De 4 hurtige spørgsmål:

1: Tror du på alternativ behandling?

Ja, ABSOLUT. Jeg har prøvet kiropraktik, zoneterapi og akupunktur og jeg har gode erfaringer med det hele. Det afgørende er ikke nødvendigvis hvilke former man bruger, men om udøveren er dygtig. Jeg har endnu ikke mødt nogen, der ikke var det. Jeg havde en fodskade sidste år da jeg var ved at træne op til marathonløb og den blev helbredt ved en kombination af zoneterapi og akupunktur.

2: Alternativ behandler eller læge eller begge?

Hver ting til sin tid. Der er sygdomme som det traditionelle system stadig med fordel kan tage sig af og god løsning.

3: Er naturmedicin for dyrt og skulle der være tilskud fra det offentlige?

I det omfang det kan dokumenteres, at naturmedicin er lige så helbredende og givende som traditionel medicin bør tilskuddene være de samme.

4: Er naturen vigtig for os?

Naturen er vigtigere for os end nogensinde, især fordi vi gør det bedste for at ødelægge den. Hvis vi kigger på regnskovene rundt omkring i verden finder vi og udvinder medicin fra disse til at helbrede de fleste af de sygdomme vi kender. Derfor er det i sagens "natur" ikke nogen god idé at ødelægge regnskoven. Hvilket ikke forhindrer mennesket i at gøre det.

En oplevelse med håndlæsning:

Klokken er lidt i fem en mandag aften, da jeg ringer på hos Ørum. Jeg er kommet for tidligt og Anitta Annet Lykke Olesen (håndlæseren) er derfor ikke dukket op endnu. Jeg når lige at få lidt stress over, om jeg nu også har givet hende den korrekte adresse og mødetidspunkt, men det forsvinder hurtigt, i stedet opsluges jeg af den stemning af varme og liv som der hersker her i lejligheden. Entreen er spækket af eksotiske rejsebilleder (bl.a. et billede af Empire State building taget OPPEFRA som jeg er meget imponeret af) derudover hænger der en lang række af polaroid fotos som er taget i weekenden, hvor Ørum og Nicholas (Ørums søn) holdt fest. Da Anitta ringer på døren, sidder jeg midt på gulvet med en kop kaffe og føler mig rigtig godt hjemme i Nicholas og Ørums selskab.
Anitta får også en kop kaffe, og får lov at falde lidt ned, og så får vi ellers ryddet et arbejdsbord og får placeret os. Ørum overfor Anitta og Nicholas og jeg på hver side.

Ørum er spændt og desuden meget nysgerrig og allerede inden vi går i gang, har han spørgsmål til Anita, hvor længe hun har praktiseret håndlæsning, og om hun har andre evner, hun bruger når hun læser i hånd.
Anitta forklarer, at hun har læst kiromanti (håndlæsning) i 2 år og praktiseret det 1 år, 3 år i alt altså. Det med evnerne er straks sværere at forklare, håndlæsning i sig selv er jo meget konkret, reglerne er klare og til at lære. Anittas personlige præg er, at hun er meget visuel, og derfor ser nogle klare billeder i de hænder hun læser. Det er så det, der er hendes evne og som er forskellig fra person til person.

Ørum bliver bedt om at lade armene falde ned langs siden, slappe godt af, og når han så er klar lægge begge hænder på bordet med håndryggen opad. Henrik Ørum er overrasket over, at det er håndryggen der skal ligge opad, men får at vide at man starter med det der hedder en overhåndslæsning:

Denne tekst som følger, er fra selve håndlæsningen og er derfor delt op i forskellige farver.

Det, som er skrevet ud for bogstav A, er Anitta Annet Lykke Olesens (håndlæseren) ord til Henrik Ørum.

Det som er skrevet ud for bogstav Ø, er Henrik Ørums svar på, hvad der bliver fortalt.

A. Det første jeg vil sige til dig er, at du er en person der er meget medmenneskelig, du tænker meget på og interesserer dig meget for andre mennesker. Så er du også meget nysgerrig, kan ikke bare sidde i en stol derhjemme.

Ø. Det ved jeg ikke rigtig, jeg har altid haft det sådan, at hvis jeg er usikker på noget, f. eks det med at stå og tale foran en masse mennesker så har jeg bare opsøgt det igen og igen, indtil jeg er god nok til det.

A. Men der kan altså godt opstå en vis usikkerhed, når du skal prøve noget nyt?

Ø. Ja, men jeg gør det.

A. Det er så din nysgerrighed og stædighed. Er du lidt stædig?

Ø. Nej, men jeg går efter resultaterne. Tingene skal lykkedes. Jeg går den ekstra mil der skal til.

A. Det er så det, jeg kalder lidt stædighed, og så besidder du en god portion handlekraft og styrke.

A. Du er også en person der tænker meget, du kan godt gøre tingene hurtigt, men alligevel er de gennemtænkt; du gør dig mange tanker om livet.

Ø. Det er faktisk rigtig godt ramt, jeg gør mig RIGTIG mange tanker om livet.

Anitta hiver pludselig nogle kuglepenne frem, og begynder at tegne på Ørums hånd.

A. Er der en person du tænker meget på for øjeblikket?

Ø. Ja … (pause) … Skal du vide hvem det er?

A. Ikke nødvendigvis, men du må gerne sige det.

Ø. Det er min mormor.

A. Er hun sådan en meget livlig dame?

Ø. Det vil jeg ikke sige, men hun er stadig i fuld vigør.

A. Hun sidder her og har lukkede øjne, og er ikke glad,  ikke sur, men hun er både det ene og det andet lige i øjeblikket.

Ø. Det tror jeg passer meget godt.

A. Men hende har du meget i tankerne, og det har noget med følelser at gøre.

Ø. Hmmm, ja, hun betyder også meget for mig.

A. Så er du også en person, der er god til at kommunikere. Du kan godt lige at diskutere, og snakke om store ting.

Ø. Ja ... Hvor ser du det?

A. Det sidder lige her. (Anitta peger i Ørums hånd). Så er du en stærk person. Der er noget styrke i dig, og der skal meget til for at vælte dig.

Ø. Ja.

A. Og så er du også en livsnyder.

Ørum og især Nicholas begynder at grine …

A. Mad og vin og alt det der hører til på denne jord. Du er en der nyder at være her.

Ø. Ja, det må man sige.

A. Og de nærmeste betyder meget for dig.

Ø. De nærmeste betyder alt.

A. Og du vil gøre alt, ja, jeg kan jo ikke kalde dig en løvemor, men du beskytter dem omkring dig, der er ikke nogen, der skal komme dem for nær. Så får de en over næsen.

Ø. Uhh hmm, det der med livsnyder, hvor så du det henne? (Ørum peger selv) Det var den her ikk´?

- Det tænkte jeg nok.

A. Du er et menneske som udmærket godt ved, at der findes mere, end det vi lige umiddelbart kan forklare.

Ø. Ja. Det er også igen det med de store tanker i livet – om hvordan det hele hænger sammen.

A. Du har det jeg kalder healer-evnen, dvs. hvis du gik ind i den alternative verden, så ville du faktisk være ret god til det. Der foregår noget inden i dig, som du meget hurtigt kunne bruge til noget.

Ø. Jeg var til en kanalisering for et stykke tid siden, nærmest ved et tilfælde, og der fik jeg også at vide, at jeg har evner, jeg blev faktisk sat til at heale en af de personer, der var tilstede.

A. Etik og moral er også vigtigt for dig. På trods af din åbenhed er du meget forsigtig med, hvem du lukker ind i dit liv. Du passer meget på med, hvem der får lov at se ind i dig.

Ø. Det er der ikke så mange der gør.

A. Det var, hvad jeg lige kunne se på overhånden.

Ø. Det synes jeg var meget fint.

Ørum får lov at slappe lidt af i hænderne og vender dem så om.

Inden Anitta går i gang med at fortælle, tegner hun de forskellige linier i hænderne op, og forklarer hvad de forskellige linier er, og hvad de står for.

A. Som barn har du været lidt af en drømmer. Du har indimellem lukket dig lidt ind i dig selv, men samtidig har du godt været klar over, at der var krav du skulle leve op til, og at du ikke bare kunne leve i din egen verden. Du har allerede som barn bestræbt dig på at gøre tingene så godt som muligt.

Ø. Altid.

A. Du ville godt være med helt fremme.

Ø. Ja, jeg har i hvert fald altid kæmpet for det.

A. Så har du indimellem godt kunnet lukke dine følelser meget inde.

Ø. Jeg tror de har været lukket meget inde.

A. Men du er med alderen blevet bedre til at vise flere af dine følelser.

Ø. Ja det synes jeg.

A. Du er meget hurtigt blevet selvstændig, og har skullet klare tingene selv – det kan man se ved at din hovedlinie og livslinie meget tidlig skiller.

A. Læste du meget som barn?
Klokken er lidt i fem en mandag aften, da jeg ringer på hos Ørum. Jeg er kommet for tidligt og Anitta Annet Lykke Olesen (håndlæseren) er derfor ikke dukket op endnu. Jeg når lige at få lidt stress over, om jeg nu også har givet hende den korrekte adresse og mødetidspunkt, men det forsvinder hurtigt, i stedet opsluges jeg af den stemning af varme og liv som der hersker her i lejligheden. Entreen er spækket af eksotiske rejsebilleder (bl.a. et billede af Empire State building taget OPPEFRA som jeg er meget imponeret af) derudover hænger der en lang række af polaroid fotos som er taget i weekenden, hvor Ørum og Nicholas (Ørums søn) holdt fest. Da Anitta ringer på døren, sidder jeg midt på gulvet med en kop kaffe og føler mig rigtig godt hjemme i Nicholas og Ørums selskab.
Anitta får også en kop kaffe, og får lov at falde lidt ned, og så får vi ellers ryddet et arbejdsbord og får placeret os. Ørum overfor Anitta og Nicholas og jeg på hver side.

Ørum er spændt og desuden meget nysgerrig og allerede inden vi går i gang, har han spørgsmål til Anita, hvor længe hun har praktiseret håndlæsning, og om hun har andre evner, hun bruger når hun læser i hånd.
Anitta forklarer, at hun har læst kiromanti (håndlæsning) i 2 år og praktiseret det 1 år, 3 år i alt altså. Det med evnerne er straks sværere at forklare, håndlæsning i sig selv er jo meget konkret, reglerne er klare og til at lære. Anittas personlige præg er, at hun er meget visuel, og derfor ser nogle klare billeder i de hænder hun læser. Det er så det, der er hendes evne og som er forskellig fra person til person.

Ørum bliver bedt om at lade armene falde ned langs siden, slappe godt af, og når han så er klar lægge begge hænder på bordet med håndryggen opad. Henrik Ørum er overrasket over, at det er håndryggen der skal ligge opad, men får at vide at man starter med det der hedder en overhåndslæsning:

Denne tekst som følger, er fra selve håndlæsningen og er derfor delt op i forskellige farver.

Det som er skrevet med denne farve, er Anitta Annet Lykke Olesen (håndlæseren) ord til Henrik Ørum

Det som er skrevet med denne farve, er Henrik Ørums svar på hvad der bliver fortalt.

A. Det første jeg vil sige til dig er, at du er en person der er meget medmenneskelig, du tænker meget på og interesserer dig meget for andre mennesker. Så er du også meget nysgerrig, kan ikke bare sidde i en stol derhjemme.

Ø. Det ved jeg ikke rigtig, jeg har altid haft det sådan, at hvis jeg er usikker på noget, f. eks det med at stå og tale foran en masse mennesker så har jeg bare opsøgt det igen og igen, indtil jeg er god nok til det.

A. Men der kan altså godt opstå en vis usikkerhed, når du skal prøve noget nyt?

Ø. Ja, men jeg gør det.

A. Det er så din nysgerrighed og stædighed. Er du lidt stædig?

Ø. Nej, men jeg går efter resultaterne. Tingene skal lykkedes. Jeg går den ekstra mil der skal til.

A. Det er så det, jeg kalder lidt stædighed, og så besidder du en god portion handlekraft og styrke.

A. Du er også en person der tænker meget, du kan godt gøre tingene hurtigt, men alligevel er de gennemtænkt; du gør dig mange tanker om livet.

Ø. Det er faktisk rigtig godt ramt, jeg gør mig RIGTIG mange tanker om livet.

Anitta hiver pludselig nogle kuglepenne frem, og begynder at tegne på Ørums hånd.

A. Er der en person du tænker meget på for øjeblikket?

Ø. Ja … (pause) … Skal du vide hvem det er?

A. Ikke nødvendigvis, men du må gerne sige det.

Ø. Det er min mormor.

A. Er hun sådan en meget livlig dame?

Ø. Det vil jeg ikke sige, men hun er stadig i fuld vigør.

A. Hun sidder her og har lukkede øjne, og er ikke glad,  ikke sur, men hun er både det ene og det andet lige i øjeblikket.

Ø. Det tror jeg passer meget godt.

A. Men hende har du meget i tankerne, og det har noget med følelser at gøre.

Ø. Hmmm, ja, hun betyder også meget for mig.

A. Så er du også en person, der er god til at kommunikere. Du kan godt lige at diskutere, og snakke om store ting.

Ø. Ja ... Hvor ser du det?

A. Det sidder lige her. (Anitta peger i Ørums hånd). Så er du en stærk person. Der er noget styrke i dig, og der skal meget til for at vælte dig.

Ø. Ja.

A. Og så er du også en livsnyder.

Ørum og især Nicholas begynder at grine …

A. Mad og vin og alt det der hører til på denne jord. Du er en der nyder at være her.

Ø. Ja, det må man sige.

A. Og de nærmeste betyder meget for dig.

Ø. De nærmeste betyder alt.

A. Og du vil gøre alt, ja, jeg kan jo ikke kalde dig en løvemor, men du beskytter dem omkring dig, der er ikke nogen, der skal komme dem for nær. Så får de en over næsen.

Ø. Uhh hmm, det der med livsnyder, hvor så du det henne? (Ørum peger selv) Det var den her ikk´?

- Det tænkte jeg nok.

A. Du er et menneske som udmærket godt ved, at der findes mere, end det vi lige umiddelbart kan forklare.

Ø. Ja. Det er også igen det med de store tanker i livet – om hvordan det hele hænger sammen.

A. Du har det jeg kalder healer-evnen, dvs. hvis du gik ind i den alternative verden, så ville du faktisk være ret god til det. Der foregår noget inden i dig, som du meget hurtigt kunne bruge til noget.

Ø. Jeg var til en kanalisering for et stykke tid siden, nærmest ved et tilfælde, og der fik jeg også at vide, at jeg har evner, jeg blev faktisk sat til at heale en af de personer, der var tilstede.

A. Etik og moral er også vigtigt for dig. På trods af din åbenhed er du meget forsigtig med, hvem du lukker ind i dit liv. Du passer meget på med, hvem der får lov at se ind i dig.

Ø. Det er der ikke så mange der gør.

A. Det var, hvad jeg lige kunne se på overhånden.

Ø. Det synes jeg var meget fint.

Ørum får lov at slappe lidt af i hænderne og vender dem så om.

Inden Anitta går i gang med at fortælle, tegner hun de forskellige linier i hænderne op, og forklarer hvad de forskellige linier er, og hvad de står for.

A. Som barn har du været lidt af en drømmer. Du har indimellem lukket dig lidt ind i dig selv, men samtidig har du godt været klar over, at der var krav du skulle leve op til, og at du ikke bare kunne leve i din egen verden. Du har allerede som barn bestræbt dig på at gøre tingene så godt som muligt.

Ø. Altid.

A. Du ville godt være med helt fremme.

Ø. Ja, jeg har i hvert fald altid kæmpet for det.

A. Så har du indimellem godt kunnet lukke dine følelser meget inde.

Ø. Jeg tror de har været lukket meget inde.

A. Men du er med alderen blevet bedre til at vise flere af dine følelser.

Ø. Ja det synes jeg.

A. Du er meget hurtigt blevet selvstændig, og har skullet klare tingene selv – det kan man se ved at din hovedlinie og livslinie meget tidlig skiller.

A. Læste du meget som barn?

Ø. RIGTIG, RIGTIG meget.

A. Du var sådan et barn der var god til at indleve dig, når du læste, du var virkelig tilstede i bøgerne.

Ø. Fuldstændig. De var min verden. Jeg sad og læste rejsebeskrivelser og eventyr, og fandt ud af hvor jeg skulle rejse hen, når jeg blev voksen. Det var en god måde at overleve på.

Jeg er som tilskuer overrasket over, hvor afslappet og uhøjtideligt det hele er. Ørum følger ivrigt med og får flere gange forklaret linier og symboler i hånden. Nicholas hjælper på et tidspunkt med at optegne linier, og indimellem sidder vi alle sammen selv og følger med i egne hænder, fordi man bliver helt grebet og slet ikke kan lade være med at sammenligne.

Der er også en utrolig åben dialog, der bliver selvfølgelig hele tiden taget udgangspunkt i de ting Anitta læser i hænderne, men det bliver hurtigt en samtale, hvor Ørum også i høj grad er med til at fortælle om sig selv og sit liv, og hvor Nicholas også kommer med indskydelser.

Vi kommer hele vejen rundt og får talt barndom, personlighedskarakteristika, job, følelser og lidt fremtid. Ørum får også stillet nogle spørgsmål, mest i spøg kommer selvfølgelig det klassiske spørgsmål om KÆRLIGHEDEN.

Det er nu ikke på dette område der er de store svar. Anitta ser en person komme ind i billedet og få betydning, men endnu er der ikke tegn på en livslang og vedvarende kærlighed. Det der derimod er det gennemgående i Ørums hænder er personlig udvikling en stor rejse, og en drejning i livet over imod en mere spirituel livsførelse.

Højdepunktet for denne håndlæsning var for Ørums vedkommende en stor rejse i nærmeste fremtid.

A. Sig mig skal du ud og rejse? Du har en meget flot elefant stående her. (Anitta forsøger på bedste vis at tegne det hun ser).

Ø. Der er ikke planlagt noget fast, men jeg har det med at visualisere de ting jeg gerne vil, og så plejer de at gå i opfyldelse.

A. Så tror jeg at du indenfor det næste stykke tid, vil få et mål om at komme ud og rejse.

Ø. Nå, men jeg har allerede et mål. Min visualisering går på at besøge Machu Pichu i Peru sammen med Nicholas, og gå på en tur på Inkastien. Men hvor vi lige skal få pengene fra det ved jeg ikke endnu.

A. Det løser sig.

Ørum og Nicholas i kor: Ja det siger vi også altid.

A. Elefanten er for mig et meget klogt dyr og det tyder på at det bliver en rejse der får enorm betydning for livet fremover. Du kommer hjem med en ny viden. Den viden du tildrager dig, skal du give videre, enten ved at holde foredrag eller ved at skrive en bog. Der kommer en periode, hvor det bliver vigtigt for dig at videregive de ting du lærer her.

Ø. Kan du sætte tid på.

A. Indenfor de næste to år.

Ø. Det er også noget jeg har haft lidt på fornemmelsen.

A. Du vil blive mere bevidst om det spirituelle i livet. Du har også en masse ansigter liggende i hånden, hvilket betyder at du godt er klar over er der noget fra den anden side der hjælper, hvis du åbner op for det. Det betyder også at du vil være god til at videregive det du har lært og mærket her i livet.

Håndlæsningen er ved at være forbi og vi glider over i en snak om det spirituelle, skæbne og hvor meget vi selv kan gøre for at ændre vores liv. Linierne i hånden er heller ikke alle fastlagt men tegner sig alt efter hvordan vi vælger at leve.

Jeg får spurgt Ørum, hvad han syntes om håndlæsningen og om der er noget der har overrasket ham.

Ø. Jeg synes der er rigtig mange ting, der utrolig godt ramt. Ting jeg selv har gået og tænkt over og haft på fornemmelsen. Så oplysningerne har måske ikke været så overraskende, men det er jo altid rart at få nogle ting bekræftet. Og (tilføjer han med et smil) jeg er ikke overrasket over at Anitta rammer så præcist, for det havde jeg egentlig forventet.

Inden vi alle sammen forlader lejligheden og haster videre, får Ørum fortalt, at en clairvoyant engang har sagt at Nicholas og Ørum er gamle rejsefæller der har fulgt hinanden gennem tidligere liv. Jeg er egentlig ikke overrasket, et stærkt og varmt bånd mellem far og søn er selvfølgelig ikke usædvanligt, men mellem disse to mænd hersker der en sjælden respekt og ligeværdighed, som man slet ikke kan undgå at bemærke.