Jeg har en gang hørt Generation-X'er beskrevet som folk der ikke er naive nok til at tro på alting, men ej heller kyniske nok til at tro på ingen ting. Så jeg indrømmer det – jeg var en stor skeptiker inden mit første personlige møde med clairvoyance.
Skrevet af:
Michael
Det bunder nok i en kombination af lidt for mange amerikanske TV seriers behandling af emnet og så at jeg opfatter mig selv som en "rationel" eller "tænkende" mand. Nuvel en god ven havde prøvet clairvoyance hos Niklas F og opfordrede mig til også at prøve. Så var jeg jo fanget lidt af min egen logik – nemlig hvordan kunne jeg have en sådan (stærk) mening uden selv at have prøvet.
Mødet fandt sted en almindelig mandag eftermiddag. Stemning når man kommer ind er afslappet og det hele gik i gang uden det store hokus-pokus. Men det der skete over den næste halvanden time udviklede sig i mellemtiden til en meget stor oplevelse. Jeg vil gerne at der var en logisk forklaring på alt det han sagde og hvor han vidste det fra – men det er der bare ikke!
Det er nu 10 dage siden og indholdet af mødet summer stadigvæk i mit hoved. Om jeg er blevet mere afklaret på clairvoyance som fag ved jeg virkeligt ikke – dér veksler jeg mellem at tro på det hele og tro på ingenting. Men en ting er sikkert – mødet med Niklas F blev det som man på engelsk kalder et "defining moment" for mig – den måde jeg opfatter verden på og tænker er for altid ændret. Den type oplevelser kan man altid bruge til noget.
|