Din Alternative Portal

Advertisement
Advertisement
Advertisement
Advertisement

Who's Online

Historie PDF Udskriv E-mail
Skrevet af Joakim Larsen
tirsdag 06. maj 2008

Det var lægekunstens fader, Hippokrates, som i det 5. århundrede f.Kr. formulerede lighedprincippet: similia similibus curentur - lige skal helbredes med lignende. Senere genoplivede den schweiziske doktor og alkymist, Paracelsus (1493 - 1541) Hippokrates’ ideer med det græske Signaturens Doktrin.


Denne doktrin siger, at alt i naturen - mineraler, planter og dyr - bærer ”Guds signatur”, at alle stoffer indeholder forskellige aktive bestanddele, som har helbredende egenskaber.

Paracelsus’ kemiske og lægelige eksperimenter lagde grunden til moderne medicin og farmakologi. Hans introduktion af mange nye mediciner som svovl, jern, opium og arsenik og hans vedholdende arbejde med lighedsprincippet gør ham til en nøglefigur i udviklingen af homøopati som vi kender den i dag.

Det var i det 18. århundrede, at den tyske læge og kemiker Samuel Kristian Hahnemann (1755 - 1843) formulerede en ny forståelse af sundhed, sygdom og medicin. Han opdagede, at den velkendte malariamedicin quinin (kinin), et stof fra barken af træet Cinchona Officinalis, kan fremkalde malarialignende symptomer hos raske mennesker, når de indtager store mængder af stoffet. Når de stopper indtagelsen, ophører de malarialignende symptomer. Ved gentagne gange at foretage denne procedure på en større gruppe personer og notere de fremkaldte symptomer ned fik han et mere fuldstændigt billede af quinins helbredende egenskaber, hvilket ikke begrænsede sig til malaria. Det var den første såkaldte ”prøvning”. Dermed begyndte en ny forståelse af sygdom, sundhed og medicin at opstå og det var dermed Samuel Hahnemann, som grundlagde homøopatien, som vi kender den i dag.

Den helbredende virkning af quinin på malaria var allerede almindelig kendt, men den generelle opfattelse var, at det var bitterstofferne, som var årsagen til de helbredende virkninger på malaria. Hahnemann fandt ud af, at årsagen til, at dette stof er virkningsfuldt mod malaria er, at anvendelsen mod malaria er i overensstemmelse med lighedsprincippet: quinin i store doser kan hos raske mennesker fremkalde malarialignende symptomer. Derfor kan det helbrede den lignende tilstand hos syge mennesker, når det ordineres i mindre doser.

Hahnemann skrev utallige bøger og afhandlinger og foretog gennem sit liv omkring 100 lægemiddelprøvninger. Her indtog større grupper raske mennesker forskellige stoffer og noterede nøje deres symptomer ned. Disse blev kategoriseret og systematiseret af Hahnemann og derefter omskrevet til den første homøopatiske Materia Medica.

Da Hahnemann døde i 1843 var homøopati grundigt etableret i det meste af verden og forudset til at blive den nye verdensmedicin. Der var homøopatiske skoler og hospitaler i mange lande og i USA praktiserede mange af lægerne homøopati. I slutningen af det 19. århundrede og begyndelsen af det 20. århundrede vandt konventionel vestlig medicin stort indpas og med et splittet homøopatisk samfund gik det ned ad bakke for homøopatien i hele verden undtagen Indien. I mange lande blev det forbudt.

Dr. Samuel Hahnemann, 1755 - 1843

Hahnemann’s hovedværk hedder ”Organon, der Rationelle Heilkunde”. Bogen udkom i adskillige reviderede udgaver gennem Hahnemann’s levetid og beskriver det homøopatiske medicinske system i sin fuldstændighed vha. næsten 300 paragraffer.

Sidst opdateret ( onsdag 07. maj 2008 )
< Forrige Næste >