|
Håndskriftstydning/grafologi |
|
|
|
|
Skrevet af NetNaturDoktoren
|
|
lørdag 03. maj 2008 |
|
Grafologi, også kaldet skriftpsykologi, er læren om sammenhængen mellem håndskrift og psyke. Når vi kommunikerer, bruger vi ikke kun talen, men i lige så høj grad andre bevægelsesmønstre. På samme måde afspejler håndskriften karakteregenskaber og sindstilstand.
Håndskriften involverer flest hjernefunktioner, når vi taler om bevægelsesmønstre, og giver derfor udtryk for de mindste og mest udtryksfulde fagter.
Den grafologiske håndskriftsanalyse forudsætter et repræsentativt skriftmateriale, dvs. 1-2 A4-sider. Papiret skal være ulinieret, og skriveredskabet skal være det foretrukne med hensyn til stregkarakter, blot må det ikke skjule trykket (som f.eks. en spritpen gør). Prøven skal være forsynet med underskrift (fordi den ofte er meget forskellig fra resten af skriften) og med oplysning om alder og køn.
Indholdet af det skrevne er uden betydning, men det må ikke være afskrift, som kan medføre umotiverede brud på skrivebevægelsen.
Tolkningen af håndskrift bygger på et omfattende empirisk materiale, der i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet blev genstand for systematisk bearbejdelse og selvstændig teoridannelse især i Tyskland og Frankrig. Senere er Freuds og Jungs psykoanalytiske personlighedsmodeller også blevet inddraget i de grafologiske tolkninger.
|
|
Sidst opdateret ( lørdag 26. juli 2008 )
|