Advarsel mod "party"-kosttilskud

De sidste dage har jeg følt ind på og tænkt en del over begreberne skyld og skam og frygten for det. I vor kerne er der i os alle skyld og skam, som kan hindre os i at bevæge os fremad, i at tage nye chancer, i at tale fra vort hjerte, i at lade andre at se os, præcist, som vi er.

Hvis vi har meget energi blokeret her, har vi tendens til at sabotere os selv, der er en masse intern mental diskussion omkring, hvad der kunne ske, hvis …, hvad andre måtte tænke; der kan være forvirring, tvivl, og en endeløs række af mental snakken i hovedet.

Forleden kom jeg pludselig i tanke om en oplevelse, hvor min far gjorde nar af min akne som teenager, og andre oplevelser dukkede op i kølvandet. Selv om den bemærkning, som mange andre gennem min barndom virker uden betydning nu, følte barnet sig skamfuld og uværdigt. Lidt senere samme dag huskede jeg min mors mange ”skam dig”, ”fyeee”, ”jeg fortæller far det, når han kommer hjem” (hvilket betød at få enden på komedie).

Andre små hændelser fra min barndom dukkede også op. Jeg huskede, hvordan den lille pige følte sig så skamfuld, skyldig og uværdig. Vore forældre er de personer, som vi elsker mest. De repræsenterer vore første oplevelser af kærlighed, tillid, accept, og Gud. Derfor når vi skammes ud, eller manipuleres til at føle skyld, så oplever vor lille pige eller dreng sig afvist, forladt, ikke værdig til at få deres kærlighed, grim, som en slem pige/drenge, ikke god nok, forkert, skyder sig energetisk ud af kroppen, fordi det ikke kan håndtere det.

Det kan have været søskende, vore kammerater i skolen, lærere eller andre, som nedgjorde os, gjorde grin med os eller kritiserede os og efterlod os med skyldfølelse og skam. Jeg husker en lærer, der højt på klassen i håndarbejdstimen proklamerede, hvor grim min strikning var ”du er sådan en sjuskedorte”. Jeg husker skammen, vreden og den frosne følelse” jeg er ikke her”, som var en måde at skjule mine emotioner. Som venstrehåndet begreb min hjerne ikke hendes højrehånds-forklaringer .

Som børn har vi ofte kun valget - at spise det, vore forældre og andre voksne serverer for os, det gælder både mad, deres meninger, deres tanker om verden, deres emotioner. Jeg husker de mange gange ved middagsbordet, når fedtet på grisekødet bare voksede ti gange i munden på mig, men reglen var “du spiser, hvad der er på din tallerken”. Den lille pige var misundelig på sin lillebror. Han kunne ikke lide en bestemt madret, og formåede til sit held at kaste det op på et tidspunkt. Fra den hændelse af var han fritaget for at spise netop det…. Han fandt en bagdør . Selv formåede jeg aldrig at kaste den for mig alt for fede mad op.

Den lille pige følte, hun havde kun et valg – at opføre sig ordentligt, være en god pige, og spise alt det, som blev sat for hende.Det var først meget senere, at jeg indså, at jeg ikke behøver at eje, hvad andre præsenterede mig for, jeg begynde at hele mine egne emotioner, mens det mere og mere gik op for mig, at ”jo, jeg var min egen skaber”.

Det gode ved de ting, vi har oplevet er, at vi kan hele og cleare vore frygt og vore emotioner. Vi bliver stærkere som mennesker. Jeg bliver til stadighed overrasket over de beretninger, jeg får fra klienter efterfølgende.

Tænk et øjeblik over, hvilke motiver, der ligger bag det at gøre nar af og kritisere andre? Hvorfor skulle nogen ville gøre nar af og kritisere en anden?

Det kunne være, at den anden person (dig) har noget, de ikke har, noget de ønsker … og en måde at få det på, er at gøre dig til grin, kritisere dig, holde dig nede. Det kan være, at den person tror, at han/hun har SANDHEDEN, når sandheden dog er, at der er mange sandheder. Hvad der er sandt for mig, behøver absolut ikke være sandt for en anden! Korrekt? Og hvor skrækkelig er det ikke, ikke at have ret, hvis man har et behov for at have ret. Så er der alle de religiøse opfattelser omkring synd og skam. Der kan være andre grunde, men igen, vi behøver ikke eje andres sandheder, hvis vi ikke vælger det.

Så hvis noget, som en anden siger eller gør, ikke føles rigtigt eller godt for dig, er det ikke din sandhed. Jeg husker en god mentors ord: Sandheden føles let, ekspansiv og god.

Tænk også på situationer med frygt for skam og skyld. Skyld og skam og frygten for det er skrækkelige emotioner, for ingen ønsker at eje dem, og en måde at undgå det på, at er at sende dem videre til andre. Når vi lader andre manipulere til at eje noget, hjælper vi faktisk de andre til at få deres ønsker og behov opfyldt, men vi er der ikke for os selv.

Og er vi her ikke for os selv, er det andre, der skaber for os. Vi bliver skabt af andre!

Skam har sine dybe rødder i frygten for at blive smidt ud af fællesskabet, for at der ikke er nogen til at elske os, til at holde af os, at der ingen nåde er for os. Skam findes i vor cellulære erindringer og vort DNA. At blive skammet ud indikerer, at vi er en dårlig person, selvisk og uværdig. Lige så vigtigt spiller det også ind, at vi har den med fra andre liv. De aspekter eller dele af os, som vi ikke integrerer i et liv, har tendens til at følge os liv efter liv, til vi heler delen.

Overvej dette: Der er INGEN skyld og der er INGEN skam i NUET. Hvordan vi reagerer og responderer overfor tingene er op til os. Emotioner som frygt for skam og skyld dukker kun frem som et resultat af vore tidligere oplevelser. Vi kan hele disse gamle emotioner.

Skyld er ubevidst blevet brugt for at kontrollere os, for at få os til at adlyde, måske som små for at beskytte os; der er sikkert mange andre årsager – hvad med "du gør mig så vred, når ... ", "når mor gør det for dig, så ...", "hvad ville naboerne dog ikke sige, hvis, når ..." etc.?

Som jeg ser det, har vi alle et valg om, hvordan vi vil reagere. Tør vi give slip, kan vi bevæge os fremad uden længere at afvise vor egen skaberkraft. Ingen har magt over os, undtagen hvis vi vælger det.

Kunne du være så modig og begynde at opfylde dine behov og ønsker? Kunne du give dig selv lov til at dele dine evner, din essens med verden?

Hvordan ville det føles næste gang, nogen kritiserer dig, sagde uvenlige ting til dig? I stedet for den mentale konklusion ”de kan ikke lide mig” eller andet … vil du måske endda begynde at høre nye tanker i dit hoved …