Din Alternative Portal

Advertisement
Advertisement
Advertisement
Advertisement

Who's Online

Udrensning; citronsaftkuren PDF Udskriv E-mail
Skrevet af Fra læser til læser
søndag 25. maj 2008

citron1.jpg Jeg er 31 år gammel og for 10 år siden startede jeg med at faste en gang om året for at rense ud. Jeg kom ind på det på et skævt plan eftersom jeg startede for at støtte min mor i hendes kamp mod kræft.

Hun gik på alternativ behandling og indledningen til hendes behandling var at rense totalt ud. Hun var 50 år og tanken om alene at skulle modstå alt mad i 21 dage var for meget, så jeg sprang på (og holdt ud i 16 dage). Den første uge måtte vi kun drikke vand og derefter pressede vi selv alt grønsags- og frugtjuice. Hele ideen var at frigøre ens tarme for alt det møg, der i løbet af årene havde sat sig fast, frigøre de fine hår som tarmene er klædt med, så kroppen kunne få mest muligt ud af det mad min mor senere skulle indtage. Min mors behandling bestod af meget mere end dette, men det er er anden historie i sig selv.

Ideen er jo i sig selv ret logisk, i stedet for at kroppen bruger en masser energi på fordøjelsen, så kunne hendes krop bruge energi på at bekæmpe kræften. For at gøre en lang historie kort, så blev jeg selv så bidt af følelsen af at være så ren indeni, at jeg efterfølgende årligt rensede ud. Jeg havde også en ugentlig fastedag.

I mellemtiden har jeg fået to døtre, hvilket har resulteret i, at jeg de sidste 4 år enten har været gravid eller ammende.

Nu har jeg netop afsluttet en fastekur, der hedder ”Citronsaftskuren”. Jeg havde oprindeligt tænkt mig at faste, som jeg førhen havde gjort en uge med vand efterfulgt af en uge med frugt- og grønsagssaft, men kroppen har ikke godt af at få alt frataget, tværtimod går den i chok og prøver at holde fast på alt, hvad den kan – både det gode … men også alt skidtet, som vi jo gerne vil af med. Derfor er citronsaftkuren så god. Den er opbygget af ernæringsekspert og naturlæge Brunhild Zechelius og består af en forberedelsesdag, 10 citronsaftdage og 3 opbygningsdage.

Selv sprang jeg forberedelsesdagen over og sprang lige ud i det. Jeg synes det er mindst lige så vigtigt, at man mentalt forbereder sig på at faste lang tid inden, ellers kan man ikke holde den.

Jeg satte en dato 1½ måned frem. Det er selvfølgelig en god ide, at man ikke har mange arrangementer i løbet af fasten, men man skal heller ikke låse sig inde i et skab. Man kan sagtens være til ”middag” og hygge og jeg synes egentlig mine venner havde stor forståelse for det jeg havde gang i og følelsen af velvære efter udrensningen er det hele værd.

De første 2 dage havde jeg meget hovedpine og den 3. dag var jeg utrolig sulten, men da jeg rundede den 4. dag var sulten væk og jeg havde mindst ligeså meget energi, som jeg plejer. De efterfølgende dage fik jeg det bare bedre og bedre. Det kan godt være det lyder åndssvagt, men mine sanser blev også skærpet – min lugte- og smagssans var bedre og jeg synes at fuglene sang var lidt skønnere end den plejer!

Efter at have afsluttet sådan en kur, så har man heller ikke lyst til at fylde kroppen med alt muligt skidt (i hvert fald ikke det første stykke tid).

Det gode ved netop denne kur er, man får de vigtige mineraler og vitaminer kroppen har brug for, selvom man faster.

Du skal bruge:
Citroner
Cayennepeber
Økologisk ahornsirup
Pebermyntete
Udrensningste
Glaubersalt

Jeg lavede en 2 l blanding til hver dag: kan holdes i termokande eller køleskab.

Pres 4 citroner
8 knivspidser cayennepeber
8 spiseskeer ahornsirup
2 l vand

Hver morgen og evt. aften blandes 1 teske glaubersalt i lunkent vand og drikkes.

Du skal drikke mindst 3 l væske om dagen, så udover saften, skal du drikke masser af vand og indimellem kan du tage en kop pebermyntete.

Om aftenen skal du drikke ½ l udrensningste, der bl.a. også renser blodet.

Pebermynteteen, glaubersalt og udrensningste kan du købe i helsekost butikker.

Dette drikker du i 10 dage.

Efter du har afsluttet de 10 dage er det utrolig vigtigt at spise sundt og ikke for meget og stadig drikke masser af vand.

Sidst opdateret ( mandag 08. september 2008 )
< Forrige Næste >