedes, hvis blot du prøver at fokusere på det positive i livet, får nogle lyse tanker ind som en del af din hverdag, samt lærer af de ting der sker.
Det er vigtigt at fjerne de negativt klingende ord, som "kan ikke", "forstår ikke", "det er svært", "jeg er stresset".
Ved at sige dem, bekræfter du overfor dig selv, at sådan ER det.

Og så et par personlige råd herfra:
Hvis andre mennesker går dig "på", så prøv at få en dialog i gang, men lad den ikke være anklagende. Prøv at fortælle folk, hvordan du ser og føler det, så kan det være at jeres samarbejde forbedres.
Ofte sidder folk og snik-snakker i krogene, i stedet for at tage fat om problemet.
Det er bedre at gøre alt hvad man kan, end bare at "stikke af" utilfreds.
Løse og uafsluttede episoder/oplevelser har en evne til at "forfølge" en, hvis de ikke afsluttes ordentligt.

Lidt mere numerologi:
Som 4'er har du meget brug for tryghed og rammer.
Du er god til at "glemme" dig selv, husk at give dig selv noget omsorg.
Giv dig selv plads til ro og forstå at ting tager tid, du skal nok nå det.
Når du bebrejder dig selv, svækker du din selvtillid, og glemmer de ting du har nået, du fokuserer i stedet på de ting, du ikke har nået.
Og så skal du lade tvivlen komme folk til gode, husk dette.
For når du er negativ, kan du godt blive lidt nærig, uvenlig og meget ensom, hvilket forhindrer dig i nye venskaber.

Det var alt herfra.
 

Kærlige & varme tanker,
Mischelle
Esoterisk numerolog
www.numerolog.webbyen.dk/

Og fra vores clairvoyante:

Hej R.

Navnet er redaktionen bekendt. Rom blev som bekendt ikke bygget på en dag, hvilket ligeledes gælder for dig i den nuværende situation! Du ville med held kunne søge job i lokalområdet, hvor du bor. Dog er der et men ... disse ansøgninger skal være uopfordrede! Hvilket vil sige, at du søger på eget initiativ. Denne energi går for alvor ind omkring første maj. Hvad er et normalt liv? Jeg ville sige: Det er et rigtigt godt spørgsmål! Kig på de sider og værdier, du anser for vigtige for dig. Vær i denne sammenhæng opmærksom på, at din kreative side tilgodeses. Hvilket omsat til praksis vil sige: du bør ikke have alt for faste rammer! Her tænkes på et kæresteforhold – et emne, der for alvor vil være energi på til sensommeren. Det er af største vigtighed, at du pt. søger en stille og rolig periode, mens du langsomt begynder at få fodfæste. Øv dig de tre gange T: Ting Tager Tid. De øvrige spørgsmål, du stiller, bør ikke besvares i en brevkasse, da det vil blive alt for personligt.

Med venlig hilsen
Erlinng Chriistensen
Internationalt medie, clairvoyant og healer
www.erlinngchriistensen.dk

Sidst opdateret ( fredag 25. juli 2008 )
 
< Forrige   Næste >