Advarsel mod "party"-kosttilskud

Fødevarestyrelsen advarer mod ni sundhedsskadelige kosttilskud, der bliver solgt fra hjemmesiden Partypills.dk samt i kiosker og på diskoteker i Øst- og Midtjylland.
Læs videre... [Advarsel mod "party"-kosttilskud]
 

Din Alternative Portal

Chat på Alterne

We have 23 guests online
Advertisement
Advertisement
Advertisement
Advertisement

Who's Online

Vi har 23 gæster online
Forside
Gode tips efter ulykke PDF Udskriv E-mail
Skrevet af Maryanna Morthensen   
fredag 31. juli 2009

 

Hej ... Jeg har været ude for en ulykke for ca. et års tid siden (blev sparket af en hest, og brækkede fem ribben og fik en klappet lunge). Har herefter døjet med en del skavanker såsom smerter i området + nakke, skulder osv., forhøjet blodtryk, eksem i ansigt, udslæt på ryggen. Hjertebanken. Har desuden taget 15 kg på. Hmm. Og føler mig hurtigt stresset, kan ligesom ikke overkomme så meget mere, der er kommet en del usikkerhed og angst ind i mit liv; prøver at håndtere det så godt jeg kan, er begyndt ved en zoneterapeut og får desuden rosenmassage. Hvis I kunne give mig nogle gode tip om, hvad jeg evt. kan gøre mere? Læser med interesse jeres brevkasse, synes I er rigtig gode til at give gode svar.

MVH.
Sanne.
Ha' en god dag

 

Kære Sanne.

Det var da en voldsom oplevelse! Der er en hel del ting, du kan gøre, og jeg vil give dig nogle forslag. Det er ikke meningen, at du skal følge dem alle, men vælg dem, du føler mest for. Jeg baserer forslagene på din beskrivelse af hændelsen og dine efterfølgende symptomer, men bruger en synsvinkel, der er meget forskellig fra helsebranchens normalt reparationsorienterede. Det har jeg rigtig gode resultater med. Jeg vil som udgangspunkt tage, at du er undersøgt af en læge og sat i behandling for de ting, du evt. skal i behandling for. Jeg tænker på blodtrykket.

Zoneterapi og Rosenmassage er begge udmærkede tiltag.

Energimæssigt samler en del af dine symptomer sig omkring følelserne sorg, bitterhed og vrede. Du har ikke bare fået et fysisk spark, der er trængt igennem dit hjerteskjold (ribbenene). Nej, du har også fået et psykisk spark, rettet mod din tillid til livet og din følelse af usårlighed (frihed). Det er dine dybeste overbevisninger, der er blevet rystet, og nu skal du finde ud af at håndtere det, som du helt rigtigt påpeger.

For at kontrollere den frygt, går du konstant rundt i en ubevidst - til dels bevidst - spændingstilstand. Dette forårsager dine nakke- og skulderspændinger, får dig til at trække vejret mere overfladisk og trækker de andre følger med sig. Angst får også een til at lægge lag på lag af fedt for at beskytte det hudløse og sårbare selv, der er blevet tilbage. I takt med, at du genvinder din (selv-)sikkerhed, bliver det også muligt at tabe dem igen.

Den anden side af frygten er, at du edderspændt over at være blevet berøvet din frihed og kontrollen over dit eget liv. Dette forårsager udslættene og det forhøjede blodtryk. I vreden er også en sorg over, hvad du har mistet. Eller føler, at du har mistet (frihed, glæde, tryghed m.m.). Det er en tilstand, der altid vil være til stede, indtil du har fundet noget lige så værdifuldt at sætte i stedet for det, du føler, at du har mistet. Først da kan du føle dig helet.

Pga. din punkterede lunge, har du for en tid oplevet smerten ved livet. Du kunne ikke drikke så dybt af dets bæger, så længe der var smerter forbundet med at trække vejret. En punkteret lunge giver som regel smerter længe nok til, at man ubevidst kan ændre sit vejrtrækningsmønster i uhensigtsmæssig retning. Derfor vil jeg foreslå dig at få genoptrænet dit åndedræt, lære åndedrætsteknik så du også kan få greb om din frygt og følelse af at blive hurtigt stresset. Disse ting hænger nemlig ret tæt sammen, og hurtig og overfladisk vejrtrækning ændrer alarmberedskabet i kroppen, så stressniveauet stiger, hvorved der er sat en ond cirkel i gang. Modsat virker dybdeåndedræt afspændende og beroligende.

Siden der nu også er brækkede knogler med i miseren, kan noget tyde på, at nogle faste grænser, du havde, blev overskredet omkring  tidspunktet for ulykken - eller er blevet det livet igennem uden, at du har reageret tilstrækkeligt hensigtsmæssigt. Spørg dig selv, om dit nuværende forhøjede stressniveau kan være et fingerpeg om, at du skal tage dig mere af dig selv og ikke strække dig udover din evne. Et fingerpeg om at finde balancen mellem ydre og indre. Verden kan godt klare sig uden din konstante omsorg. Men det kan du ikke.

Hvad får din frygt dig til at gøre? Hvad forhindrer din frygt dig i at gøre? Hvor i kroppen sidder følelsen? Hvordan føles den? Hvad kommer du til at tænke på, når du tillader dig at mærke ind i frygten? Hvornår dukker frygten op? Disse og lignende spørgsmål kan du stille dig selv og på den måde finde ud af, hvad der kræves af handling. Eller ikke-handling.

(Rent astrologisk har du i dit horoskop en konstellation, der aktiveres i netop den alder, du har nu. Det er en konstellation, der handler om modsætningen det bestående/fornyelse, begrænsning/frihed, frygt/overgearing, ansvar/oprørstrang. Ydermere er denne konstellation blevet aktiveret af, at mønsteret igen er at finde på stjernehimlen - og har været det siden oktober/november sidste år. Det er bl.a. den, der har brækket økonomier fra hinanden og givet uro i hele verden. Men når den nu aktiveres i dit horoskop, er det en hjælp til dig om at lære at finde balancen imellem de to modsætninger. Tage ansvaret for dit liv og tilbagekræve kontrollen og selvtilliden. Der kræves nytænkning, alternative metoder og først og fremmest, at du tager tingene i egen hånd. "Change you can believe in", som Obama sagde, er dit mål.)

Du skal have fat i redskaber, der grounder dig, giver dig mulighed for at komme til udtryk med det, der ligger dybt i dig (dine følelsesmæssige sår er ikke udelukkende af ny oprindelse). Redskaber som kan kanalisere din skaberevne/kreativitet ud, hvor du ikke føler dig eksponeret og udstillet til kritik. Internettet er fortrinligt til den slags i form af interessegrupper for skribenter, madkunstnere, der deler opskrifter, fotografer, malere, computergrafikere osv. Slå op på Google og der findes tonsvis af sider, der stiller plads til rådighed for den slags udfoldelser.

Redskaber, der grounder dig kan fx være de to redskaber, du allerede har valgt. Herudover vil du kunne have glæde af kranio-sakralterapi, kunstterapi, arbejde med dine drømme, akupunktur, svømning, elektrobehandling til løsning af musklerne og øget velbefindende samt - ikke mindst - opmærksomhed på, hvad du putter i munden. Stress dræner nemlig kroppens depoter af særligt B-vitaminer. Så tag et grundigt kig på din kost og se, om du kan stramme op der også. Det har også positiv indvirkning på humøret, idet mad kan bruges til at stabilisere kroppens kemi med. Det er ikke i første omgang din vægt, du skal fokusere på, men opnåelsen af balance. Mht. fødevarer har jeg to ting, du kan have glæde af at undgå: Hvedemel og mælk.

Og nu har jeg vist knevret nok. Jeg håber, at du kan bruge mit svar. Er der tvivlsspørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til mig.

De bedste hilsner,
Maryanna Morthensen
Dipl. kunstterapeut m.m.

www.epilepsi-partner.dk

Sidst opdateret ( søndag 02. januar 2011 )
 
< Forrige   Næste >